Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2025 (264)2024 (311)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (3)feb. (17)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (30)juli (31)aug. (31)sept. (30)okt. (30)

Alarmklokkerne bimler i baggrunden, mens vi nyder fugletrækket

søndag 31. august 2025
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Der var en smule mere vind og der var næsten ingen skyer ved netopsætning. Sigten var rigtigt god med sigt på over 10km. Klart vejr og god sigt er ikke altid det bedste når der skal fanges da de så ofte bare trækker igennem.

I dag var det sådan, så vi fangede kun 14 fugle. Så vi skiftedes til at gå runde og der blev igen klaret lidt datatjek.

2 net blev skiftet så nu er alt top til resten af sæsonen.

Lige før lukkerunden kom en far med sin søn som var meget interesseret i fugle og heldigvis havde vi 2 fugle på runden som vi kunne vise frem.

I går aftes var der igen forsøg på at fange natravn, og ved netopsætning kl 21 blev en natravn skræmt op. Den var flere gange ved at gå i nettet, men desværre røg den ikke i. I aften forsøger vi at fange igen.

Om eftermiddagen kom Kristian og Benthe forbi med kage som vi fik nydt ude i det dejlige vejr.

Udklip31.JPG

Trækket på Odden: Endnu en fin dag på hele Nordens sydligste punkt. Solen stod smukt op til en lun dag, og der var god søgning til Odden af både faste og nye folk, blandt andet en englænder, som især kom for at se nogle Spurvehøge (Accipiter nisus), men også syntes, at dagens træk af Dværgmåger (Hydrocoleus minutus) var en god oplevelse. På fuglestationen vil vi gerne leve op til DOF/BirdLife Danmarks idealer om at få flere mennesker ud i naturen for at opleve fugle, og derfor handler vores daglige beskrivelser af trækket og ringmærkningen mest om begejstring, nørderi og godt socialt samvær. En positiv stemning er også det bedste middel til at stimulere vores egen interesse i at stå tidligt op hver dag og udføre frivilligt arbejde.

GFU søndag 2968Bynkefugl (Saxicola rubetra) på Gedser Odde søndag morgen. En smuk fugl at glæde sig over, men også at være bekymret for. I Danmark er antallet af ynglefugle nu kun 12-14 procent af, hvad det var i 1985, så den er ved at være et sjældent syn mange steder. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Det betyder ikke, at vi ikke også kan være nedslåede og bekymrede over mange års nedgang i antallet af fugle og ligefrem fravær af dem. Når vi søndag morgen var glade for at se en enkelt Mursejler (Apus apus), var det selvfølgelig, fordi det er en smuk fugl med et fantastisk liv, og vi ved aldrig, hvornår det er årets sidste fugl, vi ser, men vi ser også en gul advarselslampe blinke. Mange arter og bestande af fugle rasler ned, og vi spørger os selv, om det store træk af Mursejlere, som vi oplevede 14. august, virkelig var dette efterårs træk af Mursejlere. Siden har vi kun oplevet en enkelt flok på 35 på flugt fra en regnfront og ellers to, tre, fire per dag eller slet ingen. Var søndagens enlige Mursejler virkelig den sidste i år? Det ved vi selvfølgelig først om nogle uger.

Skarver trækSkarver (Phalocrocorax carbo sinensis) er et dagligt syn ved Gedser Odde, men vi ser mange flere nu end for et par uger siden. Der har været et næsten usynligt træk. De fleste danske Skarver er fløjet til Frankrig og Spanien, og vi har fået nogle svenske Skarver til overvintring i Danmark. De er ens og alle af den underart, der hedder sinensis, men vi kan se udskiftningen på adfærden, når der nu er mange flere tilrejsende, der bruger Odden som rasteplads. Man kan bestemme underarten på den såkaldte gule vinkel på underkæben ud fra mundvigen. På billedet er vinklerne lavet på slump og ikke præcise, men de giver forhåbentlig en ide om forskellen mellem de to underarter, vi kan opleve i Nordeuropa. Illustration: Ole Friis Larsen/GFU

GFU søndag 2970Når der ikke er mennesker på stranden ved Odden, står de svenske vintergæster nu tæt. Det ser vi ikke danske Skarver gøre på samme måde. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Søndag var vi også glade for en Pomeransfugl (Eudromias morinellus). Det er en vadefugl som yngler i tusindvis i Norge, Sverige og Finland, og rastepladser i Jylland er vigtige for artens træk til Afrika om efteråret, men ved Gedser Odde er den et sjældent syn. Der kom lidt flere Spurvehøge (Accipiter nisus) end lørdag, nemlig 19, og en helt mørk variant af ung Rørhøg (Circus aeroginosus) uden de ellers karakteristiske lyse hovedtegninger var med til at gøre dagens trækfuglearbejde til en fornøjelse – trods alt. 

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde på DOFbasen

Folk på stationen: Chris Sharp, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Havgus, grill og hygge

lørdag 30. august 2025
af Chris Sharp & Ole Friis Larsen

The ringing: 

At several places in the ringing garden there are some apple trees.  In the spring their blossoms are much appreciated by a variety of pollinating insects.  Now the results of that pollination are attacking Henrik.  Over the last couple of days, as we have gone round the garden extracting birds, his head has been bombed by falling apples.  He assures us that the impact is not pain free - for him, who knows what its like for the apples.

Anyway irrespective of the apple attack being successful, or not, there are now many apples littered across part of the garden floor.  These apples, a type of crab-apple, don't taste to good to us - a touch on the sour side.  But as they decay, a process helped by various insects and fungi, they do give a pleasant fermenting, ciderish aroma to the air.

So to the autumnal scent of apples, we extracted then processed a good number of birds today.  As a further indication of the autumnal season coming the processed birds included a good number of robins - these are usually in the vanguard of the more northern migrants that pass through the Observatory's garden; and such early good numbers is hopefully an indication of them having had a good breeding season. All today's robins were juveniles.

20250830_095843.jpg

Udklip30.JPG

Trækket på Odden: En kold morgen med havgus drivende ind over land, før det klarede op, og vejret blev ligeså smukt som det gode selskab af fuglefolk, som troede på, at det ville være ulejligheden værd at tilbringe lørdag morgen og formiddag på Odden. Mest festligt var det nok, at en Lille Kjove (Stercorarius longicaudus) kom forbi i havgusen, men også så tæt på land, at vi fik indtryk af form og let flugt i forhold til de Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus), vi ser flest af. Markante tværstriber på halens øvre dækfjer og to hvide skafter i vingernes hånd var med til at fastslå identiteten, og så var der smil og glæde, mens den elegante kjove fortsatte sit træk, der vil føre den til havet omkring Antarktis – et af verdens længste træk – på jagt efter terner at overfalde for at stjæle deres mad.

GFU lørdag 2965De afrundede spidser på halefjerene samt den kraftigt stribede underside og andre detaljer tyder på, at dagens Dværgfalk ved Gedser Odde var en voksen/adult fugl. Ifølge litteraturen ses mønsteret på vingernes underside sjældent i felten, men i en skarp vending blev det tydeligt i solskinnet efter havgusen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Glade var vi også for et fint træk af over 160 Dværgmåger (Hydrocoleus minutus) og et varieret træk af rovfugle med en Fiskeørn (Pandion haliaetus), 15 Spurvehøge (Accipiter nisus), to Lærkefalke (Falco subbuteo), en Vandrefalk (Falco peregrinus) og en stationær Dværgfalk (Falco columbarius), der åd insekter og jagtede småfugle på marken ved Odden.

Samlet blev det til lidt under 2.000 fugle på træk fordelt på 30 arter. Ikke dårligt, vejret taget i betragtning.

Nyt fra stationen: Efter dagens tælling og ringmærkning blev fuglestationens grill tændt, og der blev dækket op i haven til frokost for frivillige og lokale folk med tilknytning til fuglestationen. Vejret var heldigvis smukt, der kom en Lærkefalk flyvende lige over os, og vi fik et par hyggelige timer i godt selskab med hinanden.

GFU lørdag 2966

GFU lørdag 2967Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde på DOFbasen

Folk på stationen: Anni Rose, Ole Skytte, Gert Juul Jeppesen, Klaus Dichmann, Mads Elley, Tina Elley, Ulla Kayser, Bo Kayser, Morten Lisse, Chris Sharp, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Få fugle i luften efter stor regnfront

fredag 29. august 2025
af Henrik Jørgensen & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Flere net var stadig våde da der havde været regn i nat.

Vi forventede ikke meget da der i går havde været 2 store fronter med regn på vej mod nord, og første runde var der også kun meget få, så vi valgte at skiftes til at gå runde.

Da det var stille valgte jeg istedet at bruge den første time på at lave datatjek.

Efter datatjek var jeg igen med til slut, og jeg fik på næstsidste runde hele 7 da en familie med blåmejser røg i.

I morgen går vinden i syd så der burde vi få lidt flere fugle.

Udklip29.JPG

Trækket på Odden: Torsdag aften og nat drev et stort regnområde mod nord øst for Gedser Odde, op over Østersøen, Bornholm og Sydsverige. Med sådan en barriere for trækket gik vi ud fra fuglestationen fredag morgen for at ringmærke og tælle træk uden store forventninger, og sådan blev det. Dagens fem timer endte på 1.600 fugle fordelt på 26 arter, hvoraf 1.200 var Landsvaler (Hirundo rustica), som til gengæld næsten uden tøven trak ud over havet mod syd. Selv på en dag med få fugle skal vi alligevel prioritere at kigge efter ænder, gæs og andre fugle i havtrækket, så i virkeligheden var der mange flere svaler. De talte fugle var sådan set biprodukter, der dukkede op i kikkerten under søgningen efter andre arter.

GFU Storspove 2959

Et par Storspover (Numenius arquatus) trak ind over land mod vest i det røde lys kort efter en diset solopgang. Med lidt snyd - efterligning af deres kald - blev de lokket på en omvej tæt forbi observationsposten. Storspover kan have korte og krumme næb som Småspover (Numenius phaeopus),  men læren fra Blåvand Fuglestation er, at Storspoverne flyver som måger og Småspoverne som vadefugle. Desuden har Storspoverne næsten hvide armhuler, hvor Småspoverne er markant tværbåndede. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Ikke desto mindre blev det endnu en fin dag på Odden med dejligt vejr, lidt havearbejde med græstrimmeren for at holde vores observationsposter i orden og godt selskab af først Jakob Futtrup fra lokalområdet, som var glad for at se en Dværgfalk (Falco columbarius) prøve at fange en svale, og dernæst af Richard Larsen, som kom fra Birkerød, hvor han er med til at tælle fugle i Fugleværnsfondens reservat Vaserne. Han var glad for tre unge Sortterner (Chlidonias niger) og andre terner samt et par håndfulde Dværgmåger (Hydrocoleus minutus).

GFU Dværgfalk 2960Dværgfalke påkalder sig ofte opmærksomhed ved deres iltre adfærd, der får dem til at minde om små Vandrefalke (Falco peregrinus) - også i en kompakte profil med forholdsvis brede og spidse 'trekantede' vinger. Her lykkedes det en Landsvale at slippe for at blive Dværgfalkens morgenmad. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Værd at bemærke var også, at der omsider så ud til at komme lidt gang i trækket af rovfugle. Dværgfalken blev formentlig i området resten af dagen og blev set over engen ved fuglestationen sidst på eftermiddagen. En Spurvehøg (Accipiter nisus) sad et par timer i et træ. En Hvepsevåge (Pernis apivorus) kom ind fra havet efter standardtiden formentlig efter et trækforsøg, og tre Rørhøge (Circus aeroginosus) trak ud; det var to et år gamle 2k-hanner og en helt ung 1k (første kalenderår).

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde på DOFbasen

Folk på stationen: Chris Sharp, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Sorte terner og Dværgmåger

torsdag 28. august 2025
af Chris Sharp & Ole Friis Larsen

The ringing: One, Two and maybe Three

Would be bird ringers have to ask themselves a simple question: are they early morning people, or not.  If the answer is in the negative then bird ringing is probably not for them.  The starts are invariably early but that has a attraction in its own right.  Also, and importantly, the first one, two or three net rounds (when we go around the nets and extract the birds for processing) are usually the most productive.  Today was no exception to this rule.  But my first extraction this morning was not a bird, or a tooth, but a bat.  A small pipestelle was laying in the net with its tiny teeth chewing at the net material.  It was a simple pleasure to lower the tiny critter's work rate and assist in its escape by lifting him out carefully and watch him, or her, fly-off, presumably to its roost.

As bird ringers we occassionally catch bats and we have to be careful in their extraction.  Not only taken care of the flying "mice" (flagermus) but of one's own fingers and health.  Bats can transmit rabies.  Therefore, unsurprisingly, it is recommended that bird ringers are immunised against that nasty disease.  Certainly if the ringer has the good fortune of practising his skills in the tropics where the bats can be large and have a vicious bite (fortunately I've not experienced that pain but have removed bats in Africa with wingspans in excess of 30 cms and  nasty looking sets of teeth too).

20250828_091435.jpg

By the thrid round the number of birds going into the nets had dropped, this was expected.  But within the fifty odd birds we processed their was some nice ones (though arn't they all nice - they certainly are)!  I particularly liked the Garden Warblers (a subject for another day) and Henrik was very pleased with catching and processing a Spotted Flycatcher.  His delight in the Spotted Flycatcher compensated for his failure last night, again, to catch a nightjar; hopefully for him persistence will pay.

Udklip28.JPG

Trækket på Odden: En af disse mærkelige dage, hvor vejret er klart, men vi alligevel oplever det som diset og overskyet, og der var næsten ingen vind. Vi var tre, som alle har arbejdet med at tælle træk for fuglestationen, så det var hyggeligt, og selv om det ikke blev nogen stor dag med meget trafik, var vi alligevel godt tilfredse. Et par tusind fugle fordelt på 29 arter i standardtiden gav os blandt andet næsten 70 Dværgmåger (Hydrocoleus minutus), 14 Sortterner (Chlidonias niger), mindst to Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus) og en Alk (Alca torda).

Desuden havde vi et pænt træk af Sortænder (Melanitta nigra) og svømmeænder med blandt andet 275 Krikænder (Anas crecca) og 40 Skeænder (Spatula clypaeta).

GFU Rørhøg han 2958Noget af det fascinerende ved at følge trækket over en lang periode er at opleve forandringerne i fjerdragterne. Denne Rørhøg i dagens trafik kunne bestemmes til en et år gammel 2k (andet kalenderår) han på, at den var godt i gang med at skifte de brune armsvingfjer/sekundærer fra første års ungfugledragt ud med grå han-fjer. Jævnaldrende hanner, som kommer senere i efteråret vil have skiftet flere af fjerene i vingerne. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fra land var der et stort træk af svaler, som vi kun havde tid til at beskæftige os sporadisk med. Der var en konstant tilstrømning og mange fouragerende svaler ude over havet, men at holde rede på, hvor mange der trak videre eller blev i området, ville have krævet flere folk. På samme måde med vipstjerter og Skovpibere (Anthus trivialis), som både trak og fouragerede i større antal på marken (Gul Vipstjert, Motacilla flava flava og ssp. Thunbergi, som der i hvert fald var enkelte af i flokkene på marken) og stranden (Hvid Vipstjert, Motacilla alba).

Der ser ikke ud til at være nogen stor trafik ud af Østersøen i disse dage. Ved Põõsaspea neem i Estland talte vores kolleger færre fugle, end vi gjorde, men oplevede dog otte Små Flagspætter (Dryobates minor) på træk ved pynten, hvor de står. Det var usædvanligt.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde på DOFbasen

Folk på stationen: Chris Sharp, Henrik Jørgensen, Ole Friis Larsen

Sometimes

onsdag 27. august 2025
af Chris Sharp & Ole Friis Larsen

Ringmærkningen: Late last night Henrik tried to catch nightjars.  Unfortunately he was not successful.  Sometimes nature is like that, as bird watchers, ringers, naturalists one does not always succeed; but much of the pleasure is in trying.  Hopefully he'll succeed in the coming evenings!  

And sometimes with nature you get small but but interesting surprises. Today was such a day that provided several small, yet rewarding surprises.  In the faint pre-dawn light, as we opened the nets, we were surprised at how quiet the garden was: I heard no birds calling and Henrik heard a robin and a blackcap, emphasis on the singular.  But the first couple of rounds were not complete duds, they did produce a few birds, most of today's birds as shown in the figures below.  As the morning progressed the number of birds caught went down.  But the captures included some welcome species, notably pied flycatchers, spotted flycatcher and an Icterine Warbler, pleasant and welcome surprises on a quite day.

GFU ants 2956In what seemed to be a well-coordinated move, a lot of ants came up to fly away in different sizes for their purpose in life. Photo: Ole Friis Larsen/GFU

GFU ants 2957

After lunch, and with a darkening sky, there were many swallows flying low over the pond and gardenand black-headed gulls too. Clearly they were feasting on something.  Shortly some redstarts joined the feasting and then the source of their gastronomic delight became apparent.  Hundreds, no thousands, of ants were taking flight from numerous nests and the birds were enjoying this arthropodian feast.  We enjoyed watching this surprising, unexpected spectacle; and as ever were impressed by nature's productive.  A productivity that seems, superficially, to be wasteful but in the wider ecological and evolutionary context it makes sense.  Most of the ants will provide food for other organisms but a few will survive, reproduce and so guarantee that species survival, for now.  Though it may sometimes seem wasteful, actually nothing goes to waste in nature, everything on a healhty planet, fits into numerous chains and cycles, and drives life onwards. 

Today's captures:

Rødhal/Robin 2/1

Gulbug/Icterine Warbler 1/-

Gærdesanger/Lesser Whitethroat 3/2

Tornsanger/Whitethroat 2/-

Havesanger/Garden Warbler -/1

Munk/Blackcap 4/1

Løvsanger 9/-

Grå Fluesnapper 1/-

Broget Fluesnapper 2/-

Totals: 24/5

Trækket på Odden: Dagens vind fra sydøst trak folk til med forventninger om, at vinden ville presse kjover tættere på land, end de normalt flyver på trækket, og det gjorde den. Vi var to tællere fra fuglestationen og et godt ekstra hold af folk, som er vant til at komme på lokaliteten. Forventningerne om en Lille Kjove (Stercorarius longicaudus) blev ganske vist ikke indfriet, men vi så ni af de Almindelige Kjover (Stercorarius parasiticus), som heller ikke er mere almindelige, end at de er værd at komme og kigge efter.

De fleste var mørke former, men en enkelt i lys form lyste op; en adult/voksen eller næsten voksen fugl med skinnende hvid underside og sort hætte. Alene den var hele arbejdet på Odden værd. Samlet blev det til lige under 2.300 fugle på træk fordelt på 3 arter plus et stort antal svaler, som nogle beskæftigede sig mere med, mens fuglestationens folk koncentrerede sig om de havfugle, som vi lægger mest vægt på at få talt. Det pæne tal var domineret af over 1.200 Sortænder (Melanitta nigra), som måske blev presset så tæt på land af østenvinden, at vi kunne se deres træk. Ofte foregår trækket af Sortænder formentlig så langt ude, at vi slet ikke kan få øje på flokkene.

Værd at bemærke var også pæne tal for svømmeænder og Dværgmåger (Hydrocoleus minutus), verdens mindste af sin art, som ved Gedser Odde trækker fra ynglepladser i østersølande for at overvintre langs Vesteuropas kyster.

Se alle dagens observationer fra Gedser Odde på DOFbasen

Folk på stationen: Chris Sharp, Henrik Jørgensen, Mads Elley, Ole Friis Larsen

Endelig lagde vinden sig

tirsdag 26. august 2025
Sensommerstemning på Odden
af Mads Elley og Henrik Jørgensen

Ringmærkningen: Der var næsten ingen vind så vi vidste at der var mulighed for flere fugle.

Første runde var ganske god og næste også, men så var der kun enkelte efter, så vi skiftedes til at gå runde fra 8 tiden.

Dagen blev dog udmærket med 46 fugle i standardtiden plus 2 kontroller.

Om eftermiddagen prøvede vi nogle timer med svaler og det gav 4 digesvaler, desværre blev det først ødelagt af en spurvehøg og senere en dværgfalk. Her under er en af digesvalerne fra i dag.

20250826_155548.jpg

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Rødhals/Robin 5(0)

Kærsanger/Marsh warbler 1(0)

Gulbug/Icterine warbler 1(0)

Gærdesanger/Lesser whitethroat 3(0)

Tornsanger/Whitethroat 0(1)

Havesanger/Garden warbler 5(0)

Munk/Blackcap 19(1)

Gransanger/Chiffchaff 1(0)

Løvsanger/Willow warbler 11(0)

Digesvale/Sand martin 4(0)

Total 50(2)

Trækket på Gedser Odde: Endelig havde vinden lagt sig og forventningerne til dagens træk var steget tilsvarende. Dagen begyndte med det sædvanlige morgen-tog af Splitterner (Thalasseus sandvicensis) på vej til fouragering, og i dag registrerede vi igen over 100 individer. Det varede ikke længe, før Hav- og Fjordternerne også ville være med, og især Fjordterne (Sterna hirundo) passerede i pænt antal. Havterne (Sterna paradisaea) trækker tidligere, og de fleste er nok ved at have passeret, men der er stadig nogle stykker på vej nordfra.
Den svagere vind har formodentlig presset meget af trækket længere ud de foregående dage, men i dag kunne vi bedre se de trækkende ænder. Der er ved at komme mere gang i svømmeænderne, hvor Krikand (Anas Crecca) stadig er den mest talrige, men i dag kom også Spidsand (Anas acuta) på banen for første gang i dette efterårs tællinger.
Dagens store højdespringer var Sortanden (Melanitta nigra) med 599 individer mod gårsdagens mere beskedne 84. De har helt givet trukket for langt ude de foregående dage, så vi ikkekunne se dem.
Enkelte rovfugle kom også helt ned til hele Nordens sydligste punkt, men kun en enkelt Spurvehøg (Accipiter nisus) trak ud indenfor standard-obsens fem timer. Flere af dens artsfæller samt nogle Hvepsevåger (Pernis apivorus) og en enkelt Fiskeørn (Pandion heliaetus) var lige nede på et kort besøg, men de besluttede sig for at nyde det gode sensommervejr i Danmark lidt endnu.
Fuglene var ikke de eneste, som besøgte sydspidsen i dag. Et filmhold fra norsk TV var forbi for at lave et indslag om Nordens sydligste punkt. De skulle videre til Skagen (eller også havde de været der).
DMI varsler et omslag i vinden, så den i løbet af aftenen slår over i sydvest. Det bliver spændende at se i morgen, hvad det bringer med sig.

Spurvehøg_1.JPG
Denne Spurvehøg rundede sydspidsen, men den skulle ikke videre sydpå i dag. De grove, brune tværbånd på brystet viser, at det er en unge fra i år.

På stationen: Mads Elley, Chris Sharp, Henrik Jørgensen

Mange små - og et stort hit.

mandag 25. august 2025
Over 100 skolebørn på besøg på fuglestationen.
af Henrik Jørgensen og Mads Elley

Ringmærkningen: Det var meget mørkt da nettene skulle op så vi måtte hurtigt tjekke radaren, men heldigvis var der intet på den så vi satte alt op.

Det blev en speciel dag da 6 skoleklasser kom forbi på skift på fuglestationen hvor de skulle høre om fugletrækket og så også skulle se lidt ringmærkning. Det første hold var dog uheldige da vi ingen fugle havde der, men de 2 sidste hold havde vi heldigvis fugle de kunne se.

Pga fremvisning havde vi nettene åbne indtil klokken 12.

Det blev en ganske god dag med 42 fugle hvoraf de 39 var nye.

Alba som har været her nogle dage tog hjem efter middag. Det var en fornøjelse at arbejde sammen med hende, og jeg var især imponeret over hvor god hun var til at tage mål og puste fedt(puste fedt er den måde hvor vi kan se hvilken kondition fuglene er i). Jeg håber hun snart vender tilbage her til.

Senere i dag kommer Chris som skal være her i en periode.

Udklip25.JPG

Trækket på Gedser Odde:
Dagen begyndte meget stille. Det lignede en af de dage, hvor der er god tid til at spise madpakken mens dagens få fugle passerer forbi. Heldigvis skulle det ændre sig i løbet af formiddagen. De første tre timer var ganske stille, hvilket passede fint med at jeg måtte forlade posten klokken ni. Fuglestationen fik jo besøg af hele seks skoleklasser med børn i alderen 5-8 år, så alle kræfter skulle koncentreres om det. Michael Borch Grell var også dukket op, og han tilbød at tage resten af obsen, selv om det så ud til at kunne blive en temmelig indholdsløs affære. Det var dejligt at han gjorde det, for efter klokken ni kom der gang i trækket, mens de mange børn så på fugle og andre dyr og blomster. Tak til Michael for at passe vagten mens vi andre ”passede” børn!
Vi havde delt børnene i tre hold, så det ene hold var på fuglestationen, det andet på odden og det sidste på stranden med folkene fra Det Sorte Geomuseum. På den måde roterede holdene gennem de fire timer, de var hos os. Det er altid en fornøjelse at se den begejstring, børnene lægger for dagen, når de får lov til at udforske naturen. De fleste fik fremvist et par fugle af ringmærkerne, hvilket altid er et hit for børn (og voksne), og på odden kunne Poul Henrichsen og jeg fremvise Ederfugle og Skarver i teleskopet, hvilket også var populært. Børnene så nogle trækkende Hvepsevåger (Pernis apivorus) og fik historien om, at de spiser hvepselarver og trækker helt til Afrika, men dagens store hit for de mange små kom, da en af ungerne fandt en Hvepseedderkop (Argiope bruennichi). Den blev beundret af alle, ikke mindst de voksne i selskabet, inden den igen blev sluppet fri. Vi var på forhånd noget betænkelige ved at skulle have så mange børn på besøg, men det hele gik så godt, at vi vist har fået nogle nye stamkunder – det får tiden vise. Det var i hvert fald nogle glade børn (og voksne), som mættede af oplevelser satte sig i busserne for at køre tilbage til deres skole i Nykøbing. Vi andre ryddede op og fik os en velfortjent kop kaffe i det gode vejr bagefter.

20250825_1221471.jpg
Dagens hit: Hvepseedderkop. Fundet og samlet op i undersøgelses-glasset af et af børnene.

På stationen: Mads Elley, Tina Elley, Hans Lind, Alba Holmberg, Poul Henrichsen, Henrik Jørgensen og special guest star: Michael Borch Grell.

 

 

Nærstudie af Jernspurv

søndag 24. august 2025
En sjælden gæst på odden og god tid til nærstudie af fugle
af Alba Maria Holmberg og Mads Elley

 Ringmærkning: I dag bød på lige så mange fugle som i går, denne gang med 25 nye fugle og 1 genfangst. Der var så få fugle, at vi havde god tid til at nærstudere visse af dem. Denne gang endte vi med at fange lige så mange munke (Sylvia atricapilla) som rødstjerter (Phoenicurus phoenicurus), med 5 fangster af hver art. Sjovt nok var dagen også rig på fluesnappere, med hele 4 brogede (Ficedula hypoleuca) og 1 grå (Muscicapa striata), selvom vi ellers havde troet, at deres træk var ved at være overstået. 

Vi var også så heldige at fange sæsonens fjerde jernspurv (Prunella modularis), som viste sig at være en ung 1k fugl. Denne fugl kan aldersbestemmes ud fra bl.a. farven af øjet, farven af hånddækfjerene, og ved at kigge efter en fældningsgrænse i de store dækfjer.

Jernspurv 24aug
Dagens jernspurv. Det er nok ikke så tydeligt på billedet, men den har meget kolde grå-brune iris, hvilket indikerer, at det er en ung 1k fugl. Voksne fugle har rødbrune iris.

Jernspurv 1k
Den samme jernspurv. Den røde pil pejer på fældningsgrænsen i de store dækfjer mellem de ydre ungfugle-fjer, som har varme brune kanter og en lys plet, som er bredere end den brune kant, og de voksne fjer, som er en smule længere og har koldere brune kanter med mindre lyse pletter. Det kan også ses, at hånddækfjerene (de dækfjer, som ligger over håndsvingfjererne) har brune kanter, mens de på en voksen fugl ville have grå kanter.

Lidt senere på morgenen fik vi også en ung 1k stor flagspætte (Dendrocopos major) i et af hejsenettene. Da det var den eneste fugl på runden, havde vi tid til, at jeg (Alba) kunne forsøge at sætte ring på den. Da store flagspætter sidder på træstammer på en måde, som ofte slider meget på deres ringe, skal de nemlig have stålringe på, i stedet for de sædvalige aluminiumsringe, vi putter på de fleste fugle. Stålringe kan dog godt være temmeligt svære for nybegyndere at lukke ordenligt, så Henrik sørgede for, at den blev lukket helt. 

Stor flag 24aug
Dagens store flagspætte. Alle fotos: Alba M. Holmberg

Da vi skulle ud på vores anden-sidste runde fik vi også besøg af et par mennesker, som fik mulighed for at se den havesanger (Sylvia borin), vi fangede mens de var her.

Dagens fangster er opsummeret i tabellen herunder:

24aug2025

Trækket på Gedser Odde:
Tredje dag i træk med kraftig vind fra nordvest, men der er alligevel ikke to dage som er ens. Hele otte observatører var på plads i løbet af formiddagen. I dag overtog Fjordterne (Sterna hirundo) titlen som den talrigeste trækfugl, da 110 af dem passerede forbi odden på vej mod vinterkvartererne langs Afrikas Atlanterhavskyst. Vi kunne også glæde os over tre Rovterner (Hydroprogne caspia), mens dagens otte (alle 1k) Dværgmåger (Hydrocoloeus minutus) i dag fulgte den sædvanlige rute mod sydvest.
Det er stadig kun ganske få rovfugle vi ser, men der kom dog enkelte Hvepsevåger (Pernis apivorus) som trak ud. Det store ryk af denne art kommer som regel omkring månedsskiftet august-september, så det varer næppe længe før vi får flere af dem at se. Den ene af dagens kun tre Spurvehøge (Accipiter nisus) fløj over marken, hvor de mange Gule Vipstjerter (Motacilla flava) raster. Det fik dem selvfølgelig på vingerne, og en del af flokken landede i den anden ende af den samme mark, mens en flok på 49 åbenbart fik det ekstra skub, som skulle til for at få dem til at flyve ud over havet og fortsætte mod Tyskland.
Dagens ubetinget største overraskelse var dog en Pomeransfugl (Eudromias morinellus), som trak forbi. Vi var på det tidspunkt fire på stedet, og alle hørte kaldet, som øjeblikkeligt fik os til at glemme terner og vipstjerter for en stund. Pomeransfugl! Vi fik øje på fuglen, og så var enhver tvivl borte, da vi kunne se den karakteristiske orange farve på brystet mod den mørke bug. Heldigvis var optageudstyret i gang, så Benjamin fik en fin optagelse af kaldet, som kan høres på Dofbasen. Denne art yngler på fjeldet i Skandinavien og er en særdeles fåtallig trækgæst i denne del af landet.
Netop som standardtiden var ved at rinde ud, kom en regnbyge nærmere, men obsen sluttede i tørvejr.

H85A8023_2-DeNoiseAI-clear.JPG
To af dagens Hvepsevåger. Hun til venstre og han til højre, begge adulte fugle.

På stationen i dag: Alba Maria Holmberg, Henrik Jørgensen og Mads Elley

Ok dag trods vind

lørdag 23. august 2025
Endnu en dag i blæsevejrets tegn.
af Mads Elley og Henrik Jørgensen

 Ringmærkningen:  Der var lovet vind og det var der også, men heldigvis kunne vi sætte alle net op.

Vinden tog mere til op ad morgenen, men pludselig ved 8 tiden faldt den til 2 m/s. Det varede dog kun kort da den den så tog mere og mere til og ved lukketid var den næsten oppe på 11 og vindstød på 16. Vi nåede lige at lukke før regnen væltede ned.

Selv om der var en del vind blev det en ok dag med 23 ringmærkede og 3 kontroller.

Dagens mest talrigeste fugl blev gærdesanger med 5 stk.

Vinden er ved at lægge sig nu, så lidt senere forsøger vi med natravn. Der vil selvfølgelig komme en update hvis vi har heldet med os.

I morgen tidlig loves der en del vind igen, men ikke så meget at nogle ikke kan sættes op.

Dagens ringmærkning og kontroller/Todays ringing and recaptures:

Skovpiber/Tree pipit 2(0)

Rødhals/Robin 1(0)

Rødstjert/Redstart 3(0)

Kærsanger/Marsh warbler 1(0)

Gulbug/Icterine warbler 1(1)

Gærdesanger/Lesser whitethroat 5(1)

Tornsanger/Whitethroat 3(0)

Munk/Blackcap 2(0)

Gransanger/Chiffchaff 1(0)

Løvsanger/Willow warbler 3(1)

Broget fluesnapper/Pied flycatcher 1(0)

Total 23(3)

Trækket på Gedser Odde:
Igen i dag var trækket præget af den kraftige vind fra nordvest. Det presser trækket over havet langt fra land, så de få andefugle og lommer vi kunne se, afspejler sandsynligvis kun en del af det reelle træk. Dagens obs var i høj grad domineret af ternerne, selv om kun tre arter blev registreret. Havterne (Sterna paradisaea) og Fjordterne (Sterna hirundo) fulgte også i dag den sædvanlige trækretning mod sydvest, mens Splitternernes (Talasseus sandwicensis) forekomst er mere nuanceret. De overnatter i et vist antal på Rødsand, hvorfra de flyver til fouragering om morgenen, for så at vende tilbage i løbet af dagen. Samtidig foregår der et egentligt træk ad samme rute som de andre terner. Da det samlede antal ikke ændres meget dag for dag, må der være en vis udskiftning af individer også i den overnattende flok.
I dag var det Dværgmågerne, som overraskede positivt, da der allerede tidligt var et godt træk, som dog gik langt ude. Måske vindretningen har påvirket deres trækretning, i hvert fald fløj de mod nord i modsætning til det sædvanlige mønster. Vi havde desuden fornøjelsen af mindst 4 Kaspiske Måger (Larus cacchinans), hvoraf en trak mod sydvest mens de andre fouragerede nær odden.
Vi er stadig tidligt på sæsonen, og småfuglene domineres af svaler og vipstjerter tilsat et mindre antal Skovpibere (Anthus trivialis). Langt de fleste raster i området eller kommer flyvende til for så at vende om, mens kun få ses trække ud.

H85A7995_2.JPG
De fleste vipstjerter, som denne Hvid Vipstjert (Motacilla alba) fouragerer mens de venter på bedre vejr, inden de begiver sig ud over vandet.

På stationen i dag: Alba Maria Holmberg, Henrik Jørgensen og Mads Elley

Masser af vind men kun få fugle

fredag 22. august 2025
Skiftedag på GFU da både ringmærkningen og træktællingen fik ny besætning.
af Alba Maria Holmberg og Mads Elley

Ringmærkning: I går aftes lykkedes det igen; den sidste aften, som Signe Agermose, Philip Elbek og deres søn Leander havde på Gedser Fuglestation i denne omgang, inden de tog hjem i dag, fik vi fanget vores tredje natravn (Caprimulgus europaeus) på lidt under to uger, som også er den tredje for sæsonen. Hermed kunne Philip også nå at ringmærke en, således at vi alle tre ringmærkere (Signe, Alba og Philip) har kunnet få en hver. Denne viste sig at være endnu en ung 1k natravn, ligesom den første vi fangede.

Standardmærkningen i morges bød til gengæld på en del blæst, hvilket gjorde, at vi kun endte med at fange 24 fugle, hvoraf 17 var nye fugle og 7 var genfangster. At vi stadig befinder os midt i munketrækket kan stadig ses, da munken (Sylvia atricapilla) stadig er den mest talrige fugl. Den mest eksotiske fangst på dagen har været en ung jernspurv (Prunella moduaris), som udgør den tredje fangst på sæsonen. Vi fik dog fornøjelsen at vise både en ung gulbug (Hippolais icterina) og en ung løvsanger (Phylloscopus trochilus) frem for en gruppe gæster, som kom forbi huset klokken 10:45.

Som tidligere nævt var dette også den sidste dag i denne omgang for Signe, Philip og Leander, som tog hjem i aftes. De er blevet aflyst af Henrik Jørgensen, som vil være hovedansvarlig for ringmærkning på Gedser Fuglestation det næste stykke tid.

Dagens totale fangster kan ses i tabellen nedenunder:

22aug25

Trækket ved Gedser Odde:
Ligesom i går kunne observatøren (den anden) fastslå, at det hele glider lidt lettere, når man har behageligt selskab. Vejrudsigten lød på op mod 10 m/s fra NV, hvilket ikke er specielt gunstigt for trækket over havet. Den ret kraftige vind presser simpelthen fuglene længere ud, så vi ikke ser så mange af dem fra land. Obsen var kun lige begyndt, og de første Splitterner (Thalasseus sandvicensis) var noteret, da Orla Jakobsen dukkede op. Nu var vi to til at holde styr på dagens observationer, hvilket skulle vise sig at blive ganske overkommeligt. På denne årstid er det gerne ternerne, der tegner billedet, og i dag var ingen undtagelse, da vi igen i dag havde et pænt flow af Splitterner flyvende mod nordøst, formodentlig til et fourageringsområde længere oppe ad kysten. Som de foregående dage vendte det billede i løbet af formiddagen, da et tilsvarende antal fløj mos sydvest i løbet af formiddagen. Det er som om denne del af Splitternernes optræden er delt i to, idet der kommer en del langs kysten for så at flyve ”rundt om hjørnet” og fortsætte kystnært mod NNV, mens en anden del af ternerne kommer længere ude fra Østersøen og følger et ret fast spor direkte igennem mod vest. Den førstnævnte del kan sagtens være gengangere fra om morgenen, når fourageringen er slut (eller nye jagtmarker skal opsøges), mens den anden del ligner decideret træk. Måske vi finder ud af det en dag …
Havternerne (Sterna paradisaea) er ved at aftage i antal mens Fjordternerne (Sterna hirundo) tager over, og i dag blev de suppleret med en enkelt Sortterne (Chlidonias niger), mens de stadig ganske få trækkende måger også bød på en enkelt 1k Dværgmåge (Hydrocoloeus minutus) samt dagens overraskelse i form af 2 1k Ride (Rissa tridactyla) som fulgtes ad mod nord.
Strandskaderne (Haematopus ostralegus) viser et mønster svarende til det jeg beskrev for Splitternerne, idet ca. lige så mange flyver mod nordøst som mod sydvest. Også her er der formodentlig en del gengangere. Dagen bød på syv vadefuglearter, men det totale antal blev kun 21 individer plus 14 Strandskader mod NØ (og 11 mod SV), som nævnt givetvis med en del gengangere.
Vind fra nordvest kan være godt for rovfugle i Gedser, men i dag udeblev de helt, idet vi så en enkelt Spurvehøg (Accipiter nisus) på jagt på oddespidsen, inden den vendte om og en enkelt Tårnfalk, som ikke engang nåede så langt ud.
Der er mange svaler i disse dage, men de fleste vender om, når de når spidsen, mens kun enkelte ses trække ud. Det samme gælder de øvrige småfugle.
Da de fem timer var gået, havde vi noteret lidt over 500 individer af 32 arter, hvilket er i den lavere ende for slutningen af august. Man siger ofte ”Ingen vind, ingen fugle”, men i dag var der masser af vind mens fuglene var ganske få. 

20250822_103542.jpg
Dagens udsigt fra "kontoret". På stranden og de store betonklodser raster ofte Skarver, Ederfugle og Stor Skalleslugere. Her til morgen desuden en Strandhjejle sammen med en Lille Kobbersneppe.

Folk på stationen: Alba Maria Holmberg, Signe Agermose, Leander Agermose Elbek, Philip Elbek, Henrik Jørgesen, Mads Elley og Ole Friis Larsen


FORRIGE     1  |  ...  |  5  |  6  |  7  |  8  |  9  |  ...  |  27     NÆSTE