Fra morgenstunden var der nogen blæst hvilket måske var årsagen til en meget stille dag med ringmærkningen. Den stille dag gjorde dog, at Søren og Mette fik tid til lidt datacheck. Så må vi håbe det bliver til mere end en mærkning for Mette i morgen. Det skal nok komme.

Efter ringmærkningen sad vi og hyggede med frokost i haven, da Freja gjorde opmærksom på nogle korsnæb (kald. Kaldende var dog tydeligt dybere og lidt mere bestemt end de Små Korsnæb (Loxia curvirostra) Søren hørte for et par dage siden og sagen var derfor straks klar, Store Korsnæb (Loxia pytyopsittacus).

Vi besluttede os for at give Ørnevågen fra i går endnu en chance og sammen med Gert, der var kommet på besøg, kørte vi afsted efter den seneste udmelding på Birdalarm. Ved det første stop var der dog ingen Ørnevåge, men derimod et hyggeligt gensyn med Benjamin Liese, der gratulerede os med vores fine fund af Ørnevågen.

Vi besluttede derfor at gå en tur i Bøtø Skoven, men netop da vi ankom til Bøtøskoven blev Ørnevågen meldt ud på Birdalarm. Freja og Alexander ville gerne gå i Bøtøskoven for at finde sommerfuglene, Spejlbredpande og Sort Ildflue, medens Søren gerne ville køre på Ørnevågen. Søren havde held med både at se Ørnevågen i flugt og siden siddende på en af de for Ørnevågen meget populære halmballer.

Netop som Søren ringede til Freja for at aftale hvornår de skulle hentes ved Bøtøskoven, opdagede Freja og Alexander den Sorte Ildflue. Så selv om Spejlbredpanden ikke blev fundet var besøget i Bøtøskoven også en succes. På vej hjem fra Bøtø kørte vi forbi Ørnevågen så Alexander og Freja også fik set den. Herefter var det hjem til lidt hurtig aftensmad og lidt sen blogskrivning.

Ørnevågen på sin halmballe

Twitcher samlet om Ørnevågen. Vi er rigtigt stolte af interessen for vore fund.

På stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt, Søren Mygind og Mette Helene Brede.

Efter at være landet sent søndag aften med lang transport fra Blåvand Fuglestation, begyndte dagen igen klokken 4 med netåbning. Det gik stille og roligt for sig med lidt fugle, heriblandt en tornsanger, der selvom den var en ungfugl, havde en lidt sjov fældning.

1k tornsanger. Foto: Freya G. Mørup-Petersen

Luise og Per kom ud til ringmærkningen sammen med deres barnebarn Ellie, hvor ringmærkningen blev fulgt med stor interesse. Dog tyndede det godt ud i fuglene de sidste par runder, så vi lukkede efter standard og jeg åbnede nettene ved søen i håb om at fange et par svaler.

Alexander og jeg lavede lidt mad, imens Søren, Per, Luise og Ellie nød det dejlige vejr foran huset. Alt åndede fred og ro indtil Søren pludselig fik øje på noget... en mystisk rovfugl kom indtrækkende lavt over stationshaven. Pludselig blev der råbt højt og Alexander og jeg troede, at nogen var kommet til skade, indtil vi begge opfangede et ord, der blev brølet: Ørnevåge!

I løbet af et sekund bryder al kaos løs; Vi smider alt, hvad vi har i hænderne og løber udenfor. Alle peger på en stor rovfugl, der hænge lige over trætoppene, meget lys med en hel hvid hale og langsomme vingeslag. Der bliver råbt på et kamera, Alexander råber hans er oppe på sovesalen, hvorefter Søren kaster hans nøgle til ham og han iler op på førstesalen. Ørnevågen forsvinder kortvarigt og alle løber ud på engen, hvor vi heldigvis finder den igen, da den er begyndt at kredse. Alexander og Per fotograferer løs og vi nyder denne smukke rovfugl fem fantastiske minutter, hvor den kredser højere og højere op. Et øjeblik ser det ud som om, den ryger på returtræk, men så kredser den igen og flyver mod nordvest højt oppe. 

2k+ Ørnevåge. Foto: Alexander Brandt

Ørnevåge er en meget sjælden gæst i Danmark og da det slet ikke er sæson for rovfugletræk nu, var det en meget uventet overraskelse. Ikke desto mindre var det absolut fantastisk og en ny art for flere af os, undertegnede inklusiv. Den blev meldt ud på Birdalarm, hvor den blev genfundet i Bøtø senere på dagen.

Glade fuglefolk efter mødet med ørnevågen. Foto: Freya G. Mørup-Petersen

Hvad svalefangsten angik, fik vi fanget en enkelt ung landsvale, men så tog vinden til og nettene måtte lukkes. Om aftenen lavede Alexaner og jeg hjemmelavet pizza og Per og Luise skaffede en mousserene vin til at fejre ørnevågen. Desuden ankom Mette, som skal være med til ringmærkningen de næste par dage.

Dagens fangster og genfangster:

Folk på stationen: Freya G. Mørup-Petersen, Alexander Brandt, Søren Mygind, Mette Helene Brede, Per Ekberg, Luise Ekberg og Ellie.

Første runde startede stille med en enkelt havesanger, men denne tendens ændrede sig hurtigt på runde to, hvor det blev tydeligt hvad dagens fugl var. Nemlig gærdesangeren (Curruca curruca) der allerede nu er påbegyndt trækket sydpå. hele ni gærdesangere blev det til i dag, og langt størstedelen af disse gærdesangere var ungfugle, som blandt andet kendetegnes ved at havde brunlige yderste halefjer, i modsætning til de gamle fugle med renere hvide yderste fjer på halen.

Med hele 30 fugle inden den sidste runde og et vel af forskellige arter, var vi allerede godt tilfredse, men en stor overraskelse ventede os i form af en stor, og meget larmende fugl. En ung stor flagspætte (Dendrocopos major), havde fundet vej til vores net, og lige så glad jeg var for at ringmærke den smukke fugl, lige så utilfreds lød den over situationen.

1k gærdesanger. Med mørkegrå øjne der ofte hos ældre fugle er varmere hasselbrune.

1k tornirisk (Linaria cannabina) han. De unge fugle kan kønsbestemmes på hvor tykke de hvide kanter er på de midterste svingfjer er. Her med tykke tydelige kanter der næsten går helt ind til fjerskaftet, en klar han.

Smuk 1k Stor flagspætte med den meget udbredte røde isse, samt ret brunlige udtryk.

Dagens bedste fugl.

På Stationen: Alexander Brandt, Bente Flyvbjerg Pedersen og Søren Mygind 

På de første to runder fanges der ofte flest fugle, men i dag skulle vil helt hen til tredje runde før de første fugle gik i nettene. Samtidigt blev den sidste runde dagens bedste, så det virker som om, at fuglene sover længe her i sommerferien.

På en stille dag, som i dag, benyttes tiden ofte til at kikke ekstra godt på fuglene samtidigt med, at kriterierne for aldersbestemmelse repeteres. Så er vi bedre rustet til de dage hvor det rigtigt går løst og tingene skal gå hurtigt.

Som eksempel herpå blev der kikket godt på Gærdesangeren (Curruca  curruca)  på billederne nedenfor.

En ung Gærdesanger er kendetegnet ved at den yderste halefjer ikke er rent hvid men har et brunligt anstrøg i det hvide på den yderste halefjer. Samtidigt er der ikke nogen hvid spids på den næst yderste halefjer. Endeligt er den halefjer mere spids end på en 2 k+ fugl Overbevist om at Gærdesangeren er en ung fugl gås der videre med at kikke på opbygningen af dækfjerene: Fjerene på unge fugle er generelt mere løse i teksturen end fjerene på ældre fugle. Dette kan bl.a. ses på dækfjerene og ved at øve sig herpå kan dette være værdifuld viden lidt længere henne på sæsonen når de unge fugle udskifter nogle af deres store dækfjer med voksne fjer. Gennem et kendskab til fjernes tekstur kan en aldersbestemmelse af fuglene således foretages.

Hale af ung Gærdesanger. Bemærk det brunlige anstrøg på den yderste fjer og manglen på lyst i spidsen på den næst yderste. Det viser det er en ung Gærdesanger

Dækfjer af ung Gærdesanger er ofte løse i strukturen.

Som nævnt var de sidste to runder de bedste med i alt 8 af dagens 13 fugle, heriblandt en fin Gulspurv (Emberiza citronella), som viser sig frem på billedet nedenfor.

Gulspurv

På stationen: Bente Flyvbjerg Pedersen og Søren Mygind

Efter 30 mærkninger i går og fortsat fint og stille vejr havde vi forventninger om en dag med et tilsvarende antal fugle eller lidt lavere. De første to runder var dog helt uden fugle hvilket derfor overraskede os noget. Den tredje runde var også uden fugle ind til der i det sidste net sad 5 fugle. Her i blandt en Sivsanger, som var sæsonens første og ny mærkningsart for Søren. Så var dagen lige som skudt i gang. Sivsangeren med tydelig øjenbrynsstribe ses på billedet nedenfor.

Sivsanger

Resten af dagen forløb stille og roligt men vi blev dog belønnet med en Træløber, som vanen tro gjorde, at en række karakterer og mål blev taget i laboratoriet, så vi kunne udelukke Korttået træløber (Certhia brachydactyla). Træløberen ses på billedet nedenfor.

Træløber

I dag forlod Freja, Heidi og Boris stationen, efter at de har været her i 5 dage. Det er første gang vi har haft en familie med et barn på 20 måneder boende, men det har været en meget positiv oplevelse. Fridas store glæde når hun stolt kom og viste at hun havde fanget en bille eller en edderkop var absolut gengældt. Heidi og Boris varetog på skift pasning af Freja og deltagelse i ringmærkningen. Den lille families besøg ved Gedser Fuglestation kan forhåbentligt inspirere andre naturinteresserede børnefamilier. De skal vær meget velkomne her på Gedser Fuglestation. Et afskeds billede af familien ses nedenfor.

Boris, Freja og Heidi

På stationen: Søren Mygind

Allerede i går aftes var de sidste dages først meget regnfulde og siden blæsende vejr blevet udskiftet af stille vejr hvor solen kikkede gennem skyerne. Forventningerne til i dag var derfor væsentlige højere end de havde været de sidste dage og vi blev ikke skuffede.

Vi endte således på i alt 30 mærkninger, hvor specielt Kærsangerne markerede sig stærkt med 15 individer. Dagens næst talrigeste fugl var Gulbugen (Hippolais icterina) hvoraf 8 gik i nettene og fik ring på.

Samtlige Kærsanger var i deres andet kalender år eller ældre (2 k+) medens der blandt Gulbugene både var fugle i deres første kalenderår (1k) og fugle som var i deres andet kalenderår eller ældre (2 k+).

En 1 k Gulbug kan være noget lysere end en typisk 2k + Gulbug og kan derfor ved en overfladisk betragtning minde lidt om en Kærsanger, som det fremgår af billedet nedenfor. En typisk 2k + Gulbug adskiller sig derimod klart fra Kærsangeren ved at være mere gul som det fremgår af det næste billede nedenfor.

Endeligt adskiller Kærsangeren sig fra Gulbugen ved at have lyse halmfarvede ben, en mere kileformet hale hvor de yderste fjer er tydeligt kortere end de midterste og ved at underhaledækfjerene er lange i forhold til længden af halen. Se det sidste billede nedenfor for en illustraton heraf.

Til venstre ses en 1 k Gulbug medens der til højre ses en 2 k + Kærsanger. Bemærk at Gulbugen er forholdsvis lys og derfor ved en overfladisk betragtning kan minde om Kærsangeren.

Til venstre ses en 2 k+ Gulbug medens der til højre ses en 2 k + Kærsanger. Bemærk at 2 k + Gulbugen er tydeligt mere gul end Kærsangeren.

I modsætning til Gulbugens næsten lige afskårne hale er Kærsangerens hale mere kileformet, da de yderste halefjer er kortere end de midterste. Samtidigt er underhaledækfjerene tydeligt længere end de er på Gulbugen. Endeligt er Kærsangerens ben lyse i modsætning til Gulbugens mørkt blågrålige ben.

Kærsangeren yngler ikke i haven omkring Gedser Fuglestation og de fugle vi mærker er alle fugle på træk. At Kærsangerne er klar til efterårstrækket ses blandt andet på en fedtscore på 4 eller derover, hvilket viser at Kærsangerne har fyldt tanken med brændstof og er klar til at tage af sted. Gulbugene derimod har generelt en lav fedtscore på 0-1 hvilket viser at Gulbugene ikke har fyldt tanken med brændstof og derfor nok ikke er klar til at starte efterårstrækket. Flere af de Gulbuge vi mærker er derfor nok fortsat lokale ynglefugle og unger deraf.   

På stationen: Freja Valnert, Heidi Christiansen, Boris Valnert og Søren Mygind

Det var med nogen spænding vi stod op her til morgen for at vurdere om regnen fra i går var drevet over så vi igen kunne komme i gang med at fange og ringmærke fugle. Heldigvis var det tørvejr fra morgenstunden og vi åbnede i alt 184 meter net.

De fugle vi mærker ved Gedser Fuglestation kan helt generelt ikke lide at flyve i regnvejr og vi forventede derfor ikke det store rykind af trækfugle efter det ekstreme regnvejr i går. En forventning, som samtidigt blev forstærket af at der fra morgenstunden blæste en kraftig vind fra syd, syd vest.

Vores forventninger kom til at holde stik. At der ikke er sket den store udskiftning af fuglene ses bl.a. på at vi mærkede relativt få fugle og ved at antallet af aflæsninger af tidligere mærkede fugle var lige så højt som antallet af nye mærkninger.

Samtidigt bar flere af de mærkede fugle tegn på, at være unger af lokale ynglefugle eller lokale ynglefugle. Såvel en Tornirisk (Linaria cannabina) som Blåmejsen (Cyanistes caeruleus) på billedet var i en udpræget juvenil dragt, som viste at det ikke var mange dage siden de havde forladt reden. Samtidigt aflæste vi en Jernspurv (Prunella modularis) hun, med en tydelig rugeplet og en opsvulmet mave, som nok indeholdte et æg.  

Nu har vinden lagt sig og solen titter frem. Hvis dette gode vejr fortsætter til i morgen er der håb om lidt flere fugle end i dag. Og hvis der ikke kommer flere fugle er der under alle omstændigheder rigtigt dejligt på Gedser Fuglestation, hvor Freja på 20 måneder går rundt og finder biller og ederkopper og Bente kom i går for at besøge Søren og få lidt indblik i fuglestations arbejde.

På stationen: Freja Valnert, Heidi Christiansen, Boris Valnert, Bente Flyvbjerg Pedersen og Søren Mygind

Da vi før har været ude for, at metrologerne har taget fejl i deres forudsigelser af mængden af nedbør over Gedser valgte vi at stå op 3.45 for ved selvsyn at vurdere vejret. Fra vi stod op og halvanden time frem regnede det massivt hvilket var helt i sync med radaren og vejrudsigten. Kl. 5.15 var det derfor klart, at det ikke ville blive til ringmærkning i dag og vi valgte derfor at gå i seng igen og få et par tiltrængte ekstra timeres søvn.

På en køretur til Marielyst omtalte DMI’s vejrvagt i radioen, at der i dag bliver sat nedbørsrekord flere steder i Danmark. Jo vejret var virkeligt ekstremt.

Da jeg kom tilbage til GFU var Gert kommet på besøg for at deltage i åbent hus fra kl. 13-15. Et åbent hus, som vi arranger i samarbejde med Fyret, som er åbnet for offentligheden. Der var dog ingen der havde lyst til at se hverken Fyr eller Fuglestation i dag og det kan man egentligt godt forstå med det vejr. Men en hyggelig snak med Gert blev det da til.

På stationen: Freja Valnert, Heidi Christiansen, Boris Valnert og Søren Mygind

Såvel vejrradar som vejrudsigt blev studeret flittigt fra kl. 3.45. og flere gange var vi også ude for at mærke om det regnede.  Da det regnede let, da nettene skulle åbnes, besluttede vi at udsætte åbningen af nettene og se tiden an. Herefter kunne vi studere de ofte divergerende meldinger fra vejrudsigt og vejrradar og sammenholde dem med hvor meget det rent faktisk regnede. Kl. 5.20 antydede både vejrradaren og vejrudsigten at regnen ville stoppe og da det samtidigt ikke regnede mere besluttede vi at åbne nettene.

Klokken 5.30 havde vi åbnet 121 m net og var klar til at gennemføre en såkaldt standard dag. En standarddag er, som udgangspunkt, en dag hvor minimum 60 meter net er åbne fra en halv time før solopgang og fem timer frem. I tilfælde af regn må nettene dog lukkes i op til en time, så da vi havde nettene åben præcis en time efter planlagt åbning kunne vi altså holde standarden.

Lad det være sagt med det samme det blev en meget stille dag. Da vi gik ud på lukkerunden havde vi mærket en Tornsanger (Curruca communis) og aflæst en Gærdesanger (Curruca curruca), men i det sidste net indtraf dagens højdepunkt. I nettet sad der således en Havesanger (Sylvia borin), som Boris pillede ud og efterfølgende mærkede. Boris havde således fået sin debut som ringmærker og ønskes tillykke hermed.

På stationen: Freja Valnert, Heidi Christiansen, Boris Valnert og Søren Mygind

For tredje år i træk tilbringer jeg de sidste ca. fjorten dage af sommerferien med at ringmærke ved Gedser Fuglestation. Det er som at komme hjem igen.

Fra morgenstunden er der således en velkomsthilsen fra Louis, der er på plads på Odden og senere på dagen kommer en tilsvarende hilsen fra Hans. Louis gjorde samtidigt opmærksom på to syngende Vagtler (Coturnix coturnix) ved Frisenfelt. En mindre sjældenhed på Gedser.

Størstedelen af de fugle, der blev mærket i dag, var 1 k fugle, som formodentligt er udklækket på eller tæt på Gedser Fuglestation, da de i øjeblikket er helt eller delvis i deres juvenile dragt. I løbet af sensommeren og efteråret gennemgår de unge fugle en post juvenil fældning hvorefter første vinterdragt anlægges.

Som eksempler herpå ses en juvenil Gransanger (Phylloscopus collybita) og en juvenil Stillits (Carduelis carduelis) på billederne nedenfor. At Gransangeren er juvenil ses på de mange pjuskede lidt dunagtige fjer, som specielt ses i nakken, på flankerne og på overgumpen. Den juvenile Stillits kan bl.a. kendes på at den helt mangler de voksende fugles røde og sorte tegninger i ansigtet.  

1 k Gransanger

1 k Stillits

Udover de unge fugle blev der aflæst en 2k+ Gulbug (Hippolais icterina) og en 2k+ Kærsanger (Acrocephalus palustris) blev mærket.  Betegnelsen 2k+ angiver at fuglen er i sit andet leveår eller ældre. Kærsangeren havde en fedtscore på 4, hvilket indikerer at der er fyldt brændstof på tanken og at den er klar til afgang mod syd.

Gulbugen var derimod meget mager og med tydelig rugeplet, hvilket kan indikere, at Gulbugen er en lokal ynglefugl, som endnu ikke er klar til afgang. En opfattelse jeg fik bekræftet, da jeg tastede Gulbugen ind i databasen og fandt ud af at den blev mærket som 1 k fugl den 1 august sidste år.

Så til Gulbugen vil jeg sige velkommen hjem til Gedser Fuglestation.   

På stationen: Søren Mygind