Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (1)mar. (31)apr. (31)maj (26)juni (15)juli (17)aug. (30)sept. (29)okt. (30)nov. (21)dec. (4)

Regnfuld men hyggelig dag

søndag 5. november 2017
af Anton Herrig Liebermann

Vi vidste allerede fra morgenstunden, at regnen skulle komme, og den kom da også ved 12 tiden! Tids nok til at vi kunne få standarden kørt igennem, og få kæmpet med de fugle der var. Rigtig mange gråsiskner var i haven og i luften i morges, men ingen gæstede nettene. På daværende tidspunkt ærgrede det mig meget, at lyd ikke er tilladt på GFU, da jeg ellers kunne havde fået en +600 dag. Flokkene forlod haven op af dagen, og efterlod en tom have tilbage, hvor at kun 36 fugle fik ring på, før at vi var nødsaget til at lukke nettene grundet regn.

 

stilzEn af morgendagens stillits

Efter regnen var ophørt, skyndte vi os lidt at få nogle net smækket op, og få sat noget lyd på. Klokken havde desværre passeret 16, så vi nåede kun at få mærket 54 gråsiskner, før at mørket meldte sin ankomst. Vi regner dog med, at de næste dage bliver gode for hvidsisken, og måske vi kan slå Gedser rekord?

Preben havde også gråsiskner i dag, og walkien skrattede med en sule i de tidlige timer af dagen. Preben beretter om dagen:
Rødstrubet Lom 129
Sule 1 adult
Gråstrubet Lappedykker 17
Nordisk Lappedykker 1
Fløjlsand 97
Sortand 540
Toppet Skallesluger 217
Ride 2
Kaspisk Måge 1 1k
Tejst 1
Gråsisken 735
Stillits 121
Grønsisken 670
Lille Korsnæb 59
Store Korsnæb 20

Aftenen har stået på lækker hjemmelavet pizza til aftensmad af Heidi og Anders, og uglelyden er igangsat. Mon vi kan napse nogle skovhornugler i dagens anledning? Opdatering klokken 22.00, ingen ugler endnu, og vi er trætte og har lukket. Vi ses til en god dag i morgen.

De gladeste hilsner Anton

 

Preben i topform, og drømmekage på stationen

lørdag 4. november 2017
af Anton Herrig Liebermann

I dag var en dag med mange folk i haven! Personalet var virkelig forhøjet med mange procent i dag i forhold til gårsdagens sløve indsats fra ensomme mig. Fugle var der i dag ikke mange af i morgentimerne, men nogle korsnæb holdte himlen klang-fyldt. Et par store korsnæb kunne udpeges i flokkene, og Anders hørte endda en Gulirisk fra haven af, som også havde været ude og vende hos Preben.

I de tidlige timer af dagen frydede køkkenet med den dejligste aroma, hvor at Nina havde taget kampen op mod sin største frygt - kagebagning. I dagens anledning passede det perfekt ind med en drømmekage, så Anders, Bjørn og co. kunne drømme om Stejnegeri Bynkefugl, nu hvor de ikke kendte deres besøgstid tidligere på ugen. En fryd for ganen var kagen nu også, da den var færdigbagt. Det mener jeg nu også, selvom kokken havde udmeldt midt i processen, at det var blevet en fiasko - og det var det nu BESTEMT ikke. Nam siger jeg bare, og der er heldigvis mere tilbage til i morgen.

Ringmærkningsfronten stod på hyggemærkning med nogle gråsiskner, som igen i dag var den mest almindelige fugl i haven. Dog slet ikke i samme antal som i går, men nok til at få en masse gode diskussioner omkring om det var stor eller lille gråsisken. Hovedparten af sisknerne lige nu er den store gråsisken, som har ramt et godt invasion år, og mon ikke den snart byder sin flotte fætter hvidsisken indenfor. Det håber jeg i hvert fald, men lad os nu i dagens blogindlæg nøjes med den smukke nordlige gråsisken som foto.

gamel hin graGammel han stor gråsisken. En af de rigtige flotte med det flotte bryst.

forksouilizHer ses forskel på stor og lille gråsisken. Den til venstre er mere brunlig i farven, og ser sød ud. Ansigtet ser brunere ud, og ryggen ligeså. Den er i det hele taget bare en mere varm fugl, hvor at stor gråsisken til højre er til den lysere side. Det er dog et mere vanskeligere kompleks end som så, så det har givet nogle gode diskussioner i dagens anledning.

En spurvehøg gæstede spurvehøgenettene, og var allerede påført en ring, som viste en af havens egne, men helt fra slutningen af september. Den har altså befundet sig på falster i over en måned nu, og har måske besluttet sig for, at nu er det tid til at drage over vandet? Den blev i hvert fald sendt godt afsted.

Hen på eftermiddagen døde antallet i nettene ud, og det passede fint med at vi tog imod et hold formidling. Nogle gamle soldaterkammerater var forbi, og fik den helt store tur med Heidi og Anders i hovedrollen.

Lige før mørket meldte sin ankomst, kom der det vi havde ventet på hele dagen - et par net fyldte med gråsiskner. Nu har Anders håb om lidt ugler, og lad os da håbe vorherrer er med os…..  

Today’s ringing:
Gærdesmutte / Wren - 2
Solsort / Blackbird - 3
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Grønsisken / Siskin -10
Stor Gråsisken / Redpoll ssp. flammea - 75
Lille Gråsisken / Lesser Redpoll ssp. carbaret - 8
Total: 99 (Irriterende tal....)

Man kan ikke sige at Preben havde en dårlig dag, for walkien skrattede lidt i dag. Først en gulirisk der var på vej mod fyrhaven, og dernæst en adult han kongeederfugl i fældning, som trak sydvest klokken 8.15, og selvom jeg stod på engen få sekunder efter han havde fundet den, så kunne den ikke opdages herfra. I skal dog ikke snydes for hans tal:

Kongeederfugl 1 adult han trækkende sydvest 8.15
Rødstrubet Lom 32
Ederufgl 3560
Fløjlsand 61
Sortand 545
Toppet Skallesluger 247
Havlit 198
Bjergand 107
Dværgmåge 12
Ride 4 1k
Gråsisken 72
Stillits 53
Bjergirisk 46 trækkende og 17 rastende
Gulirisk 1 trækforsøgende.

I min optik en ret god dag på odden, og måske der man skulle have placeret sig i morges istedet for nettene, men man kan ikke nå det hele, og det er nemt at være bagklog :) 

 Nina har lavet lækker mørbradgryde, som skal gennemnydes nu.

De gladeste hilsner Anton

Begyndelsen af sisken-showet

fredag 3. november 2017
af Anton Herrig Liebermann

Allerede fra første runde af kunne gråsiskener høres, og de morgenfriske gik da også i nettet. De næste par runder lignede også den første, og jeg gik bare stille og roligt og hyggede mig med nettene. Der kom nogle gode læs i nettene af både gråsiskner, men grønsisken gjorde det også godt i dag. Af lidt mere specielle fugle, kan nævner 3 flotte stillitser, hvor jeg her har en ung hun.

stillllllllllitz1k hun - den farverige skønhed er altid en fornøjelse i nettene!

Der var fine besøg i dag af blandt andet Michael Køie og Søren Brinch, og her til aften kom Clausjannic, Nina, Heidi og Anders. Lækker aftensmad havde C og N medbragt, og jeg fik tændt op i brændeovnen. En stille og rolig dag her på stationen har taget sin ende, og der skete ikke det store i dag. Nu er vi klar til en weekend med drøn på, hvor at der i det mindste er folk nok.

Clausjannic har lige hentet Bjørn Frikke, som skal ned og se om han kan genfinde bynkefuglen. Så stationen har fået liv, og det skal nydes, så længe det nu vare.

Today’s ringing:
Gærdesmutte / Wren - 3
Rødhals / Robin - 3
Solsort / Blackbird - 5
Sjagger / Fieldfare - 1
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Fuglekonge / Goldcrest - 8
Skovspurv / Tree Sparrow - 2
Bogfinke / Chaffinch - 2
Grønirisk / Greenfinch - 2
Stillits / Goldfinch - 3
Grønsisken / Siskin - 54
Gråsisken / Redpoll - 120
Dompap / Bullfinch - 1
Rørspurv / Reed Bunting - 1
Total: 206

Preben's morgental:
Rødstrubet Lom 183
Sortstrubet Lom 7
Nordisk Lappedykker 2
Gråstrubet Lappedykker 13
Toppet Skallesluger 201
Gråsiskner 547
Bjergirisk 135
Stillits 73 trækforsøgende og 16 trækforsøgende
Grønsisken 187
Kernebider 1 rastende
Landsvale 1 rastende
Stor Korsnæb 2 og 17 små korsnæb

Nu skal den varme dynes rammes, også er jeg klar med forhåbentlig en mere begivenhedsrig blog i morgen.

De gladeste hilsner Anton

Lyd er vejen

torsdag 2. november 2017
af Anton Herrig Liebermann

Lidt småregn klokken 6 gjorde, at jeg lige ventede 30 minutter med at smække nogle net op. Klokken 7 var 177 netmeter dog oppe, og vejret virkede fint igen. Fugle var der endnu engang ikke mange af, og jeg kæmpede for bare at komme over en dagstotal på 10 fugle. Der var dog 6 store korsnæb, som blev ved med at ligge over haven og kalde, men de turde ikke rigtig at lande, hvilket jeg godt kan forstå, men hvor havde det da været dejligt med en så stor og sej papegøje, i stedet fik jeg en spurvehøg, som gav dejlig gensynsglæde, og blev årets 90. ende spurvehøg ringmærket her på Gedser Fuglestation

spyrnqÅrets nummer 90 blev en 1k han.

De 3 snespurve fra i går rendte stadigvæk rundt på stranden, og var i særdeleshed livlige. På vej tilbage fra stranden mødte jeg 2, som lige havde set bynkefuglen, men nu befandt den sig 500 meter nord for birkemose. Desværre blev det også de eneste 2 der så fuglen i dag, til trods for ihærdig eftersøgelse, og endda også med udenlandsk hjlp. De 3 svenske Big Year WP gæstede Falster i dag, for at få et syn med denne sjældne bynkefugl, men måtte desværre køre tomhændet hjem.

Efter standard fik jeg lyst til lidt gråsiskner, da jeg kunne høre, at de var i luften. Hurtigt satte jeg noget lyd ved hejsenettet, og kunne 15 minutter efter gå ud og hente 50 stykker. Klaus Malling, Kim Duus og en tredje mand kom tilfældigvis forbi lige på slaget med gråsisknerne, og skulle da nyde disse fugle med mig. Det gav nogle gode diskussioner omkring hvordan man ser forskel på lille og stor gråsisken, og om den skal betragtes som selvstændig art eller ikke. Lærerigt var det i hvert fald!

stor grynziHer er en ung stor gråsisken.

Today’s ringing:
Spurvehøg / Sparrowhawk - 1
Solsort / Blackbird - 3
Blåmejse / Blue Tit - 2
Bogfinke / Chaffinch - 1
Stillits / Goldfinch - 1
Grønsisken / Siksin - 9
Stor Gråsisken / Redpoll ssp flammea - 22
Lille Gråsisken / Lesser Redpoll ssp carbaret - 39
Dompap / Bullfinch - 2
Total: 80

Preben havde en dag uden så meget fut i pipperne i dag, dog lidt flere småpip end de sidste dage:
Rødstrubet Lom 36
Sortstrubet Lom 6
Nordisk Lappedykker 1 rastende
Toppet Skallesluger 232
Bjergirisk 109 trækkende
Gråsisken 168
Stor Korsnæb 1 trækkende
Landsvale 3 rastende
Bjergvipstjert 1
Hvid Vipstjert 2

Nu står den på tomatsuppe, og måske en fim? Det er efterhånden længe siden jeg har smækket en film på! Nu er der jo ingen der kan stoppe mig…..

De gladeste hilsner Anton

Hvidvinget Xnæb, skolebørn og Nonnepik

onsdag 1. november 2017
af Anton Herrig Liebermann

Lidt småregn i de tidlige timer af dagen virkede meget spændende, men da beskeden kom, at der var regn på hele falster, døde forhåbningerne fuldstændig! Og det havde de også god grund til, for haven var ekstrem tom. Trods mine hele 213 netmeter, skulle jeg gå hele 4 runder før den første fugl sad i nettet. En fin fuglekonge, som jeg næsten blev lykkelig over at se. Walkien skrattede med en på plads melding af bynkefuglen, så den er her nu for 3. dag i streg, og har nok fundet sig godt tilrette oppe ved poststien. Jeg kunne dog glæde mig sammen med Benny over en hvidvinget korsnæb, som kom overflyvende over os i den nordøstlige del af haven kaldende med 25 små korsnæb. Den varmede dejligt på denne grå november dag!

60 skolebørn kom ved 10 tiden, og forventede at se noget ringmærkning. At de havde ramt efterårets dårligste dag, var bare ren uheld. Dog var glæden stor, da jeg kunne pille en i forvejen allerede ringmærket rødhals ud af nettet efter 3 runder uden held med børnene. Det var så vildt, at fuglen skulle vises til begge hold, da chancen for at fange en til fugl, var så minimal. Ligeså snart standard sluttede og skoleklassen var taget hjem, havde jeg ingen undskyldninger for at holde nettene åbne, og lukkede hele molevitten.

formidllllllSkolebørn på besøg

Today’s ringing:
Gærdesmutte / Wren - 2
Solsort / Blackbird - 1
Fuglekonge / Goldcrest - 1
Total: 4

SpurnizGrundet de få fugle, så blev der selvfølgelig ikke fotograferet. I får derfor lige gråspurven fra et par dage siden, som jo er en delikatesse her i fyrhaven.

Kim forlod mig også efter endt standard, og efterlader 2 begivenhedsrige måneder bag sig. Han har været en uundværlig hjælp for mig, og har virkelig været medvirkende til at skabe det fuglestations miljø, som der har været en fornøjelse at være en del af! Store tak skal derfor lyde til Kim's humør og engagement i stationens hverdag, og håber at vi ses inden alt for længe igen.

Prebens highligst for dagen i dag:
Nordisk Lappedykker 2 trækkende og 1 rastende
Kortnæbbet Gås 3 
Toppet Skallesluger 203
Lille Skallesluger 1
Hvinand 113
Sortgrå Ryle 4 trækkende og 1 rastende
Dværgmåge 49
Alkefugle 40 fordelt på 22 alk, 6 lomvie og 12 alk / lomvie
Bjergvipstjert 1 trækforsøgende

Efter frokosten var nydt, var der blevet set 3 snespurve løbende rundt nede på stranden. Nu havde jeg endelig fundet noget at spendere eftermiddagen på, men jeg blev klogere! For lige da jeg havde sat et net op ude på stranden, ringede Henrik Mikkelsen og spurgte, om jeg ville med til Nonnepikken ved Rørvig, men at han kører NU grundet lyset. Aldrig er et net blevet pakket så hurtigt sammen igen, og svedende sad jeg i Henriks bil kørende mod nord blot 10 minutter efter.

Vi ankom klokken 16.40, og lyset var allerede her ikke det bedste. Der var allerede folk på stedet, som vi allierede os med. Fuglen var sidst blevet set for 1 time siden flyve væk fra p-pladsen og ud mod spidsen. 2 mand var frisk på at få dannet en 4-mands kæde, og vi gik ud mod spidsen, så vi kunne dække et så stor område som muligt. Da vi nåede søen tæt ved spidsen, og endnu ikke har set fuglen endnu, begyndte håbet stille og roligt at rinde ud og lyset ligså. Heldigvis valgte  jeg at gå venstre om søen, og genfandt fuglen rendende rundt i sandet. Henrik og co blev tilkaldt, og vi nød fuglen i det sidste lys. Desværre for mit vedkommende, så lettede fuglen lige da det var min tur til at kigge i det enlige skop vi havde med derud. Herefter kunne fuglen ikke genfindes, men vi fandt en stor snespurve flok i stedet, som vi fik sagt fint godnat til. Nonnestenpikker er en fugl som findes i mellemøsten og i det vestlige Asien omkring Afghanistan, Kirgisistan, Uzbekistan og det område. Det er 10. gang den gæster Danmark, og nu var det min tur til at nyde denne smukke stenpikker.

Klokken 21.45 var jeg tilbage på stationen efter en lang tur med tog og bus, og jeg ankom til en fuldstændig mørkt og tom station. Men der er intet bedre end sit eget selskab, er det ikke det man plejer at sige?? Nu er den “hurtige” data klaret, og jeg vil smutte til Køjs. Lad os da gøre 2. november til en KANON dag i morgen ;)

De gladeste hilsner Anton

En besøgt fyrhave

tirsdag 31. oktober 2017
af Anton Herrig Liebermann

Under åbningsrunden må man erkende, at det var en yderst stille morgen, med ganske få lyde på himlen, og i særdeleshed også i krattene. Det virkede ikke til at blive den største dag på sæsonen, men man skal nu aldrig sige aldrig! Dagen var ikke mange minutter gamle, før den sjældne bynkefugl fra i går sad i et af nettene. Hans blev straks kontaktet, og vi fik i fælleskab taget alle data’er og billeder af fuglen, før den blev sluppet ude ved bunken, hvor den holdte til store dele af i går.

stejnizStejneger’s Bynkefugl 1k

Hvis DNA’et viser, at det skulle være en Stejneger’s Bynkefugl, og ikke en Sibirisk Bynkefugl, så har vi fat i en ny art for landet! Også må GFU godt være lidt stolte over vores præstation i år, selvom vi ikke var en del af Schwarzi showet.

Stille og roligt som dagen gik, kom der flere og flere tilrejsende. Ved 11 tiden forsvandt den, og folk begyndte at lede efter fuglen. En snespurv blev fundet på stranden, som jeg lige var nede og nyde, for ved nettene gik det mildest talt chokerende i dag! Derfor lukkede jeg nettene efter standard, og brugte tiden på at genfinde bynkefuglen.

Today’s ringing:
Gærdesmutte / Wren - 3
Jernspurv / Dunnock - 1
Stejneger’s Bynkefugl / Stejneger’s Stonechat - 1
Solsort / Blackbird - 5
Fuglekonge / Goldcrest - 1
Blåmejse / Blue Tit - 1
Dompap / Bullfinch - 1
Total: 13

Ikke mange minutter efter endt lukning, blev fuglen meldt tilbage igen. Nu havde den dog skiftet lokalitet til birkemose, som kan ses fra poststien, hvor den sad i læsiden af et hegn. Her sås den ganske udmærket, men kulden gjorde at oplevelsen var mindre behagelig. Heldigvis gæstede nogle velkendte ansigter, som holdte stemmelejet varmt. Især kan nævnes en lokal fra min hjemby Haderslev, som jo selvfølgelig skulle ned og nyde denne flotte bynkefugl sammen med mig.

Preben havde en fin dag over havet hvor der kan nævnes:
Rødstrubet Lom 104
Sortstrubet Lom 15
Gråstrubet Lappedykker 38
Blisgås 154
Toppet Skallesluger 441
Havlit 45
Fløjlsand 52
Hvinand 240
Dværgmåge 556
Storkjove 1 1k nordtrækkende
Tejst 1
Sortgrå Ryle 2 rastende og 1 trak sydvest

Nu har Kim og jeg endnu engang fejret bynken med pizza, som også blev en afskedsmiddag. Kim forlader mig i morgen, og efterlader en hel station med mig i tilbage. Det bliver en lang og kold november her på sydspidsen, men mon ikke fuglene kan holde gejsten en lille smule oppe i mig. Ellers må brændeovnen i omdrejninger, og filmene igangsættes. Kim skal have enorme tak for den indsats han har lagt i GFU i de 2 måneder han har været her, og håber at se ham hernede igen en dag.

I morgen lover de lidt regn? Men vi har 2 skoleklasser der kommer forbi ved middagstid, så lad os håbe vejrguderne ombestemmer sig……

De gladeste hilsner Anton

Nu kommer kulden, og den bragte en sjælden fugl med sig

mandag 30. oktober 2017
af Anton Herrig Liebermann

Natten gav endnu engang ingen ugler, men til gengæld var jeg lige på stranden mellem 2 runder, og mærkede en bramgås.

I dag havde kulden virkelig taget sig af Odden, men ud skulle jeg alligevel. Ikke mange fugle var der i haven i dag, og blot 36 fugle fik ring på, hvis man tæller nattens gås med. 2 nye sæsonarter blev det til i nettene, hvor at en gråspurv og en sibiriske gransanger  fik sig en ring, og ligeså sæsonens 4. store tornskade.

Today’s ringing:
Bramgås / Barnacle Goose - 1
Gærdesmutte / Wren - 9
Jernspurv / Dunnock - 4
Rødhals / Robin - 3
Solsort / Blackbird - 2
Vindrossel / Redwing - 1
Sibirisk Gransanger / Chiffchaff ssp. tristis - 1
Fuglekonge / Goldcrest - 1
Blåmejse / Blue tit - 1
Musvit / Great Tit - 1
Stor Tornskade / Great Grey Shrike - 1
Gråspurv / House Sparrow - 1
Skovspurv / Tree Sparrow - 1
Grønsisken / Siskin - 3
Dompap / Bullfinch - 6
Total: 36

En sibirisk bynkefugl gæstede engen ude foran stationen i dag, og er måske af racen Stejnegeri, hvilket er ekstremt sjældent. Det kræver dog noget DNA, som vi måske fik i dag vha. nogle ekskrementer Preben indfangede. Vi kan håbe den gæster en af havens net i morgen, så vi kan blive helt sikre på bestemmelsen.

Prebens meldinger fra odden:
Sortstrubet Lom 17
Rødstrubet Lom 79
Blisgås 170
Ederfugl 965
Toppet Skallesluger 177
Dværgfalk 1
Blå Kærhøg 1
Dværgmåge 55
Bjergvipstjert 1
Stor Tornskade 2
Landsvale 7 rastende
Sortgrå Ryle 3 rastende

 

Det var meningen at vi skulle have prøvet efter ugler her til aften, men lysten er der desværre ikke til det, så det må blive en anden gang.

De gladeste hilsner Anton

Den vildeste nat nogensinde i GFU's historie?

søndag 29. oktober 2017
af Anton Herrig Liebermann

Hvad der skulle vise sig at blive en nat, som nok skriver historie her på GFU, så startede den i det dovne hjørne. På menuen var der 2 lækre hjemmelavet piazza’er, 1 lavet af Kim og jeg stod for den anden. De sad begge to lige i skabet, og fyldte godt i de 4 maver. Brændeovnen varmede stuen dejligt op, og var en modvirkende faktore på min lyst, til at skulle ud i 17 m/s og ketcherfange lidt.
Jeg fik mig dog til sidst taget sammen, og omkring 22.15 tiden var jeg endnu engang at finde ude på stranden. Det var pænt mørkt denne nat, og vinden ruskede godt i ørene på mig. Da jeg var kommet op til birkemose uden så meget som at se en fugl, døde mine forhåbninger om en god nat ret hurtigt. Jeg ville dog ikke gå tomhændet hjem, så jeg fortsatte videre mod nord. Velankommet ud for Gedesby Strand opdagede jeg en stor hvid klat sovende midt på stranden. Da jeg nærmerede mig klatten, stak den lige pludselig hovedet op, og viste sig at være en fin knopsvane. Den fik hurtigt gang i sit store skrog, og småløb ud mod vandkanten. Jeg selv ændrede også tempo fra gang til løb, og heldigvis nåede jeg den få meter inden jeg var blevet rigtig våd.

knopsvaniz3k+ Knopsvane.

Efter at have nydt dette store dyr, rejste jeg mig fra den, og ikke mange sekunder efterfølgende lå den så langt ude her. Det var lidt sjovt, så i får lige et billede af det.

Pa vand“Øv! Nu blev min skønhedssøvn ødelagt, men jeg har da i det mindste fået en fin ring” :)  

Jeg var nu godt tilfreds, og klar til at smutte hjem i seng. På vejen sydpå igen besluttede jeg mig dog for, at gå langs asfaltvejen hjem, da stranden simpelthen var for kedelig, og sikke da godt jeg gjorde det. Ikke mange meter væk fra stranden skræmte jeg en sandsynlig lærke op, som nok bare var en sanglærke, men man ved aldrig i mørket. Den tog hurtig højde og fløj ud over marken, jeg igangsatte spurten, og fulgte den så godt jeg kunne. I 17 m/s modvind er det ikke det nemmeste, men det gik nu fint nok. Da lærken gjorde klar til landing, så jeg lige pludselig en større fugl passere over lærken. Hurtigt fandt jeg ud af, at det drejede sig om en ugle. Lyskeglen blev hurtigt placeret på uglen, og løbekursen blev ændret. Alt om lærken blev glemt, for nu skulle uglen napses. Efter 200-300 meter landede uglen på marken til min store overraskelse, og gav mig blikket med 2 store gule øjne. YES! Mosehornugle. Jeg listede tættere på, med hjertet pumpende for fuld tryk, for det her måtte bare ikke gå galt. Og det gjorde det selvfølgelig! Uglen røg desværre på vingerne, da jeg kun var 2 meter fra den, og jeg igangsatte efterfølgelsen endnu engang. Jeg fuglte egentlig okay med den, også skete der det, der bare ikke MÅ ske. Lampen gik ud…… Jeg bandede og svovlede helt vildt, og var lige ved at fælde en tåre.
Da jeg fik gang i lampen igen, var uglen ikke til at finde. Jeg brugte de næste 45 minutter på at lede efter den, men måtte til sidst erkende, at festen var slut. Jeg satte kursen hjemad, og blev kort tid efter ramt af den største regnskyl jeg nogensinde har fået. Da alt håb var ude, og alt mit tøj var drivvådt, opdagede jeg pludselig noget lande på asfaltvejen. Regnen var stoppet, og jo tættere jeg kom på dyret, jo mere synes jeg det ligner en due. Få meter fra fuglen havde jeg bestemt den til huldue - og hjertet startede igen med at pumpe for fuld drøn. “Hvad nu hvis jeg også misser den her”? Den tanke kunne jeg simpelthen ikke holde ud, så jeg var fuld fokuseret, og napsede stationens første huldue nogensinde. SÅDAN!!!!!

huldyrniz2k+ huldue! Stationens første.

Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, og glæden vendte fluks tilbage i mig. Det samme gjorde motivationen og håbet for uglen. Jeg returnerede til markerne, selvom mine gummistøvler var fyldte med vand, og mine bukser føltes som store sten. Jeg gik ind på marken, hvor jeg sidst fandt uglen, og ledte her i 30 minutter. Nu havde klokken passeret 1, og det var nu over 1,5 time siden mit sidste gensyn med denne fede ugle. Jeg var nu så våd, at jeg ikke kunne holde det ud mere, så endnu engang blev der besluttet, at vendte snuden hjemad!
Denne gang nåede jeg dog ikke tilbage på asfaltvejen, før jeg skræmte en skovsneppe op fra marken. Endnu engang måtte jeg sætte en flot starspurt ind, og holde øje med hvor den ville lande. Skal lige hilse og sige, at følge med fugle i mørket, er abolut ikke det nemmeste her i verden! Nå men til uheldige mig, så i min jagt efter skovsneppen, gik lygten selvfølgelig ud igen. Vreden indfandte sig straks, og endnu flere bandeord blev fyret af. Selvfølgelig foregik alt råben inde i mit hoved, så jeg ikke ved et uheld ville skræmme noget på vingerne. Imens jeg bøvlede med lygten, begyndte regnen at tage ordentlig fat igen, og jeg blev mere og mere indebrændt, og havde egnentlig bare lyst til en varm dyne.
Men så skete det magiske. Det skete rent faktisk endelig. Ihærdigheden belønnede sig for en gangs skyld. For lige da lygten var fikset, og jeg fik lyst på marken, opdagede jeg en brun klat sidde 50-70 meter væk fra mig med ryggen til. Mosehornugle mistænkes straks, og jeg tror aldrig nogensinde, at jeg har været så stille! Selvom mine gummistøvler svuppede ved hvert skridt, så forsøgte jeg at bevæge mig muse stille. Da fuglen var en halv meter væk, vendte den hovedet, og kiggede på mig med sine enormt flotte gule øjne, og det passede perfekt til mit udfald - jeg nettede stationens første mosehornugle. Jeg kunne ikke tro det. Fra indebrændt til lykke på få sekunder, og at jeg var drivvåd var for længst glemt. Jeg skrev omgående til Kim, om han lystede en ny røreart, men han lå for godt i sin seng, til at han gad at kæmpe sig ud i sin bil kl 1 om natten. Hvilket også er total forståeligt. Alligevel så grundet vores gæster i denne weekend, og deres håb for at se en ugle, besluttede jeg at fragte den via poststien tilbage til GFU. Hele vejen tilbage til stationen var der at finde, et stort fedt smil smurt direkte på ansigtet af mig. 

10 minutter efter sad jeg i labbet drivvåd med en mosehornugle. Det var jo for vildt! Jeg mærkede den, bestemte den til 1k hun, tog vægt og vingemål, og herefter gik jeg op på sovesalen, og vækkede hele molevitten. Glæden indfandt sig straks, og fuglen blev gennemfotograferet fra bund til top.

moseborge1k hun mosehornugle. Kun et beskriver den fugl: wow. Er den ikke maks sød?

Sådan gik det til, at Gedser Fuglestation fik 2 nye mærkearter på 2 timer. Sidst det skete var da Jepser og Rune gik på stranden den 2. januar 2010, og fangede en blisgås, og kort tid efter en sædgås. Det er dog desværre ikke rekord, da der er blevet fanget 3 nye mærkearter for Gedser Fuglestation på 1 dag. Det var den 3 oktober 2009 hvor en almindelig ryle, en ederfugl og en gråand blev nye mærkearter. Ellers er det kun sket 1 gang mere med 2 nye på 1 dag, og det var den 26 maj 2001, hvor at en digesvale og en høgesanger begge to blev nye for stationen. Det er derfor ikke hverdagskost, og en utrolig glad Anton der lå i sengen 02.30 i nat. En nat der vil stå i evigt minde.

Tonight’s ringing:
Knopsvane / Mute Swan - 1
Huldue / Stock Dove - 1
Mosehornugle / Short-eared Owl - 1

I dag regnede det og stormede helt vildt, så jeg sov til klokken 08.00, hvor at jeg hellere måtte komme ud af fjerene, og se på tingene. Rie hev jo helt vildt i mig, for at åbne net, men da det desværre ikke var ansvarligt nok, udskød vi det til bygerne var forbi. Ved 10 tiden ringede Phillip med en snespurv ude på odden, som man kunne komme ret tæt på. Det fik Rie og jeg hurtigt ud af døren, men desværre gik der 2 personer foran os på stien, som skræmte fuglen væk for øjnene af os. Snespurven fløj ned på stranden, men vi kunne ikke genfinde den! Pokkers også… men levede stadigvæk højt på gårsdagens oplevelser, så jeg overlever nok. Selvom det så havde været 3 nye mærkearter for staitonen på 1 dag… Men dagen er selvfølgelig heller ikke slut endnu.

Klokken 11 ophørte regnen, og alle net blev smækket op. Ikke mange fugle blev det til, men Rie fik da 3 nye mærkearter, så der var god stemning på stationen. Phillip og Rie smuttede ved 14 tiden, hvor at deres weekend på GFU sluttede. Det var en kort, blæsrig og våd, men hyggelig omgang, og håber at se dem begge hernede på GFU igen engang.

Vejret ser for godt ud til ikke at prøve for ugler i nat, så den får endnu et forsøg i nat. Så kan jeg også passende tjekke stranden imens, og finde den fine snespurv. :)

Today’s ringing:
Gærdesmutte / Wren - 3
Jernspurv / Dunnock - 1
Solsort / Blackbird - 8
Sjagger / Fieldfare - 1
Sangdrossel / Song Thrush - 2
Gransanger / Chiffchaff - 2
Kvækerfinke / Bramberling - 1
Grønsisken / Siskin - 7
Lille Gråsisken / Lesser Redpool ssp. carberet - 2
Dompap / Bullfinch - 2
Total: 31

Preben havde sat næsen op efter stormfugle efter blæøsevejret, men på den front blev han skuffet. Dog kom der gang i gæssene:

1935 bramgæs trækkende
Grågæs 485 trækkende
Sølvhejre 2 trækkende
13 pibesvaner
30 spidsænder i flok
6 dværgmåger
1 Mosehornugle rastende (Mon det er min den søde?)
Blå Kærhøg 1 han trækkende
Toppet Skallesluger 115 trækkende
Huldue 22 trækkende
2 Snespurve rastende, efterårets første.

Nu kommer kulden til Gedser, og vi er nu under 10 grader. Brændeovnen tændes, og aftenhyggen med uglekald påbegyndes.  

De gladeste hilsner Anton

Blæst fra vest

lørdag 28. oktober 2017
af Anton Herrig Liebermann

Efter nattens tumult, og endnu engang ingen ugler. Til trods for at jeg så ugler op til flere gange derude, så var der ingen der lystede en ring! Da vi åbnede dørene i morges, skræmte vi 4 skovhornugler ud af et af de nærmeste træer på huset, og røg lidt længere ind i haven. Nogle drilske men fede fugle, og hvis de bliver ved med at lege med ilden, så får de altså påført sig en ring :)

I dag blæste det alt alt alt for meget til noget som helst, men Rie og jeg fandt alligevel 63 netmeter som kunne stå, så standarden kunne klares. Rie er hernede i weekenden og hjælpe lidt til med ringmærkning, så derfor er det maks træls, at vejret ser således ud i denne weekend. På den anden side var der god tid til at få kigget på de forskellige fugle i dag, og der gemte sig endda 2 nye mærkearter til hende. Det burde havde udløst  “fejrings”-bajer, men her på stationen findes sådan noget ikke :)

En af de få fugle i dag var en flot gammel han af dompap, og sørme da vi kiggede nærmere på fuglen, så havde den allerede en ring. Den hed BX48 til at starte med, og vores ringserie lige nu hedder BX64 til at starte med… det viste sig så senere, at det var en fugl Johanne havde mærket 4. november 2016 som 1k han. En fugl der derfor er tilbagevendt til fyrhaven et helt år efter, og er nu i sit 2. kalenderår.

dympSjov aflæsning af Johannes dompap fra sidste år

En af de andre få fugle der gik I i dag, var sørme endnu en rødtop. Så selvom det blæser en pelikan, så betaler det sig alligevel at stå op, og få smækket de net op, som kan stå i vinden…...   

Today’s ringing:

Gærdesmutte / Wren - 2
Rødhals / Robin - 3
Solsort / Blackbird - 2
Fuglekonge / Goldcrest - 2
Rødtoppet Fuglekonge / Firecrest - 1
Lille Gråsisken / Lesser Redpool ssp. carberet - 1
Total: 11

Jeg fik en ikke særlig lang besked fra Preben i dag, som kun kan berette om:

Ride 1 1k set på ned til max 3 meter afstand

Sule 1 2k nordtrækkende

Nordisk Lappedykker 1 trækkende mod sydvest

Gråstrubet Lappedykker 17 trækkende mod sydvest

Nu skal der laves mad, og måske stranden skal gæstes i aften?? Vores kære Hans Lind er jo på visit i skagen denne weekend, og har være ude på stranden de sidste 2 nætter, og napset med ketcher en strandskade og 2 snespurve. Det viser jo klokkeklart, at GFU kan noget helt specielt med ketcheren, og det skal da videreføres i nat :) :) :)

De gladeste hilsner Anton

Skøn efterårsdag

fredag 27. oktober 2017
af Anton Herrig Liebermann

En dejlig efterårsdag var hvad vi fik serveret på sydspidsen af Danmark i dag. Solen viste sig fra sin bedste side, så man nogen gange overvejede, om man burde smide jakken. 9 m/s fra nordvest var dog skyld i, at jakken blev holdt tæt på kroppen, og godt lynet op til struben. Lidt småregn i de tidlige timer virkede ganske spændende, men resulterede i en stille og rolig morgen. Jernspurv var ganske talrig på de første par runder!

Hen på formiddagen, efter Kim havde serveret lækker frokost, og skulle ud og lave noget arbejde, kom der lige 3 sjove runder i rap. Hver runde gav i alt 1 sjov fugl, og ikke andet! Lidt sjovt at gå 1 hel runde, og kun fange 1 fugl, også endda 3 runder i streg. Se herunder hvilke fugle der var på henholdsvis hver sin runde.

sjigz finDen første runde efter Kim havde smuttet på arbejde gav en sjagger. Sæsonens 3.

styrniz trAnden runde efter Kim var kørt: Bideren over dem alle; Stor Tornskade. Denne gang ofrede jeg ikke hånden til et godt billede, men derimod et nærbillede af dens enormt seje hoved, og dræber næbbet.

kyrzzzTredje runde efter Kim var kørt: Endnu en af de fede små korsnæb! Denne gang en ung hun.

Efter de 3 runder kom der lidt gang i fuglene igen, hvor at især dompap, gråsisken, gærdesmutter og skovspurve var på besøg. Dagen i dag kan beskrives som dn dag med mange forskellige arter og god stemning. Det var fedt! Og som timerne gik fik Kim og jeg lige pludselig rengøringsvanvid, så nu skinner stationen fuldstændig.... og her snakker jeg fra toilettet til entréen, osv osv. Den fik hele armen i dag.

Today’s ringing:

Spurvehøg / Sparrowhawk - 2
Gærdesmutte / Wren - 15

Jernspurv / Dunnock - 24
Rødhals / Robin - 11
Solsort / Blackbird - 7
Sjagger / Fieldfare - 1
Vindrossel / Redwing - 1
Gransanger / Chiffchaff - 4
Fuglekonge / Goldcrest - 17
Blåmejse / Blue Tit - 2
Musvit / Great Tit - 1
Stor Tornskade / Gret Grey Shrike - 1
Skovspurv / Tree Sparrow - 5
Bogfinke / Chaffinch - 9
Kvækerfinke / Bramerbling - 2
Grønirisk / Greenfinch - 1
Stillits / Goldfinch - 1
Grønsisken / Siskin - 2
Gråsisken sp / Redpool - 1
Lille Gråsisken / Lesser Redpool ssp. carberet - 6
Lille Korsnæb / Red Crossbill - 1
Dompap / Bullfinch - 8
Rørspurv / Reed Bunting - 2
Total: 124

 

Preben på odden meldte om ikke meget fut i fuglene i dag. Dog alligevel lidt:

Sølvhejre 1 overflyvende

Bramgås 3385 trækkende og 2000 rastende

Rød glente 16 trækkende

Spurvehøg 44 trækkende

Musvåge 40 trækkende

Fjeldvåge 7 trækkende

Blå Kærhøg 2 trækkende

Mosehornugle 1 rastende

Sortgrå ryle 2 rastende

Bjergvipstjert 4 trækkende

Småfuglene skuffede totalt, og det samme med havet. Ederfugle kun 560!!!!

Jeg har valgt ikke at lukke nettene i dag, fordi det virkede så godt til ugler. På den sidste runde inden det blev mørkt genfangede jeg sjaggeren, og den blev lige statist til et flot aftenbillede.

sjigzSolnedgang

Jeg har pt. set 3 skovhornugler, så håber på en god nat.

De gladeste hilsner Anton


FORRIGE     1  |  2  |  3  |  4  |  5  |  ...  |  24     NÆSTE