Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2022 (187)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (1)feb. (1)mar. (31)apr. (30)maj (31)juni (22)juli (20)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (27)dec. (13)

111

søndag 20. september 2020
af Emma Engell Sohnemann

Det blev til 111 fugle ved dagens ringmærkning, præcis ligesom en dådyrbagdel. Blåmejser, Rødhalse og Gransangere var dagens mest hyppige arter. 

 

Stationen fik ved middagstid besøg af Jesper Johannes Madsen og hans kone, som havde medbragt kage til kaffen. Det er altid dejligt at få mulighed for at stille faglige spørgsmål til eksperter på området.

 

Et par forældre kom forbi med deres datter, og var meget nysgerrige omkring fuglene vi ringmærker. Joshua og jeg fandt hurtigt en Blåmejse frem fra nettene og kunne fortælle dem lidt om fugletrækket og Blåmejsens væsen, når man ringmærker den (som vi jo er mange som kender til). 

 

Skønt vejr i dag med kaldende gulirisk til frokost. Den blev hørt i dag lige over stationshaven. 

 

Det blev til et på gensyn til Anders Odd Wulf Nielsen for denne gang. Han er nu en dygtig og sød ornitolog at have hernede, og bestemt god til at lære fra sig med bestemmelser af fuglene. 

 

NBA kampe bliver vist på TV’et mens vi venter spændt på Vagns chili con carne! 

 

Nu hvor de første hvidbrynet løvsanger er ved at dukke op i landet, håber vi virkelig at få lov at se en i morgen. Nu får vi at se.

 

Indtil da, ha’ en dejlig dag til næste blog

ringmaerkede_fugle_20_sep.png

 

 

Gulirisk og godtfolk

lørdag 19. september 2020
af Emma Engell Sohnemann

Endnu en dejlig dag er gået på Gedser Fuglestation. Dagen i dag har været fin med fugle i nettene og ude over havet. Morgenens ringmærkning havde i alt 96 nye fugle, med bl.a. Rødrygget Tornskade, Blåmejser og så dejlig pædagogisk som træløber og korttået træløber på samme tid. Vi har til dagens ringmærkning været fire mand til fint at hjælpe hinanden med bestemmelser, indsamling af fugle og kaffebrygning. 

 IMG_4644.jpg
Rødrygget tornskade fra morgenens ringmærkning, 1k

IMG_20200919_094740.jpg
Park træløber (venstre) og Træløber (højre), med deres forskelligartede længde på næbet som ses tydeligt.
Foto: Vagn Lind

Jimmy har i denne weekend taget træktællingen under sine vinger. Det blev i dag til mange antal af både Pibeænder 5900, Sortænder 4500, Spidsænder 650, Knortegæs 500, Hvide Vipstjerter 240, én Fiskeørn, Fjeldvåger 3 og ikke mindst Gulirisk kaldende over haven imens frokosten blev indtaget. 

I dag var der forældrebesøg fra Fyn og Nordsjælland. De blev vist rundt i hele haven og var med på runder under dagens ringmærkning, med visning i laboratoriet og forklaring af trækket af fuglene over Gedser Odde. Det er altid hyggeligt at vise sine forældre den brændende interessevi alle sammen har for fuglene, hvad alt indebærer af både træk af rovfugle, ænder og småfugle. Der var stor begejstring for de fede forhold vi har her på GFU, med det smukke hus beliggende lige ud til vandet i omgivelserne af den grønne have. Ja vi har det sørme godt her på Gedser Fuglestation!

IMG_4635.jpg
Kold morgenstemning fra 1. runde

Vi nyder det alle mand når her er liv på stationen, unge som ældre. Det er skønt at opleve en forskel i alle folk der kommer og bor her på GFU. Vi hygger rigtig med at dele historier og forskellige bestemmelser af fugle. Mangfoldighed i mennesker her på GFU, er ligeså vigtig som mangfoldigheden i naturen vi alle holder af!  

Folk på stationen: Vagn Lind, Lars Ulrich Rasmussen, Anders Odd Wulf Nielsen, Joshua Emil Haahr, Jimmy Skat og Emma Engell Sohnemann

ringmaerkede_fugle_19_sep.png

Duehale på GFU

fredag 18. september 2020
af Joshua Emil Haahr

Dagen startede ud med noget af en overraskelse. Jeg traskede ud i mørket for at slå net op kl. 05.55. Rødhalsene ploppede derudaf i mange af krattene, og jeg fik langsomt kæmpet mig vej til et af vores høje hejse-net i nærheden af laboratoriet. Jeg nåede ikke engang at få sat nettet op, før en natugle fløj ind og lagde sig trygt i en af lommerne. Hurtigt fik jeg kontrol over kløerne og båret fuglen sikkert ind i labbet. Her fik jeg hurtigt assistance fra Emma og AOWN, som hjalp til med at tage de nødvendige mål på dyret.

Her får i lige et billede af natuglen:

IMG_4600.jpg
Natugle, 1k han

De første par runder om morgenen var igen temmelig hektiske med forholdsvis mange fugle i nettene. Oppe på himlen hørte vi gråsisken, kvækerfinker og mange grønsisken.

IMG_4609.jpg
Grønirisk, 1k hun

Om eftermiddagen fik vi besøg af den “danske kolibri”, duehale (Macroglossum stellatarum). Den sværmede rundt og slubrede nektar fra sommerfuglebusken (Buddleja davidii), som står lige foran huset. Den får i også lige et doku-billede af:

IMG_4633.jpg
Duehale (Macroglossum stellatarum)

Her til aften er Vagn Lind, Lars Ulrich og Jimmy Skat ankommet til GFU. De skal dele tilværelsen og hyggen med os her på stationen i det næste stykke tid, så det ser vi meget frem til.

IMG_4601.jpg
Engens afsløede plantemateriale er lavet til baller

Glæd jer til at læse med i bloggen i morgen. Vi spår at det bliver endnu en dejlig dag på sydspidsen af Falster.

Folk på stationen:
Emma Engell Sohnemann, Vagn Lind, Anders Odd Wulf Nielsen, Lars Ulrich, Jimmy Skat og undertegnede

Dagens ringmærkede fugle:

ringmaerkede_fugle_18_sep.png

Svaledag

torsdag 17. september 2020
af Henrik Jørgensen

Til morgen åbnede Emma og Joshua nettene og var totalt klar på en masse fugle igen.

Vejret var en del køligere end de andre morgener så det var ikke t-shirt vejr før efter middag.

Hans, Gert, Vibeke og Benny var ude og kørte formidling for en 4. klasse og Emma fik vist børnene hvordan en fugl fik ring på

2 var nede og hjalp til med at slå græs og trimme buske så nu spiller det hele..

Der var pænt med fugle igen i dag men mindre end i går.

Mængden stilnede dog af ved middag, hvor der blev lukket ned, men Joshua ville kort efter have nettene ude ved dammen op for at fange engpiber, som han ikke havde fanget før og det lykkedes at fange 2 så der både var en til ham og en til Emma.

IMG_2977.jpeg
Engpiber i middagssolen! nr. 2 for dagen

Da der så ikke var gang i engpiberne mere, men der var så kommet svaler så fik jeg ham til at skifte lyd til landsvale, og han nåede dårligt nok at ændre lyd så væltede svalerne ned.

Der var så meget fart på dem i nettene, så jeg måtte hente svalerne som Joshua og Emma ringmærkede.

Pludselig var der dog ikke mere fart på dem og så blev der lukket ned for dagen.

Engen som blev slået forleden hvor græsset lå efter blevet samlet sammen og bundtet af 2 traktorer.

En lille sen aftensfangst fra 18-20 gav 4 nye rødhalse på kun 2 net.

Her til aften kom Anders Odd som skal være her nogle dage.

ringmaerkede_fugle_17_sep.png

Endnu en travl men dejlig dag på Odden

onsdag 16. september 2020
af Joshua Emil Haahr

Efter gårsdagens fald af småfugle, tænkte vi at der ville være tømt ud af trækket i dag, men det var faktisk ikke tilfældet. Allerede ved opsætning af nettene ved en 06-tiden kunne vi høre rødhalse i hver en busk. Også sangdroslerne var vokale, men jernspurv var klart den fugl som kaldte mest. Efter morgenmad og kaffe fandt vi kasserne frem og gik afsted med et smil på læben.

Nu hvor jeg skriver disse ord, kan jeg stadig huske den lykkefølelse af at gå rundt til hvert et net og opleve den diversitet og mængde af fugle, som havde valgt at slå sig ned i vores dejlige have. Fuglene må have mæsket sig i alle de insekter og bær som et stort tagselvbord. I mens vi gik rundt mellem nettene var det eneste man kunne høre lyden af tusinde småfugle trækkende over himmelen. Gråsisken, bog- og kvækerfinker, grønsisken, jernspurv, lille korsnæb, gulspurv, blåmejser, stær, spurvehøg, tårnfalk og fuglekonge. Luften var levende idet en tæt tåge lå som et tæppe over stationen. 

Her får i lige nogle stemningsbilleder fra morgenens runder.

IMG_4490.jpg

IMG_4491.jpg

IMG_4493.jpg

IMG_4494.jpg 

I laboratoriet hiver Emma pludselig en fuglekonge op ad posen med en ring fra Sverige. Det er ikke hver dag man finder fugle fra udlandet, så humøret var højt.

IMG_4510.jpg
Fuglekonge han ringmærket i Sverige og genfanget på GFU 

Vi fangede også en rødtoppet fuglekonge han, som var meget flot. Den får i lige lov til at nyde her:

IMG_4522.jpg     IMG_4533.jpg

I får også lige et par billeder af hvad dagens lyslokning gav af dyr: 

IMG_4546.jpg
Brungrøn bladmåler (Chloroclysta siterata)

IMG_4547.jpg
Amerikans fyrretæge (Leptoglossus occidentalis)

IMG_4550.jpg
Stor løvtæge (Acanthosoma haemorrhoidale)

I løbet eftermiddagen åbnede vi sø-nettene og ringmærkede i alt 16 svaler ved brug af lyd.

Nu håber vi, at i morgen bliver lige så fed.

Indtil da, ønsker vi jer alle en glædelig jul fra GFU, da der nu er 99 dage til juleaften.

Her er dagens mærkninger med i alt 241 nye fugle fordelt på 23 arter:

 ringmaerkede_fugle_16sep.png

En fuldstændig fantastisk dag med 519 fugle!

tirsdag 15. september 2020
af Joshua Emil Haahr

Denne dag vil jeg huske for evigt.

Allerede da Henrik, Emma og jeg åbnede net ved en 06-tiden kunne vi mærke, at det skulle blive en stor dag. Der var tikkende rødhalse overalt i hver en busk. Vi skyndte os ind for at spise morgenmad, hvorefter vi startede på første runde. Der var godt gang i fuglene, så vi ringede hurtigt til Hans for at få en hånd. Højskolen Marielyst kom også forbi til formidling, så der var godt gang i den på stationen.

Følelsen af at være omringet af fugle i hvert et krat er ubeskrivelig. Selvom at adrenalinen pumper, fordi man vil gøre det så sikkert og effektivt som muligt, har jeg nydt hvert et sekund i dag. Når man får mange fugle i mellem hænderne på sådan en dag, giver det virkeligt en fornemmelse af hvor mange fugle der egentlig trækker ud fra Gedser Odde og videre sydpå.

I mellem en af runderne kom Henrik gående med en flagermus i hånden. Den var åbnebart røget i en af nettene. Efter en del research er jeg kommet frem til, at det enten er en Dværg- eller Pipistrelflagermus, som vidst nok kræver DNA eller lydoptagelse for sikkert artsbestemmelse. Flot var den!

IMG_4395.jpg
Pipistrelflagermus eller dværgflagermus

IMG_4386.jpg
Dette pindsvin kom også gryntende forbi

I dag var også dagen, hvor vegetationen på engen skulle slås. Når det slåede plantemateriale er fjernet skaber det plads og lys til de mere lavtvoksende nænsomme plantearter. Derudover er slåningen også med til at udpine jordbunden, hvilket på sigt medfører højere artsdiversitet hos bl.a. planter, svampe og insekter. Denne eng kan med tiden få en højere biodiversitet, hvis der fortsat ikke drives landbrug på arealet. Det er nærmest en oase ift. de omkringlæggende golde marker.

IMG_4476.jpg
Engen slås med maskinklipning, og det overskydende græs fjernes om et par dage

IMG_4423.jpg
En munk (han) ringmærket i Tjekkiet og derefter genfanget på GFU

IMG_4480.png
En af de to Lille fluesnapper, som blev ringmærket i dag

IMG_4479.jpg
Vingen på lille fluesnapper. Tilstedeværelsen af de orange prikker på "store dækfjer" indikerer at det er en ungfugl

Emma og jeg sluttede en fuldstændig fantastisk dag af med en tur i Østersøen. Med hele 519 ringmærkede fugle fordelt på 27 arter, har det i dag været en helt igennem fabelagtig dag.

Fra Louis og Anders P. blev følgende observationer meldt fra Odden:

  • 5.000 bog/kvækerfinke
  • 1 gulirisk
  • 275 grønsisken
  • 410 blåmejse
  • 226 hvid vipstjert
  • 442 skovpiber
  • 12.000 svale sp.
  • 13 lille kobbersneppe
  • cirka 100 spurvehøg
  • 1830 sortand

Her er dagens ringmærkede fugle:

 ringmaerkede_fugle_15sep.png

Varm dag med svaler i nettene

mandag 14. september 2020
af Emma Engell Sohnemann

Dagens ringmærkning var dejlig, det var simpelhent bare en skøn morgen med lidt vind og smuk himmel. Vi havde en fin mængde fugle i løbet af timerne, bl.a. en god mængde Blåmejser og Rødhalse. Jeg ringmærkede min første tårnfalk, som var en hun ungfugl, 1k.

IMG_4325.jpg
Tårnfalk 1k hun

En af de ugentlige handleture kunne foregå på cykel, da Hans og Gert har sørget for at der er cykler på GFU. Dagens sommervarme steg og vi tog os en dukkert efter vi kom hjem. Det er jo et af de smukke steder i Danmark at få lov at bo i en stund, med havet lige i baghaven.

Joshua tog en løbetur og jeg smuttede ud i haven for at samle dejlige slåen-bær, til en slåen saft af Roberts opskrift. Så om tre døgn kan vi drikke saften, da den skal trække længe. 

Opskrift: pluk slåen bær og skyl dem. Læg bærene i en skål og hæld kogt vand over dem, så det kan trække i et døgn. Dagen efter sier man vandet fra i en gryde og koger det op, hvorefter det hældes over bærene igen (dette gøres tre gange, så vandet kan trække smagen ud af bærene. Kog så tredje gang vandet op og tilsæt den ønskede mængde sukker). Det smager bare godt!

IMG_4382.jpg
NØ-trækkende slåensaft

Senere på eftermiddag åbnede vi nettene ved søen for at se om vi kunne fange de mange svaler omkring haven. Vi fik hurtigt fanget 24 stk. i alt, af både landsvaler, digesvaler og en enkelt bysvale. Vi nød alle fuglene imens vi ringmærkede dem, og kunne studere deres søde udtryk.

IMG_4356.jpg
Ringmærkning af svaler i sø-nettene

IMG_4366.jpg
Digesvale 1k

IMG_4375.jpg
Bysvalen har hår på fødderne

IMG_4360.jpg
Landsvale 1k

Aftenen har stået på frysepizza, vin og et dejligt afsnit Bjørnehunden Silver. Og ikke for at glemme Henriks sjove røverhistorier!

IMG_4346.jpg
Efterårs-Mosaikguldsmed (Aeshna mixta)

Tak for i dag, vi ses i morgen til endnu en varm dag på Gedser Odde
Hilsner fra Emma

Folk og fæ: Henrik Jørgensen, Joshua Haahr og Emma Sohnemann

ringmaerkede_fugle_14sep.png

Hvepsevåge i nettet

søndag 13. september 2020
af Joshua Emil Haahr

I dag startede dagen stille og roligt ud med meget få fugle i nettene. Det var de sædvanlige arter på hver runde, men det var nu også dejligt nok, så man havde tid til at nærstudere kendetegn. Nina, Emma og Henrik ringmærkede mange munke, som jo også er fine fugle. Det er stadig en art, der sommetider er vanskelig at aldersbestemme, men vi bliver bedre for hver dag på GFU.

Ved en 11-tiden var dagens ringmærkning ved at være ved vejs ende, og Nina, Emma og Henrik var så småt ved at tænke på at lukke nettene. Pludselig får Emma øje på en stor rovfugl hængende i hejsenettet ved laboratoriet. Uden at tøve, løb Henrik over til nettet og fik styr på fuglen. Til alles store overraskelse var der tale om en ung hvepsevåge, som formentlig havde været på jagt efter en hvepse-rede i haven. Glad og begejstret fik vi ringmærket fuglen, som eftersigende var Gedser Fuglestations første individ af arten.
Her kan I se nogle af de billeder vi fik:

IMG_4167.jpg
Henrik som stolt viser fuglen frem

IMG_4191.jpg
Flot fugl med lyst hoved

IMG_4216.jpg
Hans viser fuglens vinge

På Odden havde vi også en fin dag med mange fugle. Af nævneværdige tal havde vi bl.a:

  • Grønsisken: 1050
  • Lille kobbersneppe: 2
  • Kaspisk måge: 6
  • Middelhavssølvmåge: 1
  • Splitterne: >400
  • Dværgfalk: 1
  • Lærkefalk: 1
  • Sølvhejre: 1

Den totale liste fra eBird kan ses her: https://ebird.org/checklist/S73537928

I dag var også dagen, hvor vi måtte sige på gensyn til Nina Yasmin Ali og Daniel Palm Eskildsen, som har boet på stationen det sidste stykke tid. De drager nu tilbage til København, og hverdagen fortsætter nu atter igen for dem. Vi har haft nogle hyggelige stunder sammen her på GFU, men vi er ikke i tvivl om at vi nok snart får dem på besøg igen.

Henrik er gået en tur ud på Odden og Emma færdiggører nu indtastningen af data for dagens mærkninger.
Vi siger endnu en gang tak for en skøn dag på GFU. Her til slut får I lige et par billeder af dagens fund.

IMG_4139.jpg
Flotte skyer på morgenobsen med Michael Køie og DP.

IMG_4140.jpg
Dværgfalk rastende på marken

IMG_4234.jpg
Adult kaspisk måge. Læg mærke til tynde ben, sort øje og "pushup bh"

IMG_4278.jpg
1k middelhavssølvmåge - fundet af Lars Adler Krogh

IMG_4292.jpg
Næbugle (Hypena proboscidalis) fra dagens lysfangst

 ringmaerkede_fugle_13sep.png

Fællessang i hytten

lørdag 12. september 2020
af Nina Yasmin Ali

I dag var endnu en ret så stille dag i ringmærkningen med knap 50 fugle, hvilket skabte mulighed for at Emma og jeg kunne tage ud og obse lidt med drengene, mens Robert holdt skansen herhjemme og fik ringmærket de sidste fugle inden han sagde farvel for denne gang.

Nu har vi til gengæld fået fint besøg af Guld-Henrik, som vi i fælles flok kørte ind og hentede i Gedser her til eftermiddag efter en fællesrengøring i hytten.

IMG_4138.jpg
Rød Arve (Anagallis arvensis) fra Odden.

IMG_4132.jpg
Perlemåler (Campaea margaritaria) fra lysfælden.

I skrivende stund er det begyndt at regne udenfor og vi sender en kærlig tanke til Daniel P., Michael K. og de andre observatører ude på Odden, der efterhånden går ind i trettende time - nu i regnvejr og tiltagende blæst. Det har dog været en fin dag med med mange ænder, en Lærkefalk, Havørn, Fiskeørn, Misteldrossel og et par fine A. kjover, men den Brune Sule fra Bornholm lader vente på sig ;-) 

Efter et par timers ringmærkning og træktælling mødte Josh, Emma og jeg op på stationen, klar til at tage imod en gruppe fra Menigheden i Nykøbing. De fik en fin guidet tur rundt i haven, hvor der blev pillet munk ud af nettet, samt vist løvs- og gransanger frem til sammenligning. Der blev stillet mange gode spørgsmål fra de interesserede gæster og samtalerne bevægede sig, udover ringmærkningen, til naturens tilstand i Danmark, evolution og pesticiders påvirkning på bier. Det hele sluttede af i skøn fællesang med medbragte sangtekster til “Jeg ved en lærkerede”, før gruppen tog videre til  Bøtøskoven.

IMG_2911.jpeg
Rundvisning i laboratoriet og formidling af Joshua

Nu indtastes der data og laves mad, alt imens Henrik fortæller masser af røverhistorier, og vi glæder os til hjemmebiograf og Bjørnehunden Silver senere.

De bedste hilsner

Nina

 

Anagallis arvensis

 

Feeeeed dag på odden og i haven!

fredag 11. september 2020
af Daniel Palm Eskildsen

I dag var en af de der rigtig fede trækdage, som man kommer til at huske tilbage på med en lille tåre i øjenkrogen.
Der var fugle at kigge på næsten hele tiden, både over vandet og inde over land. På odden var vi vel i alt ti obsere, da vi var flest, og det var godt, for der var så meget at holde styr på i dag. Ænderne dominerede billedet med godt +4000 individer fordelt på 12 arter, og de kom ofte i blandede flokke. Derfor måtte vi, når en stor flok blev set i det fjerne, aftale hvem der talte pibeænder, spidsænder, krikænder, skeænder osv. Sortænderne kom oftest i rene flokke, men som de fleste ved, kan det være udfordrende at tælle ænderne, når de bugter sig henover vandet og når dele af flokken overhalen resten.

De store mængder af de almindelige arter blev heldigvis også krydret med lidt sjældenheder, så der var lidt belønning til de hårdtslidende observatører. Mest nævneværdigt var nok minimum tre småkjover, hvoraf den første (1k) kom super tæt på under jagt af stormmåge (se billeder nedenfor).

6C31975B-0BE7-4FD6-B6D5-A67C07E9B0C6.jpg
1k lille kjove. Fotograf: Flemming Eskildsen

F428C9C4-1E42-4A72-945E-705822B18BA4.jpg
1k lille kjove. Fotograf: Flemming Eskildsen

Rovfuglene var meget få i dag, hvilket gav anledning til en del undren, men så vidt vi kunne læse på dofbasen og høre på Zello, var der heller ikke mange rovfugle andre steder i landet. Dog lagde en super fin aftenfalk 1k vejen forbi odden, og efter at have rastet et par minutter i stationshaven trak den helt lavt henover marken og forbi obsposten på under 10 meters afstand. Se billedet nedenfor (det er undertegnede med gul kasket og nul solcreme i nakken).

IMG_5366.jpg
1k aftenfalk lige i hovedet på os. Fotograf: Michael Køie Poulsen

IMG_4097.jpg
Stemningsbillede fra odden.

Her er lidt udvalgte tal fra Joshuas eBird-checklist:

  • 2587 sortand
  • 1248 pibeand
  • 280 krikand
  • 134 spidsand
  • 49 skeand
  • 35 fløjsland
  • (kun) 28 ederfugl
  • 16 taffeland
  • 7 troldand
  • 3 gråand
  • 18 almindelig kjover, trækkende og rastende
  • 240 skovpiber
  • 178 gul vipstjert
  • 303 grønsisken
  • og meget mere.

Se Joshuas checklist her: https://ebird.org/checklist/S73455277 

I haven stod det tidligt klart, at det ville blive en godkendt dag for ringmærkningen. Derfor måtte Joshua kortvarigt rykke fra obsposten ind til Robert, Nina og Emma. Især gransangere, løvsangere og blåmejser dominerede blandt de 115 individer. Se hele dagens liste nedenfor blandt billederne. 

20200911_102938.jpg
Gransanger. Fotograf: Robert Luttik

20200911_102845.jpg
Løvsanger. Fotograf: Robert Luttik

20200911_112045.jpg
Blåmejse. Fotograf: Robert Luttik

Tusind tak til Gedser og folkene hernede for en mega nice dag!

ringmaerkede_fugle_11sep.png


FORRIGE     1  |   2   |  3     NÆSTE