Ringmærkning:

We started slowly this morning, with just four birds in the first two rounds. As there were four of us, I told Lise that she could join Ole at the tip if she wanted to. Hans came to say hello and take the samples to send to the museum. Five minutes later, the Yellow-browed warbler (Phylloscopus inornatus) was caught in the net! It was near the same spot where we had heard it yesterday — what a surprise! I called Hans and Lise back and they came quickly to see this bird from Siberia. The last time we had ringed a bird was nine years ago with my father and sister, so it was great to catch one on their first day of ringing.

Yellow-browed warbler (Phylloscopus inornatus) Foto : Théophile Fontaine

Despite this successful catch, and the three Rough-legged buzzards (Buteo lagopus) we saw in the garden, today was the calmest ringing day since I arrived, with only eleven birds ringed and eight recaptures.

Tomorrow's weather will be similar to today's, but it will rain at the end of the night. Hopefully that will stop a few passerines to the garden!

Trækket på Odden: Morgenobservationen blev i dag varetaget af Ole, Alex Rosendahl og (med lidt forsinkelse og afbrydelse grundet ringmærkning) Lise. Det blev en stille dag, med et mindre ederfugletræk (Somateria mollissima) på 1151 individer. Ligesom vi har set den sidste uges tid, er de brune ederfugle (hunner og ungfugle) efterhånden i overtal, hvor hannerne for bare nogle uger siden udgjorde langt størstedelen af de ederfugle vi så.

Der kom også 4 havlit (Clangula hyemalis) forbi. Det var jeg (Lise) personligt meget begejstret over, eftersom der har været flere forbi for nylig uden at jeg rigtigt har set og lært dem at kende ordentligt. I dag kom én af dem dog forbi nær kysten, så vi tydeligt kunne se den sorte og hvide dragt samt den lange spidse hale.

Sidste år på denne dato blev der set 58 fjeldvåger (Buteo lagopus). Netop som vi stod og snakkede om dette dukkede også et par fjeldvåger op. Det blev dog bare til 6 individer, men ikke desto mindre nød vi at følge dem højt oppe og alders- og kønsbestemme dem så vidt muligt.

En typisk flok Ederfugle i mandagens træk, hvor langt over halvdelen var brune hunner og deres unger fra i år. Forrest ses yderst til højre i billedet to adulte/voksne hunner med hvide armhuler og en hvid plet på undervingen til forskel fra to unge fugle med jævnt lyse undervinger og en mørk forkant, men det kan vi ikke nå at se i felten, hvor vi kun skelner mellem voksne hanner og brune Ederfugle.

En af de Musvåger (Buteo buteo), der vendte op i stedet for at trække ud over det forblæste hav, var denne meget lyse voksne/adulte fugl. Alderen røbes af de mørke øjne, som er meget tydelige i kontrast til den hvide fjerdragt.

Ung Sildemåge over Gedser Odde mandag formiddag. De unge Sildemåger tiltrækker sig ofte opmærksomhed ved at være meget mørkere end andre måger. Der kan optræde flere underarter i området. Denne forekom ifølge bøgerne på fuglestationen at være intermedius, som vi også kalder Nordsøsildemåge. Fotos: Ole Friis Larsen/GFU

Eftersom det ikke var en synderligt travl dag med hensyn til tælling, var der også tid til at kigge på og snakke om de måger vi ser i området. Selvom arterne er nogle vi ser til daglig, er det rart lige at øve sig på, hvordan man egentlig adskiller dem fra hinanden. Blandt mågerne spottede vi også en, som så ualmindeligt mørk ud. Herhjemme fandt Ole nogle gode mågebøger fra stationens bibliotek og kom frem til, at det har været en ung sildemåge (Larus fuscus) med mørke undervinger.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Forleden var vi ude at se en komet over fuglestationen. Siden har vi også haft en stor oplevelse med nordlys i rødt, grønt og violet. Vi kan se det, fordi himlen er meget mørk omkring fuglestationen om natten Foto: Óscar Pachá Guerras

Nyt fra stationen: Omkring middag ankom Henriette, som overnatter her til i morgen for at se både noget træktælling og ringmærkning. Vi håber på godt vejr og endnu bedre fugle!

Folk på stationen: Lise Mastrup, Théophile, Benoît og Noémie Fontaine, Anne Marie Reith, Gert Juul Jeppesen, Ole Friis Larsen og Henriette Rude Hansen

The ringing: 

This morning was a prime example of the mysteries of migration. Due to the change in wind direction overnight, we were hoping to catch more birds than in previous days. Unfortunately, it was the lowest day for three weeks, with only 18 birds ringed. Nevertheless, it seems that some Wrens (Troglodytes troglodytes) are on the move, with seven new birds ringed this morning. We also had a new Great spotted woodpecker (Dendrocopos major) and a few Long-tailed tits (Aegithalos caudatus caudatus).

 However, the day's highlights were definitely not in the nets, but in the garden. It started with two European serins (Serinus serinus) flying over the garden, which Ole and Lise saw a few minutes later at the tip. The main event was coming into contact with a yellow-browed warbler (Phylloscopus inornatus), which I heard while doing a round with Oscar. I immediately warned Søren, but despite four observers and at least fifteen calls, nobody managed to see it. Hopefully he will still be in the garden tomorrow.

 A week like this one is really nice to compare differents birds from the same species but not the same age, those pictures show the main criteria we used to age the goldcrest (Regulus regulus). On the left, the tail feathers are pointed, which is characteristic of a young bird. On the right, the feathers are well rounded, which is characteristic of an adult.

Tail feathers of a young and an adult Goldcrest (Regulus regulus) Foto : Théophile Fontaine

Today was the last day for Oscar and Søren. I really enjoyed ringing with them every morning and the many cups of coffee we had during those quiet mornings. The team is changing a bit now: Lise is coming back, and Benoît and Noémie (my father and sister) have arrived to help us with the ringing!

Trækket på Odden: Det er farligt for fugle at samle sig i store flokke på trækket. En af risikoerne er smitsomme sygdomme, der kan brede sig som en løbeild blandt fugle, der flyver og raster tæt sammen eller overvintrer i store antal på de samme steder. DOF’s tyske kolleger i NABU fortæller, at der er fundet fugleinfluenza af den meget smitsomme type H5N1 i 57 døde og døende Traner (Grus grus) ved søen Galenbecker See bare 154 km sydøst for Gedser Odde. Det er kun nogle få år siden, at der blev fundet 8.000 døde Traner med fugleinfluenza i vintrene 2021/2022 og 2022/2023, og i december 2023 slog H5N1 omkring 20.000 overvintrende Traner ihjel i den ungarske nationalpark ved Hortobagy.

”Det viser igen, hvor vigtigt det er at fastholde beskyttelsen af selv store bestande af den karismatiske art. De kan til enhver tid bryde sammen pludseligt og hurtigt”, skriver NABU.

Ved Gedser Odde så vi ingen Traner på vej mod epidemien søndag morgen og kunne i stedet glæde os over et usædvanligt indtræk af Stære (Sturnus vulgaris) i flokke, som i alt løb op i lidt over 1.700 fugle, over 650 Bramgæs (Branta leucopsis) i vestlige retninger, næsten 300 af de små Krikænder (Anas crecca) i tæt pakkede flokke og to Gulirisker (Serinus serinus), en han og en hun, som formentlig var de samme, der blev set over fuglestationens have, og som forsvandt sammen med en flok udtrækkende Grønirisker (Chloris chloris).

Gulirisker i krattet på Odden, før de fløj videre. Teknisk ikke noget godt billede, men godt nok til dokumentation af en han og en hun til forskel fra Grønsisken (Spinus spinus), som de kan forveksles med. Grønsisken har en sort ansigtstegning, og de to arters kald er forskellige. Vi hørte også kaldet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU  

Nyt fra stationen: Óscar og Søren havde deres sidste dag som ringmærkere i haven i denne omgang. Også vores gæster Søren og Jan tog hjem; vi håber, at de alle har haft en god tid på stationen. Det betyder, at fuglestationen nu er meget fransk præget, idet Théophiles søster og far er ankommet i løbet af søndag eftermiddag.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Lise Mastrup, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Anne Marie Reith, Gert Juul Jeppesen, Óscar Pachá Guerras, Ole Friis Larsen samt gæsterne Søren Vissing Nielsen og Jan Kiholm.

Ringmærkningen/The ringing: 

As the previous morning, today was a new slow morning but still some nice birds. The two first round was pretty nice for trushes with, 7 Black bird (Turdus merula) 2 Song trush (Turdus philomelos) and 1 Redwing (Turdus iliacus). As Søren told me, it could be the sign of the arriving of new migrants passerine for tomorrow and Monday. I’m curious to see if he was right !

At 11h40, Oscar and Søren came to me with a bag for me. What a nice suprise to finally catch a Firecrest (Regulus ignicapilla) after around 1 000 Goldcrests (Regulus regulus) since I’m here. Even if they are common in France, it’s always a pleasure to catch those birds. Otherwise, we had a nice diversity with still some Bullfinchs (Pyrrhula pyrrhula) and some Long tailed tits (Aegithalos caudatus).

A young Firecrest (Regulus ignicapilla) Foto Théophile Fontaine

Tomorrow, the weather is perfect, and it might be possible to have a bit more birds than the previous days, let’s hope !

Trækket på Odden: Dagens morgenobservation foregik i koldt, men meget smukt vejr. Allerede fra starten var der udsigt til en relativt rolig dag, hvor vi også havde tid til at nyde solopgangen. Ole og jeg (Lise) fik desuden selskab af både gæster fra fuglestationen og flere lokale fuglekiggere.

To arter lå i tæt konkurrence om at blive dagens mest talrige, hvoraf bramgæssene (Branta leucopsis) var den ene af dem. De seneste par dage har vi set mange, som er fløjet omkring Odden uden rigtigt at trække, men i dag talte vi 2045 med i træktællingen. Det endte med at ederfuglene (Somateria mollissima) akkurat overgik dem i antal med 2145 individer inden for standardtiden. Én af disse skilte sig ud, ved at have en fuldstændig hvid dragt. Eftersom de voksne ederfuglehanner er både sorte og hvide, har denne ene været en leucistisk fugl, hvilket var super interessant at se.

En anden bemærkelsesværdig art som var på træk i dag var skarverne (Phalacrocorax carbo), som vi ellers ser mange af herude til daglig. Langt de fleste er nogle, der holder til som fouragerende og rastende fugle, men i dag kom 102 individer forbi på træk.

Der var desuden to nævneværdige fugle, som dog ikke kom med i træktællingen. Højt over land kom nemlig pludselig en nøddekrige (Nucifraga caryocatactes) flyvende, som vi fulgte et stykke ud over Odden før den vendte om og forsvandt igen. Senere på formiddagen havde vi et gensyn med den husrødstjert (Phoenicurus ochruros), som holder til ved det flade hus ude ved sydspidsen og vi har set de sidste par dage.

To af dagens småfugle på spidsen. Husrødstjerten øverst er en klippefugl, som holder meget til på taget af den gamle marinestation, på sten og på vejen i området. Skovspurvene nederst dukker op af og til. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Himmelen over fuglestationen: Torsdag aften lykkedes det os at finde kometen C/2025 A6 (Lemmon), som er opkaldt efter den højeste top i Santa Catalina-bjergene i den amerikanske delstat Arizona. Vi havde fået en god vejledning fra DOF’s formand Egon Østergaard og fandt den uden videre i mørket, da skyerne forsvandt. Da vi alligevel var gået ud i kulden, blev vi der lidt længere og fandt planeten Saturn med ringene, som var fine at se i et af fuglestationenens teleskoper. Også Mælkevejen var et betagende syn lige over os. Selv om vi har et fyrtårn som nabo, er lysforureningen så begrænset, at mylderet af stjerner ofte er en svimlende oplevelse.

Kometen over Gedser Fuglestation. Foto: Óscar Pachá Guerras

Folk på stationen: Lise Mastrup, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Gert Juul Jeppesen, Óscar Pachá Guerras, Ole Friis Larsen samt gæsterne Søren Vissing Nielsen og Jan Kiholm.

Ringmærkningen: Morgenen bød på en større andel af ny-mærkninger (42) i forhold til genfangster (16). I går udgjorde genfangsterne hele 66% af de totale fangster, hvorimod i dag var det faldet til 38%.

I dag blev en ung Husrødstjert (Phoenicurus ochruros) han ringmærket, det var en såkaldt 1.k (første kalenderår/leveår). Den sidste mærkning af den art var for ca. 2½ måned siden. Det interessante med både Husrødstjerter og almindelige Rødstjerter (Phoenicurus phoenicurus) er at de kun fælder deres fjer én gang årligt i sensommeren, men på trods af det ændrer hannernes fjerdragt sig faktisk fra efterår til forår. Dette sker ikke ved reel fældning, altså udskiftning af fjer, men ved en koordineret slitage af mange af kropsfjerenes yderste spidser der for det meste har en lysere grålig farve. Med tiden vil slitagen blotlægge den pæne mere intense underliggende farve, hvilket vil sammenfalde med yngletiden. På den måde starter den yngletiden med en ”ny og frisk” fjerdragt med pæne farver, dog uden faktisk at have brugt energi og kræfter på at udskifte fjerene endnu engang.

Her ses den ringmærkede Husrødstjert i sin efterårsfjerdragt med den pæne "yngledragt" gemt inden bag spidserne. Foto: Theophile Fontaine

Her ses hvordan Husrødstjerter ser ud efter deres "slitagefældning" om foråret og i tidlig sommer. Arkivfoto: Ole Friis Larsen/GFU

Vi kan så derudover aldersbestemme disse fugle ved at kigge på vingerne, da de unge fugle kun fælder nogle af deres fjer, hvorimod de voksne fugle, som er to år eller ældre, fælder alle deres fjer om sensommeren. Hos ungfuglene her om efteråret kan man i de såkaldte dækfjer (fjerene på vingerne der ikke er de lange flyvefjer) se en forskel i farve og struktur på de fjer der er fældet og udskiftet. Disse vil have en koks-grålig farve, hvorimod de slidte fjer vil have en gråbrun farve og være mere trævlede og løse i strukturen, sammenlignet med de nye fjer.

Her ses vingen på den ringmærkede Husrødstjert, hvor en fældningsgrænse kan ses i dækfjerene. Foto: Theophile Fontaine

Trækket på Odden: Umiddelbart en lidt stille dag, men så alligevel ikke helt så stille endda. Selv om det var meget langt fra rekorden på 2.740 i standardtiden 18. september 2019, gik vi hjem med det 11. bedste resultat på fem timer for Mørkbugede Knortegæs (Branta bernicla bernicla) på efterårstræk med 441, og det havde vi slet ikke forventet, da vi kom ud på Odden før solopgang i en lige rigelig kold vind fra nordvest. Akkurat som dagen før fik vi til gengæld en del sol og lidt lune mod vinden i dagens første timer.

Det klare vejr åbnede også for noget træk af rovfugle. Tallene var ikke imponerende, men det var fint med otte arter, hvoraf to var lidt uventede, nemlig en halvsen ung Rørhøg (Circus aeroginosus) og en Sort Glente (Milvus migrans), som vi næsten kun nåede at se den brune hale med kortere hak i end hos Rød Glente (Milvus milvus). 

Og så var der hele to Suler (Morus bassanus), som fouragerede med styrtdyk i havet, før de forsvandt igen. Vi så dem hver for sig, og den første var i hårdt modlys, men den var ikke helt udfarvet som adult/voksen, mens det var tilfældet for fugl nummer to. Det lyder måske ikke af meget med to Suler, men ved Gedser Odde havde vi gennem flere år vænnet os til at se stadig flere Suler uden for yngletiden, indtil ynglekolonierne blev hærget af fugleinfluenza, og vi i et par år stort set ingen har set. I dette efterår har vi kun haft tre-fire observationer, og derfor var to fugle lidt af en fest for os, der var på posten.

Tre Blisgæs (Anser albifrons) fløj tæt sammen og illustrerede fint variationen i de sorte bånd på bugen med en standardversion længst til højre, en meget mørk version i midten og en meget lys længst til venstre på billedet. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Vi var to fra fuglestationen, som fik godt selskab og assistance til dagens tælling af Oliver Bøgh Jensen, der talte træk for fuglestationen i foråret – og heldigvis ser ud til at være blevet så bidt af stedet og dets kvaliteter, at han ikke kan undvære os. I alt blev det til 2.455 fugle på træk fordelt på 40 arter. Kollegerne i Estland et par dagsrejser eller tre i trækket før Gedser Odde talte fredag morgen næsten 22.000 fugle, hvoraf halvdelen var Bramgæs (Branta leucopsis) samt over tusind Bjergænder (Aythya marila), næsten 2.000 Fløjlsænder (Melanitta fusca) og næsten 3.000 Havlitter (Clangula hyemalis), som vi kun så en enkelt af.

Samme fugl på begge billeder af en ung Fjeldvåge (Buteo lagopus) i dagens trafik over Odden. Det hvide på halen fylder nogle gange kun lidt, især på unge fugle, hvor det mørke endebånd kan være bredt og diffust i forhold til det hvide. Et andet godt kendetegn, som ofte kan ses på Fjeldvåger på meget stor afstand er de hvide forkanter på vingerne. Tæt på afslører også det lyse øje, at det er en 1k Fjeldvåge i sit første kalenderår. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Der er mere efterårstræk i vente, og meteorologerne har lovet os en flot lørdag.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Lise Mastrup, Victoria , Søren Mygind, Théophile Fontaine, Gert Juul Jeppesen, Óscar Pachá Guerras, Ole Friis Larsen samt gæsterne Søren Vissing Nielsen og Jan Kiholm.

Ringmærkning: Det blev en stille, men lærerig dag. Stille fordi trækket i endnu højere grad end i går er gået lidt i stå. Det blev således kun til 32 mærkninger hvilket sammenholdt med 21 genfangster viser at det ikke er meget fuglene flytter sig i øjeblikket, da genfangster jo netop er et tegn på, at fuglene bliver i området omkring Gedser Fuglestation fremfor at trække videre.

Not many birds, but some of them are beautiful ! Bullfinch (Pyrrhula pyrrhula) Foto Théophile Fontaine

Det lærerige indslag kom gennem en henvendelse fra en læser af vores blog, som gjorde opmærksom på, at de forholdsvis mange Træløber (Certhia familiaris) vi har mærket de sidste dage formodentligt stammer fra Sverige, Finland og måske områder længere mod øst. I dette område forekommer nominate racen familiaris hvorimod det er racen macrodactyla, som yngler i Danmark. Racen familiaris kaldes også Nordlig træløber og den kaldes for nominate racen fordi navnet på racen er det samme som på arten.

I går aftes satte vi os derfor ind i hvordan en Træløber af racen familiaris kan kendes fra en macrodactyla og flere af de guider vi anvender skriver, at racen familiaris har et kontrasterende rødligt anstrøg på overgumpen. En karakter, som vi havde bemærket på flere,  af de Træløber vi havde mærket de seneste dage. I dag kikkede vi derfor konsekvent efter denne karakter, som var at finde på begge de Træløber vi mærkede i dag. Karakteren kan ses på billedet nedenfor.

Træløber med tydeligt kontrasterende anstrøg på overgumpen. I følge litteraturen er det tegn på at Træløberen tilhører den nordlige race kaldet familiaris.

Trækket på Odden: Det var en stille dag med hensyn til trækfugle, men til gengæld med solskin og godt selskab. Ole, Victoria og jeg havde en rolig morgen og træktællingen endte på 1794 fugle. På trods af dette havde vi en fin artsdiversitet med 36 forskellige arter af både ænder, gæs, rovfugle og småfugle.

Musvågerne (Buteo buteo) var der mange af i dag, nemlig hele 103. Dertil kom 17 fjeldvåger (Buteo lagopus) med i tællingen. På grund af lighederne mellem de to typer af våger kan de til forveksling ligne hinanden. Et kendetegn for fjeldvågerne er, at de har tre mørke felter, et på hver af knoerne og det tredje på kroppen. Desuden har de op til flere sorte bånd på halen, som også kan bruges til at adskille dem fra musvåger, når man ser dem overflyvende. Det fik vi heldigvis god mulighed for at øve i dag.

Ung Fjeldvåge i dagens træk. Især unge Fjeldvåger skiller sig ud med tre mørke pletter - bugen og knoerne på vingerne, som fremstår mere markante end hos de fleste Musvåger. Som hos unge Musvåger er bagkanten på vingerne og halen diffus og ikke markant sort. 

En voksen/adult Fjeldvåge i dagens træk. Til forskel fra den unge Fjeldvåge har den skarpt aftegnede sorte bagkanter på vingerne og  halen, og øjnene er mørke. Her kan man også se, at Fjeldvågen er tilpasset et barskt klima med fjer på benene helt ned til tæerne. Kønnet er svært af afgøre nedefra på denne ganske mørke variant, men de temmelig mørke dækfjer på den forreste del af vingerne tyder mest på en han. Det er noget af det sjove ved trækket at opleve variationer i dragterne og blive udfordret af dem. 

Ung Musvåge i dagens træk over Gedser Odde. Fuglen kan aldersbestemmes på lyse øjne, men det kan være svært at se. Den mørke bagkant på vingerne er ikke skarpt afgrænset til den hvide bundfarve og heller ikke helt sort. Hannen har mange mørke bånd til forskel fra Fjeldvågerne, og der er ikke nogen bred mørk kant yderst på halen. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Igen i dag var bramgæssene (Branta leucopsis) til stede i stor stil. I løbet af morgenen kom der flere store flokke, som tog en tur ud over havet for at vende om og flyve tilbage til land igen. Det kan være vanskeligt at holde overblik over hvilke der rent faktisk trækker, men nogle af dem forsvandt ud mod solen i øst og er sandsynligvis trukket.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra stationen: Der var fuld af liv på stationen i dag, da vi om formiddagen fik besøg af et hold fra Højskolen Marielyst. Hans og Vibeke tog godt imod dem og de fik set både ringmærkede fugle og oplevede også lidt af trækket set fra stationshaven. En rød glente var venlig at kigge forbi lavt over huset, så man selv uden kikkert tydeligt kunne se dens smukke dragt. Omkring middag sagde vi på gensyn til Victoria, som vi har været glade for at have med ude og tælle trækfugle i det dejlige efterårsvejr. Måske vi får hende at se igen herude med kikkert og skop.

Folk på stationen: Lise Mastrup, Victoria Kongsfelt, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Hans Lind, Vibeke Holst Jensen, Óscar Pachá Guerras & Ole Friis Larsen 

Ringmærkningen: 

Trækfugle reagerer ofte på ændringer i vejret og de største dage kommer derfor ofte umiddelbart efter et omslag i vejret. Helt i tråd hermed var mandag en stor dag hvor vi mærkede 182 fugle efter, at vejret var skifte fra ustadigt vejr med hård vind fra nordvest til mere stille klart og køligt vejr. Siden mandag har vi haft nogenlunde samme vejrtype med lette vinde fra vest og nordvest og antallet af fugle har været stødt aftagende og det ser ud til at forsætte de næste par dage. Så vi forsøger os nok med lidt flere åbne net i morgen.

Midt i en relativt rolig dag kom der dog en opmuntring, selv om der skulle gå lidt tid før 10 øren faldt. I hejsenettet tæt på huset sad der en ung Spurvehøg (Accipiter nisus) i præcis samme lomme og ende af nettet som vi fangede en (næsten) identisk Spurvehøg i går. Da vi så, at fuglen havde en ring om benet troede vi derfor at det var den samme, som vi fangede i går.

Spurvehøg (Accipiter nisus) from Finland ! Foto Théophile Fontaine

Lidt efter mødte vi Théophile og fortalte, at vi havde fanget en Spurvehøg med ring, men at det nok bare var den fra i går. Da vi kom til laboratoriet faldt 10 øren så endeligt. Da det første tegn på ringen blev aflæst stemte det ikke med den fra i går og Søren kunne konstatere at vi havde fanget en fugl mærket i Finland. Vi venter spændt på svar på vores genmelding.

Ung (1k) Spurvehøg han mærket i Finland. 

Trækket på Odden: En lidt underlig dag med vekslende dis og sigtbarhed, men også et glimt at solen af og til. Der var ingen vind om morgenen, men efterhånden kom der kold vind fra nordvest. Vi holdt dog stand på den gode plads ved busken gennem hele perioden. Vi var tre fra fuglestationen til at finde fuglene og tælle dem. En time før lukketid gik Victoria og Lise ind til stationen for at se ringmærkning. Til gengæld kom Gert og hjalp til et par timer frem mod slutningen.

Andelen af brune hunner og unger var stadig høj blandt Ederfuglene (Somateria mollissima) med 43,6 procent, men antallet af trækkende Ederfugle var noget lavere end i de foregående dage med 1.902 fugle. I forhold til det samlede træk på 3.127 fugle fordelt på 38 arter var lige under 300 Pibeænder (Mareca penelope) et fint antal.

Bemærkelsesværdigt var det igen at se en stor flok indtrækkende Stære (Sturnus vulgaris). Vi kan ikke vide, om de kom direkte fra Sydsverige, Møn eller Falster længere oppe ad kysten, men vi så også et par Røde Glenter (Milvus milvus) komme ind fra havet, uden at vi forinden havde set nogen trække ud fra land. En samlet flok på 27 Musvåger (Buteo buteo) så også ud til at komme ind over det Sydfalster ude fra havet for blot at krydse over tangen og fortsætte ud over havet mod syd. På fotografier kunne vi se, at det både var unge Musvåger med lyse øjne og voksne/adulte fugle med mørke øjne i flokken. Det tyder på fugle fra Nordsverige, hvor også de voksne/adulte Musvåger trækker væk om vinteren.

Tre fugle fra onsdagens træk af våger over Gedser Odde. Øverst en ung Musvåge med lys iris i øjet, mere diffus bagkant på vingeundersiderne og ikke noget bredt mørkt endebånd på halens underside. Dernæst en voksen/adult Musvåge med mørke øjne og markante sorte bagkanter på såvel vingernes som halens underside. Nederst en adult/voksen Fjeldvåge af hunkøn med markante knopletter, der skilte sig ud fra dækfjerene på vingeundersiderne, mørkere mave end strube og kun to mørke bånd på den ellers hvide hale. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Spurvehøgene (Accipiter nisus) viste tilløb til et rigtigt oktobertræk med 71, hvoraf de fleste kom i den sidste time. Det kan næsten kun blive bedre. Vi har indtil nu registreret 1.350 i dette efterår mod 2.095 i hele efteråret 2024, men sidste år var antallet af Spurvehøge også meget lavt i forhold til et gennemsnit på 3.101 i alle de år, vi har lavet systematisk træktælling for fuglestationen. Vi er således tæt på rekorddatoen på 628 i de fem standardtimer 18. oktober 2022. For to år siden talte vi 526 Spurvehøge på fem timer 30. oktober 2023, så der er chancer for et stort ryk af de små høge et par uger endnu.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Lise Mastrup, Victoria Kongsfelt, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Gert Juul Jeppesen, Óscar Pachá Guerras, Ole Friis Larsen 

Ringmærkning: Efter at vi i går fangede over 180 fugle blev det en mere stille dag i dag med 58 mærkninger og 23 genfangster. Det relativt høje antal genfangster i forhold til antallet af mærkninger fortæller, at der ikke har æret den helt store udskiftning af fuglene på Skandinaviens sydspids. Et forhold som formodentligt skyldes at et sydgående nedbørsområde var forbi i løbet af natten. Når det regner undgår fuglene ofte at trække hvilket forklarer det lavere antal fugle.

Blandt de fugle vi fangede var det bemærkelsesværdigt at Træløberen (Certhia familiaris) igen i dag markerede sig med 8 mærkninger og var blandt de mest talrige arter. Af andre bemærkelsesværdige fugle var den sene Løvsanger (Phylloscopus trochilus) fra i går og en meget sen Gulbug (Hippolais icterina).

Endelig er der stadig gang i Halemejserne (Aegithalos caudatus), hvor vi i dag fangede fugle af såvel den nordlige race, caudatus, og den sydlige europaeus.   

Trækket på Odden: Dagen efter det første store ryk af Ederfugle (Somateria mollissima) tegnede ikke godt med støvregn, som ikke kunne ses på DMI’s radar og fortsatte det meste af formiddagen, men trækket af fugle kan altid overraske, og vi var tre fra fuglestationen plus Orla Jakobsen fra lokalområdet, som fik en fin morgen og formiddag med 5.580 fugle fordelt på 40 arter.

Mest bemærkelsesværdigt var nok 860 Pibeænder (Mareca penelope) i blandede flokke, som også indeholdt Krikænder (Anas crecca), Spidsænder (Anas acuta) og andre ænder.

Vores kolleger ved Põõsaspea neem i Estland har for nogle år siden udgivet en rapport om deres erfaringer med trækket af ænder, og i den står, at Pibeænderne måske ligefrem foretrækker at rejse i regn, og at mange ænder i det hele taget ser ud til at være mere tilbøjelige til at trække i overskyet vejr end i solskin.

Denne gråvejrsdag så vi også en hel del flere Ederfugle, end vi ville have forventet efter mandagens store antal, og det var helt fint med lige over 4.000, hvoraf vi fik bestemt 1.706 til hunner og deres unger fra i år. Det var 44,2 procent af de fugle, vi kunne sætte køn og alder på, idet der altid er nogle flokke, der flyver forbi, mens vi har travlt med andre fugle og derfor kun når at få det samlede antal på.

Graferne fra en hollandske database Trektellen, som vi bruger parallelt med DOFbasen, viser de forskellige træk af brune unger og hunner af Ederfugle øverst og mere end et år gamle hanner nederst. Hannernes træk ved Gedser Odde topper i gennemsnit i første uge af oktober (kurven i den nederste grafik), hvorefter det flader ud. Hunnerne og deres unger kommer mest intenst fra midt i oktober til midt i november, men aldrig i samme antal som hannerne. De røde søjler viser trækket i dette efterår til sammenligning med de grønne søjler for sidste år. Lige nu kommer der flere hunner og unger en både gennemsnittet og sidste år med 100 fugle i timen. Hannerne har måske haft deres store ryk tidligere end normalt med over 600 i timen - i vores standardtid - i sidste uge af september. 

Indtil nu har vi i standardtiden registreret 65.123 Ederfugle i dette efterår, så der er stadig langt op til de 176.553, vi talte sidste efterår. Gennemsnittet for alle de år, vi har talt i standardtid er 145.559. Rekorden for fem timer er på 32.325. Så mange talte vi på nogle travle timer 19. oktober 2021.

Lidt Dværgmåger (Hydrocoleus minutus) var med til at krydre oplevelsen. Det samme var en Almindelig Kjove (Stercorarius parasiticus), som jagtede en måge ude over havet, men ikke nåede at blive set af os alle, før den landede på vandet og ikke viste sig igen. Splitternerne (Thalasseus sandvicensis) ser ud til næsten at have forladt Østersøen; vi så kun nogle få – men der plejer altid at komme nogle sene fugle dryssende langt ind i november, så vi har nok ikke set de sidste. På samme måde med en lille håndfuld Landsvaler (Hirundo rustica).

Om eftermiddagen besøgte ringmærkerne Odden. De blev belønnet med en fin Mellemkove og et fint træk af ænder, som viste at trækket denne dag fortsatte efter standardtid.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Folk på stationen: Lise Mastrup, Victoria Kongsfelt , Søren Mygind, Théophile Fontaine, Mads Elley, Óscar Pachá Guerras, Ole Friis Larsen 

Ringmærkning: Efter nogle dage med blæsevejr havde vinden lagt sig og en klar nat gjorde, at det var nogle grader køligere i morgentimerne end i de seneste par dag. Så det var med nogen spænding vi åbnede nettene for at se om nogle af småfuglene havde reageret på kulden.

Det mest markante indslag var, at vi mærkede hele 11 Træløber (Certhia familiaris), hvilket er over halvdelen af sæsonens mærkninger på i alt 21 individer. Enkelte af  Træløberne var svære at artsbestemme, da de havde et forholdsvist langt næb a la Korttået Træløber (Certhia brachydactyla). Vingetegning og mål pegede dog på Træløber.  Théophile gjorde opmærksom på, at hybrider mellem de to arter er omtalt i litteraturen. Da hybrider ofte forekommer i en zone hvor begge arter forekommer er det derfor relevant at vi sætter os ind i hvordan en hybrid kan påvises, da nogle af de Træløber der kommer til Gedser må formodes at komme fra Sjælland hvor begge arter forekommer.

Billedet til venstre viser en Træløber med et typisk kort næb meden s billedet til højre viser et Træløber med et langt næb, som giver associationer til Korttået Træløber. Begge fugle har dog mørkt eller sort på den yderste del af undernæbbet, hvilket er typisk for Træløber. Foto: Oscar Pacha Guerras

Udover Træløber var 63 Fuglekonger (Regulus regulus) et godt tegn på at det er blevet lidt koldere.

Endelig bød dage på et par sene forekomster i form af en Løvsanger (Phylloscopus trochilus) og en Rødstjert (Phoenicurus phoenicurus). På DOF-basen er en Løvsanger i midten af oktober en såkaldt fænologiart, som skal dokumenteres. Det er hermed gjort med billedet nedenfor, samtidigt med at fuglens vingeformel blev checket. Her adskiller Løvsanger sig bl.a. fra Gransanger (Phylloscopus collybita) på, at Gransangeren har et tydeligt indhak i den ydre fane på den sjette håndsvingfjer, hvilket ikke er tilfældet for Løvsangeren. Håndsvingfjerene er de yderste fjer på fuglens vinge.

Løvsanger. I forhold til Gransanger er Løvsangeren mere gul på undersiden end Gransangeren og vingerne er længere, hvilket giver indtryk af en mere langstrakt fugl. Foto: Oscar Pacha Guerras

Trækket på Odden: Morgenobservationen startede ud i koldt, men smukt vejr og med godt fremmøde på Odden. Dagen viste sig hurtigt at blive alt andet end kedeligt, for allerede fra starten var der masser at tælle - især ederfugle (Somateria mollissima). Det endte da også med at blive en stor dag for lige netop dem med endeligt tal på 12.504 inden for standardtiden.

Blandt det store træk af ederfugle gemte sig også uden sammenligning morgenens højdepunkt. Mens vi havde travlt med at tælle, hørtes pludselig fra Mads besked om en kongeederfugl (Somateria spectabilis) bagerst i en flok. Samtlige fremmødte rettede straks kikkerter og skoper i dens retning og det lykkedes for Ole at få et par billeder, inden flokken kort efter var passeret. Ud fra billederne kunne det ses, at det var en han, som var kommet forbi. Kongeederfugle har hjemme nord for polarcirklen og trækker egentlig ikke mod syd. De, som alligevel dukker op her, er derfor noget på afveje og et sjældent syn.

Kongeederfuglen afslørede sig blandt andet som en lidt mindre fugl sammen med ederfuglene. Til forskel fra ederfugle ses i denne vinkel en sort underside, som når helt op ad kropssiderne til undervingen, hvor ederfuglenes sorte undersider er smallere. Desuden ses kun et lille hvidt felt på venstre vinges overside og  et hoved med mindre næb og en knop, der giver hovedet et mere kantet udseende. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Resten af dagen gik herefter med at tælle den ene flok efter den anden af både ederfugle, ænder og gæs. Vi talte 1241 bramgæs (Branta leucopsis) i dag, så de er også godt i gang med at trække sydpå nu.

Andre bemærkelsesværdige arter fra morgenen og formiddagen var trækkende sølvhejrer (Ardea alba), flere traner (Grus grus), tre havørne (Haliaeetus albicilla) og nogle få sortgrå ryler (Calidris maritima). Sidstnævnte kunne vi se sidde på betonklodserne ved kysten, hvor de hvilede sig mellem bølgerne, der skyllede op, inden de fløj videre igen.

Om eftermiddagen tog Óscar og Théo ud på Odden og her dukkede endnu en uventet gæst op. Nemlig en sort ibis (Plegadis falcinellus), som passerede forbi! Det blev også til nogle billeder af den sjældne gæst sydfra med den metalliske fjerdragt og lange spoveagtige næb.

What a suprise when we were about to go back home ! Glossy ibis (Plegadis falcinellus). Foto: Théophile Fontaine

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra stationen: I formiddags tog Susanne hjem. Vi sender herfra en stor tak for godt selskab og indsats til ringmærkning den sidste uges tid!

Folk på stationen: Lise Mastrup, Susanne Primdahl, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Ole Friis Larsen, Mads Elley og Óscar Pachá Guerras

Ringmærkningen: Det blev endnu en stille dag ved nettene i stationshaven, og alligevel fik vi lige så langsomt sneget os op på næsten det dobbelte antal ringmærkninger i forhold til i går.
Det passede Karen Marie godt, at vi ikke havde travlt, for så havde vi tid til at hjælpe hende med at træne brug af bogen "Identification Guide to Birds in the Hand" til aldersbestemmelse af de fugle, vi ringmærkede.

Midt på formiddagen kom Hans og Benny forbi. Benny skulle hente nye forsyninger af ringe, og derefter fik Hans besøg af nogle gæster, som skulle se stationen. Heldigvis havde vi også lidt forskellige fugle, han kunne vise frem. To af gæsterne var børn, som var vældig interesserede i, hvordan fuglene blev ringmærket og vejet.

Jeg (Susanne) pakker mine ting sammen i morgen og kører hjem til Stoholm. Det har som sædvanligt været hyggeligt at tilbringe tid på stationen sammen med både gamle kendinge og nye bekendtskaber, omend det var lige rigeligt stressende de første dage med flere hundrede ringmærkninger om dagen. Heldigvis har jeg været i godt selskab, og vi og fuglene kom sikkert igennem ringmærkningsarbejdet.

Den ene af dagens to finker var denne unge (1k) Kvækerfinke han.   Foto: Théophile Fontaine.

Den anden finke var en ung (1k) Dompap hun.   Foto: Théophile Fontaine.

Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:

Trækket på Odden: Klokken lidt i 7 i morges stod Søren Mygind og jeg (Lise) klar ude ved Odden. Kort efter fik vi selskab af både Søren Leth-Nissen, Morten og Benjamin Lisse, som alle var meget hjælpsomme til at tælle. Dagen startede herefter stille ud. Det var diset over både hav og land, så det begrænsede selvsagt hvor mange fugle vi havde mulighed for at se. Alligevel var der en del træk forbi Odden og sigtbarheden blev heldigvis bedre i løbet af formiddagen. Det endte med, at vi talte lige knap 2000 ederfugle (Somateria mollissima) inden for standardtiden, som dermed igen blev morgenobservationens mest talrige havfugl.

Det skulle desuden vise sig, at dagen ville bringe flere glædelige overraskelser. Den første kom klokken lidt i 10, da en mosehornugle (Asio flammeus) fløj fra land ud over havet. Resten af formiddagen dukkede den op med jævne mellemrum, først flyvende mod syd og senere tilbage nordpå. Den gav anledning til lidt snak om hvorvidt vi havde med en mose- eller skovhornugle (Asio otus) at gøre. Søren Leth-Nissen fik heldigvis taget nogle rigtig fine billeder af den, hvor man på den sorte underside af vingespidsen og den hvide bagkant af vingen kan se, at det er en mosehornugle. Den var klart en af morgenens højdepunkter og er simpelthen så flot at følge når den flyver afslappet ud over havet og landskabet i godt lys.

Dagens mosehornugle. De sorte vingespidser på undersiden af vingen og hvide bagkant adskiller den her fra skovhornuglen. Foto: Søren Leth-Nissen.

Knortegæs så vi også og i en flok mørkbugede knortegæs (Branta bernicla bernicla) så vi i dag en enkelt lysbuget (Branta bernicla hrota). Denne gjorde sig bemærket, da den mørkbugede underart er den hyppigste her ved Gedser Odde. Den lysbugede var derfor en uventet gæst, som vi var begejstrede for at se.

Det var desuden bemærkelsesværdigt, at der var flere toppede skalleslugere (Mergus serrator) end de foregående dage, nemlig hele 304 inden for standardtiden. Nogle alke (Alca torda) kiggede også forbi, blandt andet en flok på fire. Da jeg fangede dem i skopet, blev jeg i første omgang i tvivl om hvorvidt det var alke, da jeg ikke før har set dem flyve i flok, men den var god nok.

Den sidste times tid livede det pludselig rigtig meget op, ikke mindst grundet ringduer (Columba palumbus). Flokke på mange hundrede trak over land mod sydvest og der var pludselig rigeligt at se til med også flere gæs, havfugle og endda en flok traner (Grus grus) dertil. Dagens tælling endte således med også at inkludere lige knap 16.000 ringduer.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra stationen: Efter frokost sagde vi på gensyn til Karen Marie og Søren, som vi har været glade for at have på besøg henover weekenden. Det lød heldigvis på dem som om at det ikke er sidste gang de kommer forbi stationen. Lige inden de tog afsted ankom Óscar, som skal være med til ringmærkningen den næste uges tid. Vi håber derfor på godt vejr og en masse fine fugle i nettene.

Folk på stationen: Lise Mastrup, Susanne Primdahl, Karen Marie Leth-Nissen, Søren Leth-Nissen, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Ole Friis Larsen og Óscar Pachá Guerras

Frivillige fra fuglestationen i læ på Odden lørdag morgen. Foto: Søren Leth-Nissen

Ringmærkningen/The ringing: There was a strong wind in the garden this morning. We decided to open only the sheltered nets, which represented 128 m. The first round was evocative of the day: just a few birds, but with a little surprise. Our leucistic Robin (Rødhals) friend was in the last net. This is the fourth time we have caught it, and it is still not very fat.

Although the nets were full of leaves rather than birds, we could observe a great migration in the sky above the garden, with huge flocks of Chaffinches (Bogfinke), Siskins (Grønsisken) and thrushes (Drossel), as well as a few redpolls and two great spotted woodpeckers.

Today was also Grace's last day here before a week's holiday and her return to Australia. It was a pleasure to ring with her and we hope she will come back. We wish her good times and a safe return.

Musvit (Great tit)   Foto: Théophile Fontaine

Hopefully the decrease in wind tomorrow will bring us a few more birds. Susanne and I are ready.

Dagens ringmærkede (RI) og aflæste (RC) fugle:

Trækket på Odden: En smuk oplevelse at være et helt hold på op til ni fra fuglestationen sammen ude at tælle og nyde dagens morgentræk. Vinden var lidt rå, men vi fandt godt læ langs en af murene på den gamle marinestation og fik endda lidt sol undervejs. Det blev til 3.319 fugle på træk fordelt på 43 arter, hvoraf halvdelen, 1.622, var Ederfugle (Somateria mollissima).

Den unge Dværgmåge ved Odden lørdag morgen havde skiftet nogle af de mørke fjer på ryggen ud med grå fjer i fældningen fra første ungfugledragt til første vinterdragt. Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Især nød vi en god trafik af de elegante Dværgmåger (Hydrocoleus minutus), som er en af specialiteterne ved hele Nordens sydligste punkt. Der var både adulte/voksne fugle med deres dybsorte vingeundersider og unge fugle med deres karakteristiske mørke tegninger på oversiden. Der var flere perioder med god tid til at få de små mågers terneagtige flugt ’ind under huden’, og det er vel den allerbedste måde at kende fuglene på.

Morgenens Blå Kærhøg ved Odden havde flere træk, der afslørede den som en ung hun i sit første kalenderår (1k). På oversiden sås tværbåndene på vingerne næsten kun på de lange håndsvingfjer yderst på vingerne, som også afslørede alderen med en perlerække af lyse spidser på de lange dækfjer. Fuglen havde desuden mørke øjne, hvor unge hanner og ældre hunner har lyse øjne. Ifølge litteraturen er det også de unge hunner, der har mest lys halsring, som kan få dem til at minde om Steppehøg (Circus macrourus). Foto: Ole Friis Larsen/GFU

Fint var det også at se en adult/voksen han Vandrefalk (Falco peregrinus) fortære sit bytte i luften over standen, før den trak videre mod syd, ligesom morgenen bød på en flot ung hun Blå Kærhøg (Circus cyaneus), som dog ikke trak ud, men forsvandt over markerne mod nord fulgt af nogle af de lokale krager. Mens vi er ved de farvestrålende oplevelser, var vi også glade for flokken af Stillitser (Carduelis carduelis), der hvirvlede rundt i luften over områdets bevoksninger af vilde urter. En god oktoberdag med småfugle, som vi dog ikke dækkede særlig grundigt; langs muren kunne vi kun se noget af det træk, og vi kunne ikke med sikkerhed konstatere, om fuglene trak ud over havet og forsvandt, eller det var de samme fugle, vi så flere gange.

Værd at nævne er også en helt ung Sule (Morus bassanus), som fouragerede en tid tæt på kysten, før den forsvandt mod nord. Måske var det især dejligt, at det var en ung Sule; for nogle få år siden blev Suler et dagligt syn ved Odden, men så udbrød der fugleinfluenza i ynglekolonierne, og vi ser nu kun ganske få Suler i området. Forhåbentlig er dagens unge fugl et tegn på, at bestanden igen er ved at blive så stor, at flere omstrejfende Suler kommer ind i Østersøen.

Se dagens observationer fra Gedser Odde i DOFbasen.

Nyt fra stationen: Grace Marsh havde lørdag morgen sin sidste arbejdsdag hos os, før hun skulle en uge til Norge og derefter hjem til Australien. Hun har fået mere erfaring i både ringmærkning og træktælling. Fra Odden kan hun blandt andet tage et bedre kendskab til bestemmelse af andefugle i modlys med hjem. I Australien har de en anden art Skeand, end vi har, men profilen er den samme, når hun skal finde den i flokke af ænder der.

Den australske Skeand (Spatula rhynchotis) ser lidt anderledes ud, men silhuetten med det store næb er den samme, og derfor kan erfaringer fra en ene verdensdel ofte også bruges i andre. Denne han af underarten variegata hører til i New Zealand. Arkivfoto: Ole Friis Larsen/GFU

Folk på stationen: Lise Mastrup, Grace Marsh, Susanne Primdahl, Eva Heering, Karen Marie Leth-Nissen, Søren Leth-Nissen, Søren Mygind, Théophile Fontaine, Ole Friis Larsen