Vi havde problemer med vinden i dag, så vi kunne ikke åbne alle net. Det var ret problematisk, for der skulle komme to 4. klasser på besøg, som gerne skulle have en oplevelse med nogle fugle tæt på.
Da Benny kl. 9.30 tog imod de 2 lærere og 38 forventningsfulde børn, havde vi kun haft fire fugle gennem lab'et, så det tegnede til en stor skuffelse for gæsterne.

Benny er en supergod fortæller, så børnene fik en masse gode historier med viden om fuglene, og der skete også det helt fantastiske, at vi endte med at fremvise eksemplarer af alle dagens fire forskellige arter. Da turen kom til at vise, hvad vi lavede i lab’et, var der virkelig trængsel med de mange børn, men ved fælles hjælp tror jeg, det alligevel lykkedes for alle at se det meste af, hvad der foregik.

Eva sørgede for kaffe til de voksne og saftevand og småkager til børnene, før de gik videre ud på odden for at se sydstenen.

Anne arbejder stadig hårdt på at blive ekspert i alders- og kønsbestemmelse af Grønirisk, så i dag havde hun endnu et eksemplar, som skulle diskuteres igennem i alle detaljer. Bare jeg ikke snart begynder at få mareridt om alle de Grønirisker og deres forskellige fjergrupper.

Eva var hurtig til at få ryddet op efter skolebørnene, og Gert og jeg fik flyttet borde-/bænkesættene, så John kan slå græsset i morgen. Derefter tog Eva og jeg en tur til Bøtø for at gå en tur i det flotte vejr.
Med solen højt på himlen blev det en skøn tur til trods for den stride østenvind. Fuglene var også i forårshumør, så der blev øvet en masse fuglestemmer undervejs.

I mangel på fuglebilleder fra i dag, må i nøjes med en sommerfugl fra Bøtø, men en sommerfugl er vel også en slags fugl. I dette tilfælde er det en Nældens Takvinge.

Efter turen til Bøtø var der stadig masser af arbejdsiver tilbage i Eva, så hun gik amok på den store sommerfuglebusk foran huset, mens Anne og jeg spiste en is og holdt øje med, hvordan arbejdet skred frem.
Bare rolig - Eva fik også en is, da hun holdt en lille pause halvvejs gennem beskæringsarbejdet.

Nu kan vi se frem til nogle måneder med fuld havudsigt, før busken igen bliver stor og glæder os med de mange sommerfugle, dens blomster tiltrækker.

Efter dagens ringmærkning måtte Louise desværre hjem igen. Det har været en fornøjelse at have hende på stationen og give hende de første oplevelser med håndtering af fuglene. Vi ser hende forhåbentlig snart på stationen igen.

Dagens ringmærkninger og genfangster:

Folk på stationen:
Anne Ramskov Hermanns, Benny Steinmejer, Eva Heering, Gert Juul Jeppesen, Louise Frandsen og Susanne Primdahl

Belgien. Associationerne kan måske få ens mave til at knurre, når man tænker på belgiske vafler, eller en god belgisk øl. I dag fik vi hverken øl eller vafler – men en fin belgisk jernspurv. På trods af sprogbarriererne, såvel de nationale som de artsrelaterede, virkede vores belgiske gæst tilfreds med sit ophold i Gedser. Vi satte i hvert fald pris på besøget, der blev dagens mest eksotiske.  

Jernspurv med belgiske ring. Foto: Susanne Primdahl

Dagen bød også på en perlerække af solskindstimer, som blev nydt udenfor efter lukketid. Det har været en fornøjelse at være forårsgæst i Gedser. Jeg selv har været gæst på fuglestationen fra mandag til i morgen, og fået prøvet min spritnye x-mærker licens. Jeg glæder mig til fremtidige ophold på stationen.

Det var småt med fugle i dag, men ligesom dagen igår blev ringmærkningstiden afsluttet med 2 grønirisker... Dog var det en han og en hun denne gang!

Grønirisk hun (3k+). Foto: Anne R. Hermanns.

Grønirisker: Han til højre og hun til venstre. Foto: Anne R. Hermanns.

Man kan kende kønnene fra hinanden på mængden af gul på svingfjerene og på mængden og udseende af sort på halefjerene. Hos hannen går det gule ind til skaftet på svingfjerene, mens hunnen kun har en stribe gul yderst på de samme fjer. På halen derimod er hendes sorte område større end på hannens. Der vil dog altid være fugle, der afviger fra normalen, men langt de fleste kan kønsbestemmes på denne måde.

Hannens vinge med det kraftige gule markere område. Foto: Anne R. Hermanns.

Hunnens vinge. Foto: Anne R. Hermanns.

Om eftermiddagen forslog Susanne at vi kunne tage en tur til Bøtø og opleve naturen der. Vejret var godt og turen blev en klar succes. Vi fik set en masse gode arter bla. Vibe, Klyde, Trane, Lille lappedykker, Stor flagspætte og en masse forskellige slags ænder. Billederne herunder er fra turen:

Klyder. Foto: Anne R. Hermanns.

Dagpåfugleøje. Foto: Anne R. Hermanns.

Hvid vipstjert. Foto: Anne R. Hermanns.

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Louise Frandsen og Susanne Primdahl

De fleste af de rastende fugle, vi har genfanget i haven de sidste par dage, er omsider trukket videre... Og nye fugle har dermed også meldt deres ankomst!

Dagens højdepunkt var årets første rødstjert. Udover at være utrolig smuk, varsler han varmere tider og tilbagekomsten for senforåret- og sommerens fugle. Vi forventer snart at gense arter som løvsanger og gærdesanger i haven igen.

Rødstjert han. Foto: Anne R. Hermanns.

Sidst i fangstperioden fangede vi 2 grønirisk hanner. Fuglene var forskellige aldre og ved at sammenligne dem side om side, kunne vi tydeligt se forskellene. Den ældre han (første billede herunder) havde blandt andet en kraftigere grøn farve i hovede, hals og nakkke og kulsorte aftegninger på svingfjerene. Den yngre han (nederste billede) har mere grå nuancer og fjeraftegningerne på svingfjerene var nærmere mørkegrå end sorte.

Grønirisk han (3k+). Foto: Anne R. Hermanns.

Grønirisk han (2k). Foto: Anne R. Hermanns.

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Louise Frandsen og Susanne Primdahl

Sådan en grå forårsdag med vind fra nordøst skal man vel egentlig være ganske godt tilfreds med at kunne pille 48 fugle ud af nettene.
Men når vi tilføjer, at over halvdelen allerede havde ring på, er der ikke ret mange ringmærkninger tilbage, og så indeholder regnestykket ikke en gang alle de fugle, som gik i nettene flere gange i løbet af dagen.
Det er selvfølgelig dejligt at gense "gamle venner", men det her var lige i overkanten.

Selv på stille dage er der lyspunkter og gode oplevelser, og nogle af dem kan deles med fotos.

Denne fine Tornirisk han havde allerede ring på. Jeg synes, den art kan være svær at aldersbestemme, så med god tid til at fotografere de forskellige fjergrupper, kunne jeg senere på dagen virkelig nørde igennem med sammenligning af egne fotos med fotos på  Ringers' DigiGuide og Identification guide of Aragon. Det er sådan en øvelse, der gør, at jeg føler mig bedre opdateret og rustet til aldersbestemmelse af de kommende Tornirisker.
Foto: Susanne Primdahl

Anne fik både en han og hun Bogfinke på samme runde, så de måtte selvfølgelig fotograferes sammen, før de blev sluppet fri igen. Her på billedet ser snakken ud til at gå stille og roligt med hunnen snakkende og hannen høfligt lyttende, omend med en lidt overlegen attitude.
Foto: Susanne Primdahl

Hvad han derefter svarede står hen i det uvisse, men han fik i hvert fald svar på tiltale, så det virkelig kunne forstås, og lidt forskrækket så han også ud til at blive.
Foto: Susanne Primdahl

Lidt senere på dagen havde vi pludselig hænderne fulde af farver, da tre Stillits blev ringmærket på samme runde. Med fire hænder til rådighed kunne det lige præcis lade sig gøre at få dem alle med på samme billede.
Foto: Susanne Primdahl

Det kan godt være svært at få tre fugle til at sidde pænt til fotografering på samme tid, så det her var det bedste, vi kunne præstere.
Foto: Susanne Primdahl

Hen på formiddagen fik jeg uventet besøg fra min hjemegn, da Lars Smith og fru Ida fra Mors kom forbi for at se fuglestationen. Det blev til et par runder ved nettene og en rundvisning i huset og lab'et, før de tog videre til andre oplevelser.

Louise er lige ankommet for at følge med i, hvad vi laver de kommende dage. Hun har en helt frisklavet X-licens med, så hun kan prøve lidt håndtering af fugle, hvis tiden tillader det.

Dagens ringmærkninger og genfangster:

Folk på stationen:
Anne Ramskov Hermanns, Louise Frandsen og Susanne Primdahl

Efter gårsdagens regn, vågende vi op til en stille dag med lidt nye fugle. Mellem runderne var der tid tilovers til at få tjekket data og da det klarede op om eftermiddagen, fik jeg arbejdet videre på brændstabel projektet.

Datatjek. Foto: Susanne Primdahl.

Selvom det kan være svært at se den store forskel, er brændestablen til venstre nu halvvejs tømt og en stor del af bunken foran sorteret efter størrelse.

Brændestabel før.

Brændestabel efter. 

Søren sagde farvel i løbet af eftermiddagen, og vi glæder os til at se ham igen en anden gang!

Om aften kom Gert og Tulle på besøg til aftensmad i anledning af Gerts fødselsdag. Begivenheden blev fejret med Susanne's gode ribbensteg, pepsi max og brownie.

Når der ikke er for travlt under ringmærkningen sker det, at der er tid til at kikke op på de overflyvende og i mange tilfælde trækkende fugle. Er det tid til at lade tankerne flyve yderligere presser spørgsmålet sig om hvor fuglene kommmer fra og er på vej hen sig på.

Et hurtigt kik på et landkort giver om efteråret det umiddelbare svar, at landfugle på deres vej mod syd og modvilje mod at flyve over åbent vand fanges i den¨sydvendte tragt som Gedser Odder udgør. Om foråret giver landkortet for mig ikke det samme umiddelbare svar, hvilket en lille fugl uden at synge i dag bekræftede.

Gedser Odde er et fladt landbrugsland, som ikke kan ses på lang afstand og derfor er det måske langt fra alle fugle der kommer ind syd fra efter de har forladt Nordtyskland. Samtidigt er det mit indtryk, at flere af de overtrækkende fugle, f.eks. duer, rent faktisk flyver mod syd og syd vest og således ikke benytter Gedser som en trædesten i deres rejse mod nordlige ynglepladser.  

Samtidigt er Gedser efterhånder blevet kendt for Feltudvalgets arrangement "Projekt Overshooter", der hvert år finder sted på Gedser sidst på foråret. Et projekt, som ër baseret på at mange sydligt udbredte fugle i godt vejr kommer til at flyve for langt, for så at komme retur når de møder dårligt vejr nord på.

Ja der er mange muligheder når der spekuleres i hvor fuglene på Gedser kommer fra og er på vej hen om foråret. Og det er netop spekulation og ikke egentlig videnskab der bedrives når tiden tillader en sådan tankeflugt på Gedser. 

I dag fik vi så en lille brik i det stor puslespil fuglenes træk over Gedser udgør. Et puslespil hvis kompleksitet er forsøgt beskrevet ovenfor. En Gransanger mærket den 3 April på Agersø ud for Sjællands syd vestlige hjørne ved Stigsnæs blev i dag genfanget på Gedser. En lille brik, som entydigt viser, at fuglene ikke altid bare trækker målrettet mod nord (øst) om foråret.  

Hvis du efter læsning af dette syntes det kan være svært at finde ud af hvad der op af og ned af i fugletrækket er du ikke den eneste. Ligesom vi måtte vende lidt op og ned på ovennævnte Gransanger, da ringen var vendt omvendt i forhold til hvoran en ring normalt sættes på en fugl!

Udover ovenstående betagtninger bød dagen også på disse fine fugledronninger

og årets blot tredje Rørspurv

og et antal fugle som gjorde at vi også måtte bruge tiden på andet end flyvske tanker

På stationen: Anne Ramskov Hermanns, Susanne Primdahl og Søren Mygind

Dagen har budt på smukt vejr, men desværre ikke særlig mange fugle.

GFU's have ved solopgang. Foto: Anne R. Hermanns.

Stille dage, som denne, giver os ringmærkere mulighed for at fordybe os endnu mere i de fuglearter vi fanger, og det er gode tidspunter, hvor vi også kan dele personlige erfaringer og opservationer med hinanden.

Søren, Susanne og gransanger. Foto: Anne R. Hermanns.

Fugles næb bliver løbende slidt, så derfor vokser det hele fuglens liv. Den nedestående gærdsmutte havde ikke slidt overnæbbet i samme tempo som undernæbbet og derfor havde den en form for mildt overbid. Fuglen kan sagtens klare sig med en næbdeform som denne og med tiden, får den højst sandsynligt slidt næbbet normalt igen.

Gærdesmutte. Foto: Anne R. Hermanns.

Det gode vejr skulle selvfølgelig udnyttes, så Søren og jeg brugte noget tid efter ringmærkningen på diverse udendørs opgaver. Der er blevet sat fuglekasser på loftet, spredt flis og stablet brænde. 

Folk på stationen: Anne Ramskov Hermanns, Søren Mygind og Susanne Primdahl

Efter gårdsdagens regnvejr, som gjorde at vi desværre ikke kunne gennemføre en standardmærkning, var vejret blevet bedre i dag. 

Ved åbningen af nettene til lyden af fuglesang var det således en klar, men også kølig morgen med en let sydlig vind. Da vi nu var tre på stationen og der ikke var udsigt til regn besluttede vi os for at åbne alle net undtagen det i hegnet. Allerede på den første runde var der flere fugle end i går og sådan fortsatte det gennem dagen og vi nåede i alt 48 mærkninger og 6 genfangster inden vi lukkede nettene efter standardtid, da antallet af fugle var begyndt at aftage.

De 48 fugle fordelt på 15 arter og tre mærker gjorde, at der var god tid til at fordybe sig i alders og kønsbestemmelse af de enkelte fugle, samtidigt med at der var noget at lave for alle gennem det meste af dagen. 

Dagen bød ikke på nogle specielle mærkninger, til gengæld fik vi besøg af Gert. Dette affødte bl.a. en tur for Gert og Søren nu ned af "Memorie lane" til den gang hvor Rødtoppet Fuglekonge var en sjældenhed. Noget der kan være svært at forstå for unge ringmærker på en station hvor vi ind til nu har mærket 30 Rødtoppede i år. Til gengæld fik Anne en ny ringmærkningsart – Stær.

og vi fik alle Munk, eller rettere en Nonne, som ny art for året.

Efter frokost kørte Gert, Susanne og Anne op til Gerts nabo for at undersøge om der var Natugle unger i en kasse. Desværre uden held, da kassen var tom bortset fra et enkelt forladt æg.

Lad os sige det med samme - vejret spillede ikke på vores hold i dag.
Da vækkeuret ringede, regnede det, så vi kunne først åbne net med 3 kvarters forsinkelse. Det blev udnyttet positivt, da det gav os tid til en "luksus" morgenmad med blødkogte æg.

DMI's radar truede med mere regn længere op ad formiddagen, så vi åbnede kun knap halvdelen af nettede, så vi hurtigt kunne klappe dem sammen, når og hvis regnen kom.
Den gjorde den, så med en times pause oven i forsinkelsen fra starten af dagen blev det aldrig til en standardmærkning, og nettene blev lukket på tidspunktet for normal standardtids afslutning.

Noget af det positive ved dagen var, at Søren, som ankom i går, var med til dagens ringmærkning.

Søren startede dagen med en fugl så lille, at den knapt kunne ses i hans hånd. Det var en Rødtoppet Fuglekonge hun på bare 4,8 gram.
Foto: Susanne Primdahl

Jeg fik også ringmærket et par af de små, som skal have de allermindste ringe (F-ringe) med en diameter på kun 1,8 millimeter.

Gransangeren skal i lighed med Rødtoppet Fuglekonge have den lille F-ring.
Foto: Susanne Primdahl

Vi brugte også F-ring til denne bold, som med udslåede ben har en meget stor lighed med den almindelige Fuglekonge. ;-)
Foto: Susanne Primdahl

Vi må sige, at vi havde rigtig god tid med kun 8 ringmærkninger hele morgenen/formiddagen. Man kan vælge at mene, at det er kedeligt, men det gjorde vi ikke. Når der ikke er ret mange fugle, er der nemlig god tid til at dygtiggøre sig.
Uanset hvor mange fugle, man har ringmærket, kan man altid blive mere sikker i aldersbestemmelse, når man har lejlighed til at nærstudere og diskutere detaljer i fjerdragten med en kollega.

Her er det en Jernspurv, der bliver nærstuderet med diverse opslagsværker lige ved siden af. Det er noget helt andet at sidde med fuglen ved siden af en bog, end det er at sidde hjemme i sofaen og læse på lektien.
Foto: Susanne Primdahl

Her sidst på dagen ankom Anne, så med tre ringmærkere i gang i morgen, er vi godt rustet, hvis det vælter ind med fugle efter regnvejret i dag og den kommende nat. Vejrudsigten lover tørvejr i morgen, men vinden er godt nok stadig i syd og sydøst.
Vi krydser fingre for, at vi får noget at lave!

Dagens ringmærkninger og genfangster:

Folk på stationen:
Anne Ramskov Hermanns, Søren Mygind og Susanne Primdahl samt Hans Lind, Anne Marie Reith og Tina Elley til stationsmøde.