Her på Gedser Fuglestations blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (76)2023 (292)2022 (265)2021 (271)2020 (268)2019 (239)2018 (214)2017 (236)2016 (169)(se alle)
Se indlæg fra måned: feb. (1)mar. (29)apr. (30)maj (31)juni (16)juli (14)aug. (31)sept. (32)okt. (31)nov. (23)dec. (1)

Garvede flotte mænd og endnu en Lithuanisk aflæsning

onsdag 20. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

Hyggelig dag uden den helt store aktivitet ved småfuglene. Nok grundet det pænt blæsende og truende vejr fra sv. Ederfuglene var der dog godt gang i, så det var nok ederfugle kortet man skulle have trukket i dag!

Det var hyggeligt at have Kim med rundt i dag - og på blot anden runde sad der lige pludselig 15 mejser i N6. Et net der aldrig fanger nogle fugle, også 15 på en gang! Man nåede lige at tænke, at nu hænger der 15 i alle net - men vi er jo i marts, så ingen alarmklokker behøvede at ringe. I blandt de 15 mejser var der sørme en med ring - og endda en med ring fra udlandet. En blåmejse med Litauisk ring! Vi gør det godt med de mejser fra Lithuania området i år, det må være grundet alt den vesten, sydvestenvind…..

Benny overraskede os med morgenbrød ved 9 tiden. Vi fangede ikke en eneste fugl mens han var her - men så fik vi hygget os, og talt om alt mellem himmel og jord! Rigtig mandestemning på GFU i dag, det kan der slet ikke være nogen tvivl om.

Nettene blev lukket klokken 10:45 i lidt begyndende småregn. Uden de 15 mejser - så havde dagsstotalen set ret sølle ud:

Today’s ringing:
Gærdesmutte / Wren - 2
Jernspurv / Dunnock - 1
Rødhals / Robin - 1
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Blåmejse / Blue Tit - 4 + (1 recapture)
Musvit / Great Tit - 11
Bogfinke / Chaffinch - 2

Total: 22 + (1 recapture)

Kim forlod GFU igen ved 16 tiden, og nu har jeg gjort klar til at filmholdet skal komme klokken 20. Det bliver spændende at have dem med rundt!

Ingen billeder i dag - I’m sorry. 20. marts huskes kun for nettet med de 15 mejser - håbet for forår ;)

De gladeste hilsner Anton

The push of spring

tirsdag 19. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

Ja! Man skulle tro bloggen var engelsk, men synes bare overskriften lød bedre på engelsk end på dansk - så det tager vi med uden at tænke mere over det! Men HEY! Sikke en dag på GFU! Returneringen af fuglene - eller maks forårsstemning var de 2 overskrifter jeg overvejde til en titel - eller i hvert fald 2 overskrifter som passer ret godt ind på dagens oplevelser!

Det startede smukt med klar himmel, og flot rødlig solopgang! Under netåbningen i mørket kunne et par kaldende rødhalse høres, så allerede der var forventningerne enorme for dagens mærkninger! Nu kunne der i hvert fald konstateres, at fugle var der med hundred procents garanti kommet i løbet af nattens svage vinde! OG vinden var endda faldet så meget, at jeg kunne slå samtlige net op. Fedest!

19mar smutzenEn sød gærdesmutte i morgenlyset!

Første runde gav da også fint med fugle taget årstiden i betragtning, men ikke overvældende overhovedet. Anden runde var bedre, og tredje blev sidste hul på stammen for i dag - før det døde totalt ud til fjerde. Jernspurv var dagens helt vilde fugl - mange fugle kunne høres i de forskellige krat under morgentimerne, og hele 11 fugle fik ring på. Jeg havde håbet på lidt flere rødhalse, men vi må vel bare vente i spænding til de næste par dage. Ingen fuglekonger eller rødtoppet i dag, mærkeligt nok! Vejr og tid var ellers perfekt.

Og en enkelt ny årsart blev det da også til på GFU’s 2019 mærkningsliste

19mar gronsis2k han grønsisken

Det døde alt for meget ud ved middag med 2 runder med 0 fugle, så lukkede det hele ved 11 tiden. På en smuk blå himmel begyndte rovtøjet at røre lidt på sig, med 2 røde glenter legende over fyrhaven og 6 musvåger rygende mod nord. Den velkendte immature havørn stod igen i dag på marken. Den må vel begynde at kende mine runder rundt?

Today's ringing:
Gærdesmutte / Wren - 2
Jernspurv / Dunnock - 11 + (1 recapture)
Rødhals / Robin - 5 + (1 recapture)
Sangdrossel / Song Thrush - 0 + (1 recapture)
Solsort / Blackbird - 1 + (2 recaptures)
Blåmejse / Blue Tit - 1 + (1 recapture)
Musvit / Great Tit - 4 + (1 recapture)
Skovspurv / Tree Sparrow - 3 + (1 recapture)
Bogfinke / Chaffinch - 6
Grønsisken / Siskin - 1
Dompap / Bullfinch - 2
Gulspurv / Yellowhammer - 1 + (2 recapture)

Total: 37

Efter lukningen skyndte jeg mig lidt at bage en banankage! Kan jo ikke lade være med sådan et vejr vi havde her til middag. Vi ved jo allesammen godt, at GFU ånden lyder således: solskin = kage. Så så så nu står der en færdigbagt lækker kage i køkkenet, hvis nu man skulle få besøg i en af disse herlige forårsdage.

Og mht. besøg, så kommer der et filmhold i morgen, som er i fuld gang med at lave en dokumentar omkring fugle og ringmærkning. De skal filme her på GF 2 dage, og være lidt med rundt ved nettene. Jeg er helt sikker på det nok skal blive en succes - også har jeg jo en yderst delicious kage at byde på nu! Så vi er top klar til fornemt besøg.

Eftermiddagen blev brugt på en gåtur mod Gedser by. Jeg skulle shoppe lidt ind, og i dette fine vejr hev jeg kikkerten om halsen - og fik birdet rensningsanlægget og stranden på vejen. Det gav nogle fine flokke af kvæker- og bogfinker , nogle sangdrossler, vågetræk, stære syngende, fint med mejser og solsårter - ikke noget vildt, men bare skøn forårsstemning! Højdepunktet var dog 2 havlitter, der lå helt vildt tæt på kysten i perfekt lys - smukke dyr og en skam kameraet ikke var med.

19mar gfuGedser Fyrhave i dagens smukke lys

Aftensmaden er væk, dataen er tastet ind og nu har Kim lige meldt sin ankomst (21.15)! Sikke en overraskelse….. Så nu vil jeg uploade bloggen, så han kan opdatere mig med en masse gode nyheder siden sidst…

I morgen skulle det blæse lidt mere fra SV! Men så længe det ikke regner, og det ikke stormer - så er der ingen klager herfra! Vi må se hvad der sker.

De gladeste hilsner Anton

Mågebonzana

mandag 18. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

En morgenrunde klokken 05.30 kunne hurtig klargøre, at jeg skulle ind under dynen igen. Vinden stod i en god middelvind på 15 m/s fra vest, og vilde vindstød på over 20 m/s. Ikke den bedste opskrift til mærkning. Derfor skyndte jeg mig lidt ind under dynen igen, kunne mærke at min krop var ret træt!

Vågnede ved omkring 7:20, og ville ud på odden. Blev dog forhindret af nogle gode truende regnbyger, som jeg ikke rigtig gad ud i - så valgte i stedet at finde kost, støvsuger og gulvklud frem, og give gulvet en fin omgang.

Ved middagstid var bygerne trukket stort set over, og vinden lå stadig godt i vest, så besluttede mig for at tage nogle timer på odden. En immature havørn lå over stationen ved ankomst til odden, men det var så også det. Ikke mange ederfugle blev det til - og faktisk ikke særlig meget træk generelt i dette ekstreme blæsevejr. Blæsevejret gjorde dog at mågerne lå helt inde ved kysten og kæmpede mod vinden - hvilket betød, at jeg kunne stille mig i læ af buskene ved odden og få tjekket godt op på mine så uendelige lange studier af måger. Det startede dog fint, ved at jeg hurtig fik noteret 3 dværgmåger, som lå lige nede foran spidsen og legede i de så gode bølger. 2 gamle og en ung!

18mar dvaergmageadAdult Dværgmåge

18mar dvaergmak1k2k dværgmåge

18mar haetmakAdult hættemåge leger rosenmåge

Efter 4 timer var jeg blevet godt kold, og efter at have tjekket alt for mange måger - besluttede jeg mig for at tage hjem. Var ret ked af, at jeg endnu engang ikke måtte skrive kaspisk måge i notesbogen - men det må vel komme en dag! Jeg vidste dog på daværende tidspunkt ikke, at i dag skulle være dagen.

For ved ankomst til porten indtil engen foran stationen, lå der en flok på 20-30 sølvmåger ude over havet. Fik hurtig øje på en god kandidat til kaspisk, og så var den i hus! Endelig endelig endelig var det min tur til at få noteret den kaspiske måge i bogen. Bestemte den til en 2k, og fuglen var yderst flink, og lå længe og legede med hættemågerne, så man rigtig kunne studere den, og få taget nogle skarpe skud.

18mar kasperDagens helt store helt - Kaspisk Måge 2k.

Hans kom forbi her til aften, og fortalte om hans eventyr mod nord. Vi fik tjek på nogle praktiske ting, og drømt om den store dag der kommer i morgen. 6 m/s fra NV, skyfrit og 7 grader - efter med mere end en uge med elendigt vejr, så kan det kun blive en succes! Første ryk rødhalse og fuglekonger må komme snart, men klager ikke hvis den bare står på et par mejser! Bliver dejligt at kunne få smækket nogle garn op.

18. marts var god - men lad os drømme om en endnu bedre 19. marts! GFU - nu rykker det……

De gladeste hilsner Anton

Blæst sendte fyrhavens net til seriøs test

søndag 17. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

Dagen startede ligesom alle de andre dage, med et vækkeur der vækkede en op omkring 05:20! I dag da jeg åbnede døren blev jeg dog mødt af 16 m/s som middelvind, hvilket gjorde jeg kun lige og lige kunne få net op til standard. Da det var blevet lyst, og tid til første runde - var det hurtig at vurdere, at det havde været alt alt for optimistisk at smække net op i dag i 15 m/s fra v. Skyndte mig lidt at lukke, og vente på bedre vejr - det skete dog ikke. For lidt før 9 tiden begyndte regnen at indtage odden - og det varede helt indtil 12 tiden.

17mar saelEn sæl overlevede ikke de seneste par dages elendige vejr, og lå i dag på stranden lige udenfor stationen. Mågerne var godt i gang med at nyde deres frokost, da jeg fik dem på vingerne. Naturen er barsk - men vi holder af den alligevel!

Dagens resultat var ikke just godt - da ikke en eneste fugl blev mærket i dag. Det skal dog siges, at der kom blå himmel og et ret heftigt fald i vinden over middag. Derfor var det nemt at beslutte, at efter frokosten var indtaget skulle jeg ud. Overvejede at åbne nettene for lidt eftermiddags mærknig, men vinden var ikke helt aftaget nok til dette - så odden det blev. Her stod Louis, som havde skyndt sig ud efter regnen var trukket forbi Gedser. Trækket var der ikke meget gang i denne eftermiddag, men det blev da til lidt ederfugle. Louis havde haft nogle traner før jeg ankom! Så lidt forårsstemning fik vi da med blå himmel og traner. Nogle hvide vipper fløj flittigt rundt, en rødstrubet lom trækkende langt ude og en ravn rastende i et af de store popler i Gedser Fyrhave.

17mar gfuFlot eftermiddags lys over stationshaven - set fra odden.

Vi ophævede mødet på odden mens solnedgangen stod på ved 18 tiden, og jeg skyndte mig lidt hjem for at sende Sønderjyske videre i pulje 1 i nedrykningsspillet. Hvilken fantastisk skæbne for drengene efter en ikke så heldig forårs præstation!

Nem indbagt laks til aftensmad, og nu på vej i seng. De lover 12-13 m/s fra vest igen, så måske der kan komme et par net op??

Fra tirsdag af lover de 6 m/s fra NV - så please den holder. Kunne være rigtig fint for at få nogle småfugle til Danmarks sydspids. Årets første ryk af fuglekonger og rødhalse må være på trapperne??

Vi glæder os,

de gladeste hilsner Anton

Lørdag på sydspidsen

lørdag 16. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

Vær hilset GFU blog!

16mar jernEn af dagens jernspurve! Der begynder virkelig at komme igang i dem.

Ja, hvad er der mon ellers at berette om i dag? I fyrhaven er der ikke sket meget. Igen igen var det blæserigt at åbne nettene i morges, og kun 90 netmeter kunne stå. Der var dog smuk blå himmel det meste af morgenen, og solen ramte odden ganske udemærket i dag. Og morgnen blev dog ganske fint med hele 14 nymærkninger inden jeg lukkede klokken 11. En havørn lå over haven, en grønsisken hyggede sig i trækronerne, et par havlitter lå tæt på stranden og en stær gav forårsstemning. Ingen klager fra fyrhaven, hvis vi altså tager vejret som forbehold!

Today’s ringing:

Jernspurv / Dunnock - 2
Solsort / Blackbird - 2
Blåmejse / Blue Tit - 5
Musvit / Great Tit - 3
Bogfinke / Chaffinch - 2

Total: 14

16mar blamDagens topscore med 5 fugle - Blåmejsen.

Mere spændende var det dog for Louis på odden, som gik andefugle amok. Først 5 nilgæs blev det til trækkende øst tidligt på dagen, efterfulgt af en adult han kongeederfugl senere op af dagen. Gert ville være med til den fest - så han kiggede forbi stationen ved 10 tiden, og smuttede ud på odden næsten med det samme! Han var dog lige inde og aflevere lidt litteratur til Canada, så jeg har lidt at “savle” over, inden det hele bliver en realitet.

Det var ikke slut med besøg for denne dag. Vibeke kiggede ind kort efter Gert - og hun kom bestemt ikke tomhændet. I en pose havde hun 2 nye rullemadrasser til det ene værelse, og i den anden havde hun en så fin lille gave med til mig - i form af et stykke varme top egnet ringmærker handsker til Canada. Så hvis det nu skulle gå hen og blive minus 40 grader igen, så er jeg top tunet og klar. Igen igen igen, tusind tak for denne lille overraskelse Vibeke…..

Regnen indtog odden lidt 14, og har regnet næsten uafbrudt indtil nu. Det er nogle skøre dage disse med regn hele eftermiddage - men vi har da kunne klare standarden de sidste par dage - så hvad er der at klage over??

I morgen lover de dog lidt regn fra 9 tiden! Vi må følge med og se.

De gladeste hilsner Anton

Halvvejs i Marts

fredag 15. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

Jeg havde rigtig lagt i kakkelovnen til noget stort i går på bloggen, og det vil jeg lige starte med at undskylde. Jeg havde glemt at medregne, at kalenderen siger marts. Derfor kunne det godt have givet en ederfugl, en gås eller en skallesluger. Jeg prøvede i hvert fald, og var først hjemme ved 23 tiden. 3,5 time i sjaskende regnvejr - vadende over marker og enge og strand - ihærdighed belønnede sig ikke. Den eneste fugl jeg så var en fasan, som havde fundet et rigtig godt sted et par meter over jorden - totalt uden for alle ringmærkers rækkevidde.

Lad os glemme i går nat! Og fokusere på i dag. Nettene stod top klar klokken 05.55 - og vinden havde lagt sig ganske ok (11 m/s sv) i forhold til de sidste par dage. Omkring 200 netmeter kunne dog stå ganske fint, og det gav da også lidt fugle. Hele 11 nymærkninger gav dagens indsats, og en ung havørn hængende over stationen i store dele af morgenen. 3 havlitter lå tæt på stranden, og der var godt gang i ederfugletrækket i dag. Flokke af bram og glisgæs krydsede også Gedser Fyrhave!!!

Kort før lukkerunden dukkede Gert op. Han smuttede med på runden, og blev belønnet af en sangdrossel, som blev ny årsart for ham. Udover drosslen, så viste en flot gammel han af grønirisk sig også fra den bedste side! Jeg glemte dog at få billeder af begge - så måske Gert kan sende et - så vi kan få et billede på dagens blog??

Today’s ringing:

Jernspurv / Dunnock - 2
Solsort / Blackbird - 1
Sangdrossel / Song Thrush - 1
Blåmejse / Blue Tit - 2
Musvit / Great Tit - 3
Bogfinke / Chaffinch - 1
Grønirisk / Greenfinch - 1

Total: 11

Kort efter standard begyndte det som de havde lovede, et modbydeligt regnvejr at starte over odden. Heldigvis sad vi inde i den varme stue og så billeder fra alverdens ture - og fik timerne til at gå med snakke om diverse drømmerejser - indtil Vibeke og datter kiggede ind. Lige pludselig var stationen fuld af liv, hvilket var dejligt efter et par dage uden fugle og mennesker stort set. Og de kunne endda også berette om en snarlig udskiftning af alle fugleposerne til et meget smartere pose system - så det bliver jo spændende, når det engang bliver igangsat. Vi følger spændt med.

Nu er aftensmaden fordøjet, og jeg er på vej i seng. Vejret er perfekt for endnu en gåtur på stranden, men jeg har mistet modet! Jeg har brug for noget forår….. Så i får “sku” lige en fugl jeg ringmærkede for præcis et år siden 3331 km sydøst fra Danmark - bare for at give bloggen lidt farver ;)

sortstrubsSortstrubet Sanger - kun set 1 gang i Danmark i 93 på Møn! Skal dette forår blive den næste? Gedser er et godt bud.

De gladeste hilsner Anton

Forsat dårligt vejr

torsdag 14. marts 2019
dog en fantastisk genmeldings historie
af Anton Herrig Liebermann

Vinden var ved første øjekast heldigvis faldet så meget, at jeg kunne tillade mig at smide 196 netmeter op. Og trods småbyger ind imellem, så klarede vi standarden. Blot 5 fugle fik ring på i de 5 timer nettene var oppe - og de falder således:

Today’s ringing:
Jernspurv / Dunnock - 2
Musvit / Great Tit - 3
Total: 5

Imellem runderne fik jeg rengjort 3 af netbanerne for blade og grene, hvilket tog meget længere tid end først beregnet. Det skal så siges, at frokosten efterfølgende smagte endnu bedre!!

11mar gfu

GFU uden blå himmel

Regnen indtog for alvor odden ved 12 tiden, og det har regnet uafbrudt indtil nu (19.00)! Og med blæst og regn, så er der kun 1 ting man kan bruge natten på!! Nemlig -- en tur på stranden med lygte og ketcher. Noget jeg har savnet, og har følelsen af at der skal gives en skalle i nat, så husk at læs med i morgen - hvis i vil vide hvordan comebacket på stranden hændte.

Det var alt for den 14. marts!

De gladeste hilsner Anton

 

Og SJOV beretning:

Vi har nu allerede fået svar på den russiske blåmejse og litauiske musvit fra den 11. marts - og det viste sig, at de begge to var ringmærket den 29. september 2018 blot 40 km fra hinanden. Hvilket vil sige, at de nok har overvintret et eller andet sted i centralEuropa tæt på hinanden, og nu har begivet sig nordpå på vej mod ynglepladserne- og på deres færden mod nord ramte de begge Danmarks sydspids på samme dag, og stort set samme tid! Ret vildt, at selvom det er 2 forskellige arter, så kan de godt lide at følges ad.

Fugle er for seje.

Vinden vandt

onsdag 13. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

Vejrguderne var ikke med Danmarks sydspids i dag. 13 m/s fra sv fra lige i overkanten for nettene, og jeg drog derimod ud på odden i håb om lidt ederfugletræk. Men heller ikke de gad at lege særlig meget med i dagens anledning - så det blev til lidt mågetræk over havet, og grundig tjek af sanglærkeflokken der rastede på marken. Andet kunne dagen ikke tilbyde!

Dagens fugl må blive en rødstrubet lom, som kom alt for langt ude! Så ved man godt hvad niveau 13. marts havde at tilbyde GFU.

Jeg var hjemme igen ved 11 tiden, og fik lavet lidt lækker frokost - hvorefter jeg har studeret de amerikanske fugle. Jeg drager jo 3 måneder til Long Point i Canada her den 29. marts, og skal ringmærke derover - så der er lidt arter der skal indhentes inden afgang.

I morgen lover de 9-10 m/s fra sv, så måske jeg lige kan have net oppe til standarden? Der er ikke andet for, end at vi må se.

Adieu, frére lecteur

De gladeste hilsner Danmarks sydligste mand.

13marsolvmakEn af topscorene for i dag - sølvmåge. Her en 3k fugl.

Tanddrama for alle pengene

tirsdag 12. marts 2019
af Anton Herrig Liebermann

Forventningerne var højere end resultaterne for dagens oplevelser ved nettene, det kan jeg allerede nu godt afsløre. Det skyldes til dels gårsdagens succes, men også under åbningsrunden i dag - fik jeg en følelse af, at der var lidt gang i solsortene. Det forblev dog kun ved håbet, for på aller første runde med blot en enkelt solsort i garnene - ja så kunne jeg hurtig få den konstatering gravet dybt ned. Intet skal dog tage fra, at gejsten blev holdt oppe under alle runderne.

Først på morgenen var det skyfrit og blå himmel, så blev det fuldstændig overskyet og hen imod luk - så var det 50 / 50. Det blæste lige lovlig rigeligt, hvilket gjorde at kun 95 netmeter kunne stå. Da Hans kom og byttede ved 9 tiden var der ikke meget at berette om, og da han lukkede nettene lidt over 11 - havde han heller ikke formået at redde denne dag. Dagens slutresultat blev 5 nymærkninger og kun 3 aflæsninger - og blev fordelt på disse 4 arter:

Today’s ringing:

Jernspurv / Dunnock - 1
Solsort / Blackbird - 1
Blåmejse / Blue Tit - 2
Musvit / Great Tit - 1

Total: 5

Byttet ved 9 tiden skyldtes at jeg måtte en tur til Nørre Alslev for at få hevet en visdomstand ud. Grundet flere anbefalinger af forskellige tandlæger, snakken frem og tilbage med dem og lidt for mange røntgenfotos, blev specialisten tilsidst meget sikker på, at det var smartest at lade den blive for nu! Så det kostede mig 3 timer i offentlig traffik, og alt alt alt for mange penge - for ikke rigtig nogen nytte. Jeg blev klogere på situationen, men det burde min egen tandlæge i Haderslev vel have fortalt mig?
Nå men intet kan gøres ved det nu. Pengene er brugt, og tanden er der stadigvæk! Fedest!

Ved ankomst til Gedser igen med bus ved 12 tiden smuttede jeg i brugsen, og fik handlet godt ind. De trængte, og nu ser køleskabet fint ud igen. Hans kom til brugsen efterfølgende og gav mig så venligt et lift ud til stationen igen.

Nu blæser det godt, og regnen hærger odden. Perfekt undskyldning for at lave lækker lasagne - det er nemlig sundt at forkæle sig selv engang imellem!

FakekageEnmandshæren

I morgen lover de 12-13 m/s fra sv og truende regn, så der kommer nok ingen mærkning i morgen. Men så må vi jo i stedet ud på odden og obse den første albatross for Gedser nogensinde. Vi glæder os!

De gladeste hilsner Anton

Velkomst med lidt af det hele - opdateret

mandag 11. marts 2019
- samt fund af lidt usædvanlig rovfugl
af Anton Herrig Liebermann

Hvilken skøn marts dag at vende tilbage til GFU på efter næsten et halvt år væk. Et GFU jeg dog i første omgang ikke kunne kende, for sikke da mange ting der er sket hernede i vinterens løb. Sikke en indsats der er blevet gjort, og alle resultaterne er heldigvis i den positive favør. Især kan jeg godt lide det nye kontor! Men selvom der er sket en masse ting, så er GFU stemningen her dog stadigvæk - så blev hurtig installeret i går aftes med et kæmpe smil - og fik sat alarmen til 5.30. Nu skulle vinterhiet ophæves!

Lidt småregn / slud / sne lå over odden ved 5.40 tiden, men det holdte heldigvis hurtigt op, og jeg fik smidt 182 netmeter op, så det stod klar til min første standardmærkning i år. Blev fint overrasket af en ung hun dompap i det første garn, og en gammel han gulspurv i det næste. Fed start!

Antalsmæssigt var det ikke overvældende, men der var nogle fine kvaliteter imellem. Især skal nævnes årets første rødtoppet fuglekonge - som endda blev en flot ild-toppet han. En jernspurv blev også ny årsart for undertegnede.

11mar rodtopÅrets første rødtop.

En af topscorerne for i dag kom 2 runder i streg, hvor at mejserne besluttede sig for, at vise sig fra sin fine side. Det betød at jeg først kunne pillede en flot gammel han musvit ud, som viste stolt sin Litauiske ring frem. Dejlig med en genmeldning! Og det var åbenbart ikke slut med de udenlandske dyr for i dag, for en blåmejse ville lege med på runden efterfølgende. Musvitten blev nemlig slået med en Blåmejse fra Rusland. Vildt!! Tænker den må være fra Ventes Ragas, ellers har vi lavet noget af en sensation her på GFU i dag ;)

ussiDagens Musvit fra Litauen.

Så skulle man tro, at det må være dagens highlight - men ak! Under en af runderne opdagede jeg lige pludselig en ung havørn over stationshaven, stærkt efterfulgt af en anden af samme aldersgruppe. Før jeg fik opfattet det ordentligt, så var de i dyb gang med at slås. Den ene med ryggen mod kloden, og med kløerne hejst stik mod mars - og den anden angribende oppefra. Har aldrig set dem lege sådan før - og alt imens det gik på, så kom der da også lige en gammel havørn lige i hælende på dem! Og og og endnu en ung efterfulgt af den gamle. Så hele 4 havørne over GFU på en gang. Det var en sand oplevelse af ren skønhed, som varmede på denne ellers ret kolde morgen.

Nettene blev lukket efter standard, og resultatet af dagens fangster blev som følger:

Today’s ringing:

Rødhals / European Robin - 0 (1 recapture)
Jernspurv / Dunnock - 2
Solsort / Common Blackbird - 2 (1 recapture)
Rødtoppet Fuglekonge / Common Firecrest - 1
Blåmejse / Eurasian Blue Tit - 1 (1 recapture)
Musvit / Great Tit - 12 (2 recapture)
Bogfinke / Common Chaffinch - 6
Dompap / Eurasian Bullfinch - 0 (1 aflæst)
Gulspurv / Yellowhammer - 1 (1)

Total: 25 ( 7 recaptures)

Hen på eftermiddagen smuttede jeg ud på odden for at finde mig en Kaspisk Måge! Det lykkedes ikke særlig godt, men blev i stedet positivt overrasket af en kæmpe flok havlitter der lå lidt ude. Talte lidt over 200, og der har sikkert været flere længere ude. Blev dog forstyrret af en skærpiber, som lige pludselig lå over odden og kaldte pænt pudsigt - så brugte lidt tid på at få støvet den ordentligt op! Det endte dog uden et resultat, og kun med et par efterfølgende flush fra stranden, også gad den ikke mere!

11mar haetmakNår kaspisk måge drillede, kunne man hygge sig lidt med hættemågerne!

En dag med nogle nye årsarter, udenlandske overraskelser, havørne show, solskin op af dagen, lækker restemad fra Kim’s store omgang i weekenden (og et stort tak skal lyde til mesterkokken) og ellers bare skønt gensyn med Danmarks sydligste punkt.

I morgen skal jeg desværre op til nordfalster og have opereret en visdomstand ud - så Hans tager over nettene ved 9 tiden. Vi krydser fingre for at alt går som det skal, også må jeg have købt lidt is og yoghurt til den ellers så stakkels tand, der intet galt har gjort…….

Hasta mañana

De gladeste hilsner Anton

OPDATERING kl. 22:55

Her ved aftensmadtid blev jeg via en lokal Gedserbo orienteret om en død "ørn", der lå på stranden lidt øst for fiskerihavnen. Sådan noget plejer jo at være en musvåge, men stor var overraskelsen, da det viste sig at være en rød glente - bestemt ikke hverdagskost: Den var våd og sikkert skyllet i land, måske omkommet i et af de sidste stormvejr.

Ser ud til at være en ung fugl fra 2018, idet den har nogle hvide spidser på hånddækfjerene.

Hans

2019 03 11 rod glente Gedser


FORRIGE     1  |  ...  |  21  |  22  |  23  |  24     NÆSTE